Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den syriske flygtning og 3F'er Sami Al-Dyab kan blive i Danmark på særlig arbejdsordning, hævder Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund. Men ordningen risikerer at splitte familien ad, påpeger formand for Udlændingeretsadvokater. Det har vi allerede fortalt Stoklund, siger familien.

Sami Al-Dyab er 3F'er, arbejder på Danfoss, og så er han syrisk flygtning. I august sidste år fik han inddraget sin opholdstilladelse og skal nu rejse tilbage til Syrien med sin kone og fem børn. Ifølge socialdemokraternes udlændingeordfører kan Sami dog få lov at blive på en særlig jobordning. Men så skal han stadig sende sine to ældste døtre tilbage til Syrien og en uvis fremtid, forklarer formand for Udlændingeretsadvokater.
Anders Palm Olesen

“Mystisk”.

Sådan omtaler Rasmus Stoklund, der er Socialdemokratiets udlændingeordfører, sagen om syriske Sami Al-Dyab og hans familie, der står til at blive sendt ud af Danmark. 

3F’erens opholdstilladelse i Danmark er blevet inddraget af Udlændingestyrelsen – og dermed står Sami og hans familie til at blive sendt tilbage til Syrien.

Det sker, selvom Sami Al-Dyab har haft fast arbejde på Danfoss i Gråsten i snart fem år og har købt hus uden for Aabenraa, ligesom de fem børn går i enten skole, gymnasium eller universitet. 

LÆS OGSÅ: Syrisk flygtning har job på Danfoss og hus i Aabenraa: Nu bliver Sami og familien sendt ud af Danmark

Efter Fagbladet 3F skrev om Samis sag i sidste uge, blev historien delt vidt og bredt på sociale medier – og det fik blandt andet skuespiller Pilou Asbæk til at melde sig ind i Socialdemokratiet for at ændre deres flygtningepolitik indefra.

Men ifølge Rasmus Stoklund, udlændingeordfører for Socialdemokratiet, er Samis sag let at løse, skriver han i et opslag på Facebook.

- I øjeblikket får jeg mange spørgsmål og vrede kommentarer, der vedrører en syrisk mand, som arbejder på en stor dansk virksomhed, skriver ordføreren.

- I efteråret mødte jeg ham selv. Han er meget velintegreret og fortalte sin historie. Jeg gjorde ham opmærksom på, at han – som alle andre udlændinge der lever op til kriterierne – kan søge over på en erhvervsordning og få et nyt opholdsgrundlag.

Han henviser til, at familien i stedet for at være på asyl kan søge på den såkaldte Arbejdsmarkedstilknytningsordning, der kan give flygtninge adgang til at blive i Danmark, hvis de har haft fast job samme sted i over to år.

- Den løser problemet, skriver Rasmus Stoklund, der opfordrer sine følgere til at dele opslaget.

- DEL endelig hvis du vil hjælpe mig med at mane denne mystiske kritik i jorden! skriver han.

Opslaget er siden blevet delt over 200 gange.

Særlig ordning kan tvinge Sami til at splitte familien op

Men så let er det ikke, fortæller advokat Jytte Lindgård, der er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater.

Hun har arbejdet med flygtningesager i årevis og kender dermed udlændingereglerne bedre end de fleste.

- Problemet er børnene, siger Jytte Lindgård, der understreger, at hun ikke kender sagen i detaljer, men kan forholde sig til de overordnede præmisser.

- Det kan godt være, at faren kan have mulighed for at blive i Danmark på denne her ordning, men børnene er ikke beskyttet på samme måde. Især ikke, hvis man har været her længe og børnene er blevet over 18 år.

I ordningens ordlyd fremgår det tydeligt, at det kun er børn under 18 år, der kan få lov at blive sammen med familien, med mindre de opfylder en række kriterier, som blandt andet handler om, at de skal have særlige udfordringer som et handicap eller være afhængige af deres forældre.

- Derfor er det forkert at sige, at hele familien er dækket af ordningen, siger Jytte Lindgård.

- Og hvis man søger ophold på en jobordning, er man ikke længere flygtning med asyl og de rettigheder, der følger med. Så ryger man hjem, lige så snart man mister sit arbejde, siger hun.

Sami: Kan ikke sende mine store børn alene tilbage

Sami Al-Dyab har tre børn over 18 år: Sønnen Ashraf og døtrene Esraa og Aalaa.

Da sønnen Ashraf står til at blive indkaldt til værnepligt i Assads regime – og dermed kan blive tvunget til at udføre nogle af de handlinger, som familien flygtede fra – har Udlændingestyrelsen valgt at give ham opholdstilladelse i Danmark.

Det efterlader de to døtre, Esraa og Aalaa på 19 og 24 år, som står til at blive sendt ud af Danmark uden resten af familien, hvis Sami Al-Dyab søger om at komme på den særlige erhvervsordning.

- Og det kan jeg ikke. Efterlade mine døtre alene i Syrien? I et land, hvor de kan blive udsat for de mest forfærdelige ting? Det kan jeg ikke, siger Sami.

Som det er nu er hele familiens opholdsgrundlag altså hængt op på Samis opholdstilladelse.

Derfor håber familien, at deres sag bliver omstødt i Flygtningenævnet, som er klagenævn for afgørelser som denne.

Samis datter står til at blive sendt ud: Stoklund ved det godt

I opslaget skriver Rasmus Stoklund, at han selv har talt med familien. Det bekræfter Sami Al-Dyab, som talte med ordføreren på et debatmøde i september sidste år.

Dengang talte han også med familiens ældste datter, Aalaa Al-Dyab på 24 år, som studerer til civilingeniør på SDU.

- Det er rigtigt, at vi talte med Rasmus Stoklund sidste år. Min familie er medlem af Socialdemokratiet, så vi tog til et debatmøde og fremlagde vores sag for ham for at høre, om han kunne hjælpe, fortæller Aalaa Al-Dyab.

LÆS OGSÅ: Regeringens støttepartier: Grotesk og kynisk at sende syriske Sami ud af Danmark

Hun bekræfter, at ordføreren også dengang foreslog at benytte den særlige ordning til at ansøge om forlænget ophold i Danmark for Sami og hans familie.

- Men da jeg fortalte ham, at ordningen ville betyde, at min søster og jeg stadig bliver sendt tilbage til Syrien uden vores familie, kunne Rasmus Stoklund ikke svare på, hvad vi så skulle gøre, siger Aalaa Al-Dyab.

Unge syriske mænd må blive – unge kvinder sendes ud

For et halvt år siden fik en anden sag med en ung syrisk flygtning også stor omtale i danske medier. 

Dengang var det gymnasieeleven Aya Abu-Daher, der stod til at skulle forlade Danmark, indtil hendes rektor på Nyborg Gymnasium talte hendes sag i offentligheden.

Her havde Aya Abu-Dahers brødre også fået asyl, mens hun stod til at få afslag.

LÆS OGSÅ: Kendt filmstjerne raser over udvisningstruet 3F’er: – Hvilken idioti

Og ifølge Niels-Erik Hansen, der er advokat for Sami Al-Dyab og hans familie og for mange andre syriske flygtninge, er det ikke tilfældigt, at det ofte er pigerne, der står tilbage i en uheldig situation.

- Der er en ubalance mellem kønnene, hvor drengene automatisk får asyl, fordi de risikerer at blive indkaldt til værnepligt, mens de unge kvinder får afslag. Det efterlader ofte familierne i en situation, hvor de bliver splittet op, og hvor det rammer pigerne, der enten må rejse tilbage til Syrien eller sidde på et udrejsecenter sammen med kriminelle og narkohandlere, siger Niels-Erik Hansen.

Ordfører: Vi sender ikke Sami ud

Fagbladet 3F har kontaktet Rasmus Stoklund for at høre, hvad han siger til sagen, og om han mener, at det løser problemet, hvis familien ansøger om at blive i Danmark på arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

- Ud fra det, I har oplyst, og han selv har fortalt mig, da jeg mødte ham i september, så passer Sami på kriterierne for at bruge ordningen. Den er lige netop lavet til sådan nogen som ham, der er i arbejde, siger ordføreren.

- Og hvis man har en familie, får de også lov til at blive. Så vi sender ikke Sami ud af landet, som I skriver, siger Rasmus Stoklund.

Han erkender, at børn over 18 år – som Aalaa og Esraa – ikke er dækket af ordningen. 

Og at den særlige jobordning ikke er lavet til at tilgodese flygtninges sager specifikt.

- Det er klart, hvis der er voksne børn, så skal de have deres eget opholdsgrundlag. Jeg er ikke sagsbehandler og kender ikke de præcise omstændigheder i den omtalte sag, men i Danmark er man myndig, når man fylder 18 år, siger Rasmus Stoklund.

LÆS OGSÅ: Støttepartier vil hente afghanske flygtninge til Danmark

Han påpeger samtidig, at asylsystemet ikke er skabt med henblik på at skaffe arbejdskraft til Danmark. 

- Mister du dit opholdsgrundlag som flygtning, og vurderer myndighederne, at du ikke har behov for beskyttelse længere, skal du rejse hjem – medmindre du kan leve op til reglerne for et andet opholdsgrundlag, for eksempel en erhvervsordning.

- Men der er Sami jo i den heldige situation, at han netop passer ind i jobordningen, for det er der ikke mange, der gør, siger Rasmus Stoklund.

Sami Al-Dyabs klagesag skal for Flygtningenævnet den 1. februar.

Først derefter skal familien vælge, om de vil søge om ophold i Danmark på arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Hvad der så skal ske med de to døtre, Aalaa og Esraa, er uklart.