Alexander Sokoler
Karsten ØstergaardDanskerne kender ikke den enkelte bondemand, så selskaberne kan bedre tåle dårlig omtale, siger ekspert i virksomheders sociale ansvar.
Gennem de seneste år har dansk landbrug dannet ramme for en række historier om snyd med lønnen, usle boligforhold og alvorlige ulykker.
Men vi bør ikke forvente, at skandaler får landmændene til at indføre en mere ansvarlig virksomhedsledelse, siger Steen Vallentin, lektor ved Copenhagen Business School med speciale i virksomhedernes sociale ansvar.
- Den enkelte landmand har ikke et brand, han skal forsvare over for forbrugerne. Selv de største af landmændene er fuldstændig ansigtsløse for langt de fleste, siger han.
LÆS OGSÅ: Sådan er ukrainere blevet udnyttet i Danmark
Lykkeligt ukendte
Senest har Fagbladet 3F afsløret, hvordan storbonden Knud Kjær Knudsen forsøgte at ansætte en ukrainsk flygtning til 90 kroner i timen før skat.
Og selvom Kjær Knudsen-familien omsætter for et trecifret millionbeløb, ejer flere end 20 gårde i både ind og udland og hører til blandt de fem største svineproduktioner i Danmark, så kan de til en vis grad slippe afsted med lave lønninger, mener Steen Vallentin.
LÆS OGSÅ: Storbonde til ukrainsk flygtning: Lønnen er 90 kroner i timen
- De har ikke brandet i klaskehøjde på samme måde som eksempelvis Arla eller Danish Crown, siger Steen Vallentin.
Under radaren
Samtidig kan virksomheder i Danmark, der lever op til gældende lovgivning, med nogen ret hævde, at de allerede opfører sig rimeligt.
- Det er let at fremstille kritikerne som overdrevent fordømmende. De gøres til en flok byboere, der slet ikke ved, hvordan tingene fungerer ude i virkeligheden, siger han.
Og netop fordi de enkelte landmænd ikke har en nedskrevet politik for miljø, klima eller arbejdsforhold, så er det også svært at kritisere dem.
- De lover jo ikke noget. Ved ikke at skrive en politik ned, så er de først og fremmest en business, der skal optimere afkastet. De kører lidt efter devisen ’den, der lever stille, lever godt’, siger Steen Vallentin.
