Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Folk fra hele Danmark, fra udlandet og fra andre fagforbund bakkede op om søndagens demonstration foran Nemlig.coms hovedlager. Det er ikke kun en kamp for de Nemlig-ansatte, men for hele branchen og arbejdsmarkedet, lød det fra talerstolen.

- Vi vil ikke acceptere et Danmark, hvor man satser på fattigdom og ikke på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, lød det fra forbundsformand Per Christensen.
Joachim Rode

Busser fra både Fyn og Jylland fandt søndag eftermiddag vej til Københavns Vestegn, hvor der var arrangeret demonstration foran Nemlig.coms hovedlager.

Demonstrationen kommer oven på mange ugers uenighed og forsøg på forhandlinger mellem 3F Transport og Nemlig.com, som endnu ikke har ført til en aftale om overenskomst for chaufførerne.

Næsten 200 mennesker fyldte godt op på parkeringspladsen ved siden af de store Nemlig.com-skilte i Brøndby.

Med røde faner og taler viste de fremmødte støtten til de mange Nemlig.com-chauffører, der kørte forbi på vej ind og ud af lageret.

- Havnearbejderne er her, fordi kampen for ordentlige arbejdsforhold berører os alle. Hvis vi ikke får stoppet de dårlige forhold her hos Nemlig.com, så kan det være os, der bliver ramt næste gang, lød det fra Per Hasager fra Københavns Havnearbejdere.

Vi skal sætte foden ned

Elektrikeren Frans Dam, der er organiseret under Dansk El-Forbund, var også mødt op. Både for at vise støtte til de chauffører og lageransatte, der arbejder for Nemlig.com, men også for at vise sin opbakning til kampen for bedre arbejdsforhold i en branche, der er svær at organisere. 

- Det er vigtigt at støtte op om kampen mod de arbejdsgivere, som mener, de kan tillade sig at træde på deres medarbejdere og behandle dem som det rene skidt. Branchen med bude vokser helt vildt, så det er vigtigt, vi sætter foden ned nu, sagde Frans Dam til Fagbladet 3F.

Der var både is, kasketter og flyers til de mange Nemlig-chauffører, der kørte ind og ud af lageret søndag eftermiddag.
Der var både is, kasketter og flyers til de mange Nemlig-chauffører, der kørte ind og ud af lageret søndag eftermiddag. FOTO: Joachim Rode

3F-formand: Ikke kun en kamp for Nemlig-ansatte

For selvom det søndag eftermiddag handlede om forholdene for de tidspressede chauffører og lagerarbejdere hos Nemlig.com, så fremhævede 3F’s forbundsformand, Per Christensen, i sin tale, at kampen ikke slutter i Brøndby.

- Vores arbejdspladser bliver truet af, at nogen hele tiden prøver at gøre det billigere. Det her er en kamp for alle på det danske arbejdsmarked. Det er jo sådan nogle som dem herinde hos Nemlig.com, der har deres på det tørre, som hele tiden forsøger at skumme mere og mere af fløden. Det betyder, at dem, der arbejder herinde for dem, har nogle vilkår, som ikke på nogen måde er et dansk velfærdssamfund værdigt, sagde Per Christensen.

Håber på aftale

Fra talerstolen brugte formand for 3F Transport, Jan Villadsen, muligheden for at fremhæve den overenskomstaftale, der netop er blevet lavet med dagligvaregiganten Coop.

Nemlig.coms konkurrent har nemlig besluttet at ansætte alle deres chauffører, og det er lige præcis det, 3F håber vil ske hos Nemlig.com.

- Vi har lavet en aftale med Coop, som betyder, at nu er der et alternativ til det, som foregår her hos Amazons copycat Nemlig.com. Det her er ikke kun en kamp i Brøndby, det er en kamp for et ordentligt arbejdsmarked, lød det fra Jan Villadsen.

Læs også: Coop og 3F Transport indgår chauffør-overenskomst

Flere havde taget børn med, der hurtigt var at finde foran Hjem-Is bilen.
Flere havde taget børn med, der hurtigt var at finde foran Hjem-Is bilen. FOTO: Joachim Rode

Norden og Europa bakker op

Der var også besøg på talerstolen foran lageret fra Nordisk Transportarbejder Forbund (NTF) og Europæisk Transportarbejder Forbund (ETF). 

Anu Koljonen, generalsekretær for NTF, sammenlignede overenskomstkampen med Nemlig.com med flere af de andre store platformsvirksomheder. Blandt andet Just Eat, der for nyligt har tegnet overenskomst modsat andre af de nye platformsvirksomheder.

- Desværre har vi også Wolt fra Finland. Det er ikke noget, jeg er stolt af. Ligesom Nemlig.com vil de have billig levering. Fra de nordiske lande har vi en besked: Alle er velkomne. Men de skal respektere vores nordiske model. Vi vil have dem til at respektere deres ansatte og samarbejde med fagforeningen, sagde hun.

Ligeledes trak Livia Spera, generalsekretær for ETF, tråde til en anden af de helt store spillere inden for levering.

- Den mest kendte er Amazon. I Danmark har I endnu ikke Amazon, men I har Nemlig.com, der er lige så slem. Overalt i Europa er kampen den samme, lød det fra Livia Spera.

Læs også: Nemlig-topchef hyldede Amazon – nu tager han afstand fra selskabet

Demonstrationen i Brøndby kommer, dagen efter en større sympatikonflikt skulle være startet. Det kunne have betydet, at chaufførerne fra lørdag ikke kunne levere blandt andet mælk og yoghurt til kunderne, men Dansk Arbejdsgiverforening har gjort indsigelser mod konflikten, som derfor er sat i bero, indtil man er sikre på, at konflikten er lovlig.

Rettelse, 28. juni kl. 13:00: Det fremgik først af artiklen, at Nemlig.com ikke har indgået overenskomst for de lageransatte. Det er ikke korrekt og er nu rettet. Det er kun chaufførerne, der ikke arbejder under overenskomst.