Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil dirigere unge over på erhvervsskolerne ved at hæve adgangskravene til gymnasiet. Men højere krav vil ramme socialt skævt, og det vil næppe få flere unge til at skifte spor, lyder kritikken.

Ingen gavnlig effekt af at øge adgangskravene til gymnasierne, lyder kritikken. Her foto fra Gefion Gymnasium i København.
Arkiv / Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Aldrig er så få unge mennesker begyndt på en erhvervsuddannelse som i 2022, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik

Og det taler stik imod det politiske ønske om, at de unge her tværtimod får langt flere medstuderende i fremtiden. 

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har grebet bolden.

Han mener, at færre unge skal søge ind på gymnasiet. Han vil derfor hæve barren for at få adgang hertil.

LÆS OGSÅ: Laveste antal optagne på erhvervsskoler i ti år

I regeringsgrundlaget står det formuleret som at “se på” muligheden for at skærpe adgangskravene til gymnasiet.

Det kan guide de unge over mod erhvervsskolerne, er pointen.

- Det er helt legitimt, at vi som samfund siger, at du skal have et vist niveau, hvis du skal starte på det almene gymnasium, siger ministeren til Berlingske.

En meget lav trafik

Men ifølge Ole Heinager, der er bestyrelsesformand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, holder ministerens tese ikke vand.

For det første hævede man adgangskravene til at komme i gymnasiet ved en reform i 2016.

Det gav ingen øget trafik til erhvervsskolerne, påpeger han.

Til gengæld ramte manøvren socialt skævt. Og det er der også risiko for, at en ekstra skærpelse af kravene vil gøre, mener han.

- Ændringen dengang ramte nogle meget få gymnasier, nemlig dem, hvor der for eksempel er mange tosprogede, især drenge. Og tosprogede kan faktisk blive løftet rigtig godt i gymnasierne og søger måske ud på professionshøjskolerne bagefter – og det er jo også uddannelser, der er rigtig stort behov for, siger Ole Heinager.

Professionshøjskoler uddanner for eksempel folkeskolelærere, sygeplejersker og pædagoger.

Bekymret for skævvridning

Og så risikerer højere krav også at ramme de unge, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, det vil sige familier med socioøkonomiske problemer.

- Og jeg har virkelig svært ved at se, hvordan en socialdemokratisk ledet regering kan gå ind og sætte forhindringer op for, at de, der kommer fra de mest udsatte hjem, skal have en uddannelse. Jeg er klart bekymret for den sociale skævvridning, siger Ole Heinager.

LÆS OGSÅ: Vi er ikke i nærheden af at være i mål

Stina Vrang Elias, der er direktør i uddannelses-tænketanken DEA, er enig i, at højere adgangskrav til gymnasiet ikke nødvendigvis får flere elever over på erhvervsuddannelserne.

Iføge Stina Vrang Elias skal tingene skilles ad. Hun finder det vigtigt at tale om, at der sidder for mange i gymnasiet, der ikke fagligt mestrer at være der.

- Ud fra analyser kan vi se, at de, der kom ind med fagligt svage forudsætninger, bliver ved med at have lave karakterer igennem deres gymnasietid. Omvendt klarer gruppen med de stærkeste forudsætninger sig bedre, og forskellen i forhold til dem med de laveste karakterer bliver større over tid, siger Stina Vrang Elias.

- Men det er bare ikke det samme som at sige, at hvis vi hæver kravene til gymnasiet, så vil de her unge i stedet søge over på erhvervsskolerne, lyder hendes pointe.

Vil ikke se en kæmpe trafik

For der kan være mange grunde til, at unge vælger erhvervsuddannelserne fra. Egne forventninger til at man gerne vil i gymnasiet. Forældres forventninger til at man tager en studentereksamen.

- Så i stedet vil de unge måske gå et år og prøve at komme ind året efter, eller de vil tage en HF-eksamen i stedet. Jeg er ikke sikker på, vi vil se en kæmpe trafik over til erhvervsskolerne, siger Stina Vrang Elias.

At se på adgangskravene er heller ikke det eneste kort, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil bringe i spil i kampen om de unges interesse for håndværksfagene. 

Han vil også se på undervisningen i folkeskolen, som han mener er for boglig. Og han vil blandt andet undersøge, om erhvervsuddannelserne har en fornuftig økonomi.