Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Antallet af lærepladser er faldet det seneste år. Udviklingen står i kontrast til målsætningen fra den seneste trepartsaftale.

- Arbejdsgiverne skriger på uddannet og faglært arbejdskraft, og derfor kan det jo undre, at det samtidigt ikke lykkedes at oprette de nødvendige lærepladser. Der ligger en stor opgave foran os med at få løst dette ældgamle problem, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Linda Johansen

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at antallet af nye uddannelsesaftaler om lærepladser faldt med cirka 1.200 i de 12 måneder op til november 2019, hvis man sammenligner med samme periode et år tidligere.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ser med alvor på udviklingen.

- Vores samfund har hårdt brug for tømrere, murere og alle de andre professioner, der kommer ud af vores erhvervsuddannelser. Vi skal fra hele samfundets side gøre alt, hvad vi kan, for at få flere lærepladser. Og her lever samfundet ikke op til sit ansvar, når vi har kvalificerede elever, der kan og vil. Det er bekymrende, siger børne- og undervisningsministeren til A4 Arbejdsliv.

Ifølge ministeriet var der i november 2018 indgået 44.972 uddannelsesaftaler. I november 2019 var det tal faldet med tre procent til 43.756 aftaler.

Udviklingen står i kontrast til målsætningen fra den seneste trepartsaftale, hvor målet er, at der løbende skal indgås flere aftaler, så der i 2025 er 8.000-10.000 flere aftaler end i 2016.

- Arbejdsgiverne skriger på uddannet og faglært arbejdskraft, og derfor kan det jo undre, at det samtidigt ikke lykkedes at oprette de nødvendige lærepladser. Der ligger en stor opgave foran os med at få løst dette ældgamle problem, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Jannik Bay, vælger at glæde sig over virksomhedernes indsats i 2018:

- Det er afgørende, at der bliver skabt flere praktikpladser. Derfor er det også positivt, at virksomhederne i 2018 overpræsterede og skabte flere praktikpladser end det, der var forudsat i trepartsaftalen. De seneste tal viser, at der også i 2019 er skabt flere pladser end i 2016. Vi er slet ikke i mål, og vi skal fortsat have fokus på at skabe praktikpladser, skriver han til A4 Arbejdsliv.