Lene PetersenMange af de ældste ansøgere om tidlig pension har huller i ancienniteten i 70'erne. Nu har Fagbladet fået flere konkrete svar på, hvad du kan bruge som bevis - og hvad der ikke gælder.
Mindst 42 års tilknytning til arbejdsmarkedet skal der til for at få mindst ét års tidlig pension. 44 år for at få tidlig pension i tre år. Og det skal gøres op på det tidspunkt, hvor du er 61 – eller regnet derfra og tilbage.
Men for mange af de ældste ansøgere har det drillet. For i ungdomsårene sidst i 70’erne var der ikke den dataregistrering, som der er i dag. Derfor er der huller i de oplysninger, som myndighederne har. Dem kan man selv bidrage til at fylde ud, blandt andet ved at kontakte Rigsarkivet.
Fagbladet har spurgt Udbetaling Danmark om detaljerne. Her får du svarene.
Medlemskab af a-kassen gælder ikke – alene
Fra 1980 kan Udbetaling Danmark selv hente oplysninger om dagpenge fra register. Men ikke før.
Derfor skal man i Rigsarkivet. Det er ikke nok, at man kan bevise, at man var medlem af en a-kasse.
Enkelte har dog gemt deres gamle medlemsbøger, hvor det fremgår, hvor meget der er udbetalt i dagpenge for hver uge. Det gælder som dokumentation. Det er udbetalingerne, der tæller.
Svendebrev gælder – men kun med dato
Til gengæld kan du få fuld anciennitet for din læretid, hvis du har et svendebrev, hvor der står, hvornår din læretid er startet og sluttet. Det forudsætter, at der er betalt løn under uddannelsen.
Har man været på 2. del af en EFG-uddannelse, så tæller det også med.
Automatisk anciennitet før du blev 18?
Nogle af de ældste ansøgere får automatisk noget anciennitet for de tidlige år, før de fyldte 18 år. Det kan være op til 1,125 år. Men man kan ikke både få den automatiske anciennitet og anciennitet for eksempelvis sin lærlingetid samtidig.
Hvis du stod i lære i to år, fra du var 17 til 19 år, så kan du få et års anciennitet for den tid, før du blev 18. Men her er den automatiske anciennitet altså højere, og din læretid, før du blev 18, bliver ikke lagt oveni.
