Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Corona-smitten vil svinge taktstokken over dansk økonomi i vinter. Men det bliver godt igen hen på året. Dansk økonomi er nemlig temmelig modstandsdygtig, mener eksperter.

- Vi skal stå igennem de næste to-tre hårde måneder, siger tidligere overvismand, professor Michael Svarer. Her kan du se hans og to andre økonomi-eksperters bud på 2021, hvad angår økonomi, løn og ledighed.
Arkiv / Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau/Scanpix

I foråret tog ledigheden et kæmpe hop. Alene i marts meldte over 37.000 danskere sig ledige, da corona-smitten svøbte sig over landet, og statsministeren satte en stopper for mange af hjulene i samfundet. Siden gik det bedre. Særligt efter sommerferien var der rigtig mange, der meldte sig ud af ledighedskøen.

Men hvordan kommer det til at gå i 2021? Vil arbejdsløsheden stige igen, hvad med økonomien – og med lønnen?

Ifølge professor og tidligere overvismand Michael Svarer bliver vinteren hård.

- Vi skal stå igennem de næste to-tre hårde måneder. Men jeg forventer, at det vender, og vi kommer ud af det, når det bliver forår, og vi også har fået vaccinen, siger han.

Ifølge Michael Svarer har nedlukningerne i 2020 gjort ondt, men samtidig er vores økonomi rimelig modstandsdygtig. Ledigheden er steget i år. Men ikke så meget, som man kunne have frygtet. Der har heller ikke været så mange konkurser som frygtet.

- På mange punkter ser vores økonomi faktisk rimelig ud. Og derfor tror jeg også, at genopretningen i økonomien næste år kommer til at gå rimelig hurtigt. Det er ikke en økonomisk krise, vi har, men en sundhedskrise, og den vil ikke vare ved, pointerer han.

Michael Svarer siger, at ledigheden stort set er faldet siden marts-april, dog er faldet aftaget noget. Han tror ikke, at ledigheden vil falde kraftigt på grund af krisen, måske kan den stige lidt i vinter.

En skidt vinter

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, er enig. 

- Det vil fylde rigtigt meget hen over vinteren, at smitten er stærkt stigende. Det vil påvirke tusindvis af arbejdspladser og betyde en ny stigning i ledigheden i de hårdest ramte brancher – hoteller, restauranter, kulturliv og så videre, siger han.

Tore Stramer forventer, at den økonomiske aktivitet i vintermånederne vil ligge omkring nul.

- Hvis smitten kommer mere ud af kontrol, og der kommer flere restriktioner, så måske endda negativ vækst. Så første kvartal næste år bliver slemt. Vi kommer til at starte året 2021 i en dyb krise, mener han.

Men så bliver udsigten lidt lysere i takt med, at det bliver forår, og vaccinerne forhåbentligt bliver mere udbredte.

- Jeg er relativt fortrøstningsfuld og mener, at økonomien vil blomstre op igen i løbet af året, når smitten bliver dæmpet, siger Tore Stramer.

Økonomien er grundlæggende sund

Ifølge 3F’s cheføkonom, Frederik I. Pedersen, vil første kvartal 2021 blive op ad bakke, og der er risiko for, at arbejdsløsheden stiger. Men han tror, at arbejdsløsheden om ét år vil være lavere end i dag.

- Indtil for få uger siden faldt ledigheden. De kommende måneder vil den måske stige igen på grund af restriktioner og udbredt smitte, men ikke lige så voldsomt som i foråret, siger Frederik I. Pedersen.

Også han forventer, at billedet vil vende, i takt med at det igen bliver varmere og vaccinerne udbredte.

- Da finanskrisen ramte for 12 år siden, havde vi en række økonomiske ubalancer. Blandt andet var boligmarkedet ophedet, mange havde sat sig i gæld, så livremmen var spændt ud til sidste hul. Det er ikke billedet nu. Økonomien er grundlæggende sund, med stærk konkurrenceevne og stort overskud på betalingsbalancen. Derfor bør vi kunne komme rimeligt godt og hurtigt ud af krisen. Den store joker er, hvad der sker i udlandet, blandt andet englændernes farvel til EU, mener han.

Lønnen vil stadig stige

Ifølge Tore Stramer fra Dansk Erhverv er dansk økonomi både varm og kold. Kold for blandt andet hotel- og restaurationsbranchen, men varm for blandt andet byggeriet. Derfor vil der også være forskel på lønudviklingen næste år.

- Det er klart, at der vil være en dæmper på lønvæksten i de kriseramte brancher, mens det kan pege i retning af en stigende lønvækst i blandt andet byggeriet næste år, som vil blive yderligere stimuleret af lempelser i håndværkerfradraget, mener han.

3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen:

- I gennemsnit vil vi formentlig se en nogenlunde normal lønstigning på omkring to procent.

Michael Svarer er på linje:

- Lønudviklingen bliver nok ikke så kraftig som de senere år og vil være præget af mangel på job i nogle brancher. Men da prisudviklingen også er lav, så vil der være en vis fremgang i reallønnen.