31 procent af danskerne synes, det er for besværligt at sortere affald. Det viser en undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F.

Her svarer syv procent, at de er helt enige i, at det er for besværligt at sortere, mens 24 procent er delvist enige.

Ashley Brereton er uddannet i forbrugeradfærd fra CBS og er direktør og stifter af virksomheden Brave, der rådgiver om adfærdsdesign og nudging – altså, hvordan vi får mennesker til at gøre, som vi ønsker.

Ifølge Ashley Brereton er der flere grunde til, at det bliver besværligt at sortere. For det første er der det praktiske. Nogle unge bor i en lille lejlighed på 50 kvadratmeter med et lille køkken, hvor der kun lige er plads til køl og frys og halvanden meters bordplads. Her vil det være utroligt upraktisk at få plads til flere forskellige skraldespande. Der er også stor forskel på, hvor meget affald husstande producerer.

- Hvis man er en familie på fire, der skaber en masse affald, kan det give mening at sortere, når man alligevel skal ned med affald dagligt. Men en kvinde på 75, der skræller en banan og spiser et stykke rugbrød, hvor længe skal hun beholde den bananskræl?

Derfor bliver affaldssortering en god idé, som er meget sværere i virkeligheden.

- Så når man spørger folk, om de synes, affaldssortering er en god idé, råber de “ja” i kor. Men når man ser på virkeligheden, kan jeg godt forstå, hvis folk synes, det er svært, siger Ashley Brereton.

Mennesket er ikke perfekt

Det er ikke kun praktiske grunde, der ligger bag. Ifølge Ashley Brereton har vi også meget andet at tænke på i hverdagen. Det kræver mentale ressourcer at affaldssortere. Du skal have tid, vilje, mening og motivation. Selvom man er fortaler for affaldssortering, så er der andre ting, der bliver vigtigere for os i hverdagen. Vil man ikke hellere løbe en tur, flyde på sofaen eller være sammen med sine børn?

- Har man været på arbejde 37 timer, hentet børn, skal prøve at få en weekend til at fungere og oveni tænke på affaldssortering i ti fraktioner – det kan godt være, at reglerne virker, men de taler til det perfekte menneske. Og det eksisterer ikke, siger Ashley Brereton.

Ifølge ham er affaldssorteringsreglerne altså blevet for komplekse til, at vi kan følge med dem i hverdagen. Derfor kommer vi til at lave fejl. Når vi laver fejl, får vi det at vide, men vi får aldrig ros for at gøre det rigtigt. Derfor bliver reglerne uoverskuelige.

- Jeg ved ikke, hvad konsekvenserne er, men lur mig, om nogle ikke ender med at smide det i restaffald. Måske burde man gøre reglerne lidt simplere, så alle kan komme frem i bussen, siger Ashley Brereton.

Undersøgelse peger på fire bremser

Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet Anders Branth Pedersen har sammen med kollegaer fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet undersøgt danskernes affaldssorteringsadfærd for Miljøstyrelsen. Ifølge ham er der generelt en stor opbakning til affaldssortering blandt danskerne, men vores villighed til at sortere bliver mindre, hvis det bliver for besværligt.

- Undersøgelsen viser klart, at det ikke handler om manglende lyst. Det handler om besvær og kommunikation, siger Anders Branth Pedersen.

Anders Branth Pedersen peger på fire praktiske udfordringer, der kan spænde ben for sorteringsvilligheden.
For det første kan de mange affaldsbeholdere fylde meget i hjemmet. Dette er især et problem, hvis man ikke har meget plads, for eksempel i et lille lejlighedskøkken. Knap en tredjedel af husholdningerne oplever, at indendørs pladsudfordringer har stor negativ betydning for deres vilje til at sortere
Derudover har undersøgelserne vist, at 28 % oplever, at lugtgener fra madaffald med videre har stor negativ betydning.
Derudover kan det for nogle være en stopklods, at visse affaldstyper kræver rengøring.

- Står man for eksempel med en bakke, der drypper af kødsaft, vil man måske ikke have den over i noget rent usorteret plast. Så ryger den nogle gange i restaffald, siger Anders Branth Pedersen.

Til slut fremhæver Anders Branth Pedersen, at det betyder meget for borgerens sorteringsvillighed, at affaldet rent faktisk bliver genanvendt, når det køres væk. Derfor er det vigtigt, at borgerne får information om, hvordan affaldet bliver genanvendt, hvis de skal have lyst til at sortere.