Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil gøre det sværere for restauranter at hyre kokke under en ordning for særligt specialiseret arbejdskraft efter misbrug.

SIRI har godkendt, at en udenlandsk kok kan arbejde til en tim løn på 138 kroner, mens timelønnen for en dansk kok i gennemsnit er 176,6 kroner.
Arkiv / Emil Helms / Ritzau Scanpix

Der er pandapassere, særlige tatovører og japanske fiskeimportører, som har fået arbejdstilladelse i Danmark gennem ordningen for særlige, individuelle kvalifikationer.

- Og så er der pludselig rigtigt mange kokke, konstaterede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på dagens samråd om udenlandske kokke, som kommer til Danmark gennem ordningen særlige individuelle kvalifikationer.

Samrådet var indkaldt af beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) på baggrund af Fagbladet 3F’s artikler om udenlandske kokke i Michelin-virksomheden Kiin Kiin, der har fortalt om, at de arbejder mange flere timer, end de får betaling for – og laver mad, “som alle kokke kan lave”.

LÆS MERE: Underbetaling og overarbejde: Michelin-virksomhed henter asiatiske kokke til Danmark på falske forudsætninger

Og ifølge ministeren er der for mange kokke, der får ophold gennem ordningen, end det egentlig var tiltænkt. Derfor har han understreget over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), at der med den hidtidige praksis har været for bred adgang til at benytte ordningen.

- Det er ikke en lovændring, men en lidt mere restriktiv praksis, og jeg har bedt SIRI om i højere grad at sikre, at ordningen lever op til kravene om individuelle kvalifikationer gennem mere dokumentation, sagde han.

- Det er vigtigt at sige, at danske virksomheder skal have mulighed for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft på ordentlige vilkår, og så må vi sætte barren det rigtige sted.

SIRI blåstempler lav løn til udenlandske kokke

De fire Kiin Kiin-kokke, som Fagbladet 3F har talt med, skulle alle vise dokumentation for deres evner, da de ansøgte om at komme til Danmark og arbejde. De protesterede i stedet over, at de på Kiins Kiins takeaway-restauranter arbejdede 44-50 timer om ugen ifølge deres vagtplaner og kun havde én ugentlig fridag. Samtidig fik de ikke nogen overarbejdstidsbetaling, men en fast månedsløn på 24.000 kroner i timen.

Ifølge ansættelseskontraktens 37 timer ville det give en officiel timeløn på 138 kroner. En timeløn, der ligger langt under gennemsnitstimelønnen for en kok i Danmark, der ligger på 176,6 kroner ifølge lønstatistikken fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

LÆS MERE: Dansk myndighed blåstempler lav løn til udenlandske kokke

Og hvordan den forskel stemmer overens med betingelsen om, at løn- og arbejdsvilkår skal svare til det normale inden for samme fagområde, ville Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez gerne have svar på:

- Hvorfor tager SIRI ikke udgangspunktet i gennemsnitslønnen, men i nedre kvartil (den lavestlønnede fjerdedel i DA’s løn statistik, red.)? Kan ministeren fortælle, hvad han vil gøre ved det problem, spurgte hun.

Til det svarede Mattias Tesfaye, at han om nødvendigt vil ændre SIRI’s fortolkning af definitionen, da det er en fortolkning, der gør sig gældende i flere myndigheder i Danmark og i samarbejde med de Regionale Arbejdsmarkedsråd, som består af arbejdsmarkedets parter:

- Jeg er lidt skeptisk over for at sige, at det skal fortolkes anderledes lige på den her ordning (...). Hvis det bliver ændret, så er det fordi, vi generelt ændrer det.

Som indledning ville han dog gerne undersøge hvilke myndigheder, der anvender formuleringen.

Samme betingelse om “sædvanlige løn- og arbejdsvilkår” anvendes også på erhvervsordningen med positiv-lister, hvor man kan få arbejdstilladelse til specifikke stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Her blev faglærte kokke tilføjet pr. 1. januar 2020.

LÆS MERE: Nu får udenlandske kokke nemmere vej til Danmark