Allerede i foråret var 63-årige Tommy Olsen godt i gang med at undersøge, om han måske ville være berettiget til at trække sig tidligere tilbage efter et langt arbejdsliv, som har bidt og gnavet på kroppen.

Der var endnu længe til 1. august, hvor man kunne begynde at søge om tidlig pension, eller Arne-pension som den populært kaldes. Men Tommy Olsen, der bor ved Køge, var ret sikker på, at han er i målgruppen. Han ville bare gerne have styr på tingene i god tid.

- Jeg er 63 år og kan ikke mere, siger Tommy Olsen.

Derfor måtte han opgive sit arbejde, melde sig syg, og er nu på dagpenge.

- Det går faktisk ad helvede til. Jeg har så mange smerter, at jeg er ved at blive sindssyg. Men det værste er næsten, at jeg ikke kan foretage mig ret meget, før jeg er nødt til at hvile mig for at dæmpe smerterne, siger han.

De unge år

Men på trods af et langt og hårdt arbejdsliv har systemet vendt tommelfingeren ned: Foreløbig er det nej til tidlig pension, med mindre Tommy Olsen selv kan bevise, at han har været længere tid på arbejdsmarkedet, end de godt 41,5 år, som han har fået anerkendt. Det er et halvt år for lidt til at få ét års tidlig pension. Tommy Olsen havde egentlig regnet med tre – og håbet var at kunne trække sig tilbage allerede til marts næste år, når han fylder 64 år.

Det der for alvor spænder ben, er de unge år. Her var han i lære og gik også på EFG, som det hed dengang. Det svarer til erhvervsskole. Men han fik ikke et svendebrev, og i dag er erhvervsskolens kælder blevet tømt for de gamle papirer. Han har spurgt.

Desuden var han arbejdsløs i det meste af 1977 og 78 og fik dagpenge. Såvidt han husker. Men hvordan beviser man det? Han blev meldt ind i fagforeningen i 1976.

Op til ham selv

Nu er det op til ham selv at dokumentere, at han vitterlig var på arbejdsmarkedet i de unge år.

- Jeg har jo ikke så gamle papirer liggende. Det tror jeg ikke, at ret mange har. Jeg har ringet til Skat, og jeg har søgt om flere oplysninger ved Rigsarkivet. Her er der 9 til 12 måneders ventetid, fortæller Tommy Olsen.

Han har også kontaktet Udbetaling Danmark mange gange.

- For at få en forklaring og for at spørge, hvad jeg kan gøre. Jeg er snart på fornavn med dem derinde, jeg har nok ringet en 20-25 gange. Nogle gange får man forskellige svar på de samme spørgsmål. Det er lige ved, at man river håret af sig selv, siger han.

Uvisheden er hård for Tommy Olsen.

- Det giver dårlige nerver at slås mod sådan et system. Jeg bliver samtidig gal. Hvorfor skal det være så bureaukratisk, og hvorfor skal man bruge så meget tid på en næsten umulig opgave? Det er tæske åndssvagt at forlange, at du skal kunne dokumentere, hvad du lavede så langt tilbage, mener han.

Overvejer seniorpension

Tommy Olsen er i en klemme. Han leder efter et arbejde, han kan holde til på trods af sit skrantende helbred. Samtidig har han foreløbig fået afslag på tidlig pension. Han er med i efterlønsordningen, men en rimelig god tjenestemandspension vil udhule hans efterløn, så det ikke kan hænge sammen for ham økonomisk.

Allerede som 20-årig fik han sin første diskusprolaps, og blev opereret for den et par år senere. Både diskusprolapser og operationer har han fået flere af senere i livet. Desuden er begge knæ skiftet ud.

Det har også kostet flere sygemeldinger og ledighedsperioder.

Nu kigger han på en tredje mulighed: en seniorpension. Seniorpension er målrettet til nedslidte, der ikke kan arbejde på fuld tid – højst 15 timer om ugen. Derfor skal det først afgøres, om hans helbred er så ringe, at det kan åbne døren for en seniorpension.

- Jeg håber bare, at der snart kommer en afklaring, for man bruger utrolig meget tid på at undersøge tingene og så videre. Jeg ønsker egentlig bare at få fred og ro, siger Tommy Olsen, mens han tackler smerterne ved at opsøge en kiropraktor og tage smertestillende medicin.

Foreløbig har Tommy Olsen fået forlænget sin frist for at levere flere oplysninger i sin sag om tidlig pension indtil engang i december.

Han er i kontakt med sin lokale 3F-afdeling.