Gå til hovedindhold

Det er svært at dømme bagmænd for menneskehandel i forhold til den udnyttelse af mennesker, der finder sted, mener eksperter. De nævner Padborg-sagen som eksempel.

Juridisk er det svært at løfte bevisbyrden for, at nogen er blevet menneskehandlet, mener eksperter.
Privat

Domme for menneskehandel hører til de yderste sjældenheder i Danmark. I 2019 var der i alt 64 personer, der af Center mod Menneskehandel var vurderede som menneskehandlede. Alligevel blev ingen bagmænd dømt det år.

Det fremgår af den amerikanske regerings årlige rapport “Human Trafficking in Person”, der kortlægger menneskehandel og de forskellige nationers myndigheders indsats på området.

Det ser ud til, at bagmændene i stedet bliver tiltalt og idømt en mildere dom, fortæller Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International. 

- Det er svært at løfte bevisbyrden i forhold til menneskehandel, fordi det kræver beviser for, at nogen er blevet handlet hertil med det formål at udnytte dem økonomisk og sidder i en sådan klemme, at de oplever, at de reelt er tvunget til at blive. Der skal være et element af tvang, og det er svært at bevise, siger han og fortsætter:

- Men det betyder også, at når anklagemyndigheden går efter mildere straffe, fordi de er nemmere at bevise, så sendes der ikke et signal om, at vi ikke tolererer menneskehandel. Og det er jo meget vigtigt, at vi sender et klart signal om, at vi ikke tolererer et sort arbejdsmarked baseret på udnyttelse og menneskehandel.

Claus Juul nævner blandt andet Padborg-sagen som et eksempel på det.

Et afhængighedsforhold

Her blev 26 lastbilchauffører vurderet som ofre for menneskehandel af Center Mod Menneskehandel, efter at Fagbladet 3F havde afsløret, at de kørte til 15-20 kroner i timen og levede under usle forhold, mens de arbejdede for vognmanden Kurt Beier Transport A/S.

Mange af filippinerne havde svært ved at vende hjem, fordi de havde gældsat sig for enorme summer penge for at kunne komme til Danmark og arbejde.

Alligevel valgte anklagemyndigheden onsdag 8. juli ikke at inkludere menneskehandel som en del af tiltalen mod Kurt Beier Transport A/S. I stedet lød tiltalen “Åger af særlig grov beskaffenhed”, der står for grov udnyttelse af flere personers økonomiske og personlige situation.

For åger af særlig grov beskaffenhed er straframmen på maksimalt seks år, mens menneskehandel kan straffes med op til 10 års fængsel.

Claus Juul kender ikke til detaljerne i sagen, men han mener, at historien om de 26 filippinere ser ud til at være en sag om menneskehandel.  

- Så mange chauffører lever ikke frivilligt under så forfærdelige vilkår. Der må være tale om et stærkt afhængighedsforhold, hvor de føler, at de ikke er i stand til at flytte eller tage hjem, siger han.

Forskel på køn

Antropolog og forsker ved DIIS, Sine Plambech, har forsket i menneskehandel i mange år. Hun mener også, at Padborg-sagen afslører, at der en række udfordringer ved den juridiske definition på menneskehandel.

- Når det gælder sager, der handler om mulig menneskehandel, så kræver det ofte, at ofret skal have været udnyttet på en helt bestemt måde, før det kan dømmes efter bestemmelsen, siger hun.

Hun påpeger også, at køn kan have en betydning for måden politiet og anklagemyndigheden efterforsker og griber sager om udnyttelse og tvangsarbejde an.

- I Danmark har vi en tendens til at følge en meget bestemt fortælling om menneskehandel. For eksempel falder kvinder, som har været ude i prostitution, hurtigere ind under definitionen som menneskehandlede, mens mænd, der har været udsat for tvangsarbejde, i højere grad bare bliver anset som værende arbejdere, der er kommet hertil af egen fri vilje, fortæller hun.

Og det kan få konsekvenser for de mænd, som er involverede i sager som den om de filippinske lastbilchauffører. 

- De kan muligvis ikke få den hjælp, som de mennesker, der er involveret i sager om menneskehandel, fortæller hun.

Flere ressourcer

Både Sine Plambech og Claus Juul tøver dog med at kritisere selve bestemmelsen om menneskehandel. 

- Inden for den juridiske ramme ser bestemmelsen om menneskehandel god nok ud. Den er bred og inkluderer både tvangsarbejde, prostitution og så videre. Men når man så ser på den her sag, virker det som om, at praksis ikke følger helt med, fortæller Claus Juul.

- Der burde politiet sætte ind med flere ressourcer og undersøge mere indgående, hvorfor de her filippinske chauffører følte, at de var nødsaget til at blive, siger han