Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er skuffende og overraskende, at menneskehandel ikke bliver prioriteret i politiets nye superenhed, mener Enhedslisten og SF. De vil have svar fra de berørte ministre.

Dansk politi har plads i flere internationale netværk, der overvåger menneskehandel - men det er uvist, hvem der skal varetage opgaven efter politireformen.
Arkiv / Anne Bæk /Ritzau Scanpix

Dybt skuffende, helt uforståeligt og ikke det, der var aftalen.

Sådan lyder det fra regeringens støttepartier, efter at Fagbladet 3F har skrevet om, hvordan der efter politireformen ikke længere er nogen specialiseret enhed til at efterforske menneskehandel på nationalt plan.

Det er selvom politiets nye “FBI”, superenheden National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), skulle samle “de mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer blandt andet i forhold til organiseret menneskehandel”.

Men hvor der før sad tre medarbejdere og arbejdede med menneskehandel i det tidligere Nationale Efterforskningscenter, sidder der nu nul i det nye NSK.

LÆS OGSÅ: “Dybt frustrerende”: Politiet sylter efterforskning af menneskehandel i ny superenhed

Og det var ikke det, der var aftalt, påpeger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Christian Juhl.

- Vi havde aftalt, at der skulle være en enhed, og den skulle være effektiv, og der blev talt med store ord både fra vores og regeringens side, siger han.

Han undrer sig over, at manøvren er sket under regeringen, der også har givet udtryk for at ville tage livtag med menneskehandel.

Målet med politireformen – som Enhedslisten for første gang har lagt stemmer til – var at slanke Rigspolitiet og styrke politikredsene.

Men Christian Juhl vil have sikkerhed for, at der er kvalificerede folk på opgaven med at efterforske menneskehandel – og at der er nok. 

- Der skal ikke nogen spareøvelse på en opgave som den her, siger han.

Førende eksperter efter afsløring: Nødvendigt med specialenhed mod menneskehandel

Han vil nu stille spørgsmål til både justits- og beskæftigelsesministeren, da menneskehandel hører under begge områder. Det vil beskæftigelsesordfører i SF, Karsten Hønge, også:

- Det er dybt skuffende, at regeringen ikke lever op til det, de har lovet os, siger han.

Efter at have arbejdet med området i “årevis” og haft flere ministre i samråd både under tidligere og den nuværende regering, havde han håbet, at “der nu skete noget”.

- Det synes jeg, vi havde fået stillet i udsigt. Så ender det med sådan noget her. Det er dybt skuffende og helt uforståeligt, siger han.

V: Tag betjente fra nærpolitistationer

Venstre stod uden for politiforliget. Men her mener retsordfører Preben Bang Henriksen, at politiet selvfølgelig skal efterforske alle lovovertrædelser.

- Men man prioriterer åbenbart de nærpolitistationer, der har åbent fra 9 til 15, hvor der ikke sker forbrydelser. Herfra kunne sagtens allokeres betjente til menneskehandel.

Radikale. Konservative og Dansk Folkeparti er ikke vendt tilbage på Fagbladet 3F’s henvendelser, mens Fagbladet 3F afventer svar fra justitsminister Mattias Tesfaye (S).