En socialt udsat borger, der bliver ringet op og anbefalet at deltage i et rygestopkursus, selvom personen måske slet ikke ryger. Et overvægtigt barn i skolealderen, der af skolen anbefales at gå på vægttabskursus, selvom barnet eller forældrene ikke selv har henvendt sig for hjælp.

Det er nogle af eksemplerne på, at kommunerne overskrider privatlivets grænser og stigmatiserer borgere, lyder det nu fra fire medlemmer af Det Etiske Råd på baggrund af en ny udtalelse fra rådet om tidlig opsporing af sygdom, skriver Kristeligt Dagblad.

- Det er et problem, at kommuner i stigende grad har påtaget sig opgaven at skubbe mennesker i retning af det sunde liv med raske lunger og et flot BMI-tal, for på den måde bliver det automatisk kommunen, der må definere, hvad det gode liv er. Men det sunde liv er ikke nødvendigvis lig det gode, og jeg mener ikke, at det er samfundets opgave at opstille sådanne idealer. Vi skal have respekt for, hvis nogle ønsker at leve 60 år med sjov og ballade frem for 70 år efter alle kostpyramidens forskrifter, siger Mia Amalie Holstein, medlem af Det Etiske Råd og velfærdspolitisk chef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Det Etiske Råd har i sin analyse beskæftiget sig med den type forebyggelse, der så tidligt som muligt kan identificere personer med risiko for at udvikle alvorlige livsstilssygdomme.

Et problematisk eksempel, mener Mia Amalie Holstein, er en forebyggelseskampagne mod rygning hos Københavns Kommune, hvor målgruppen var arbejdsløse, socialt udsatte og borgere med kronisk sygdom og høj forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme.

Her var kommunen i kontakt med 13.000 borgere. Nogle fik et telefonopkald, andre blev fundet igennem “opsøgende arbejde”. Analysen påpeger, at borgerne kan opleve det som grænseoverskridende at blive kontaktet på baggrund af socioøkonomiske forhold.

Opsporing og rekruttering af overvægtige til vægttabskurser med målrettet kommunikation til forældre og børn foregår ligeledes som et obligatorisk element i den danske folkeskole.

- Det er jo ikke ligefrem i whiskybæltet (velhaverområde i Nordsjælland, red.), det her foregår. Så indirekte er der et budskab om, at netop de personer ikke kan tage vare på sig selv. Det er en umyndiggørelse af bestemte borgere, siger Mia Amalie Holstein.

Hun bakkes op af Signild Vallgårda, professor i sundhedspolitiske analyser på Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

- Man kan opleve det som krænkende, at folk fra kommunen henvender sig og spørger ind til ens ryge- eller spisevaner. Den ene vil opleve det som omsorg, den anden som en krænkelse. Etisk kan det være problematisk, at man siger til folk, at de har et problem, hvis den enkelte ikke selv føler, at det er tilfældet, siger hun.