David RebouhMens mange unge strømmer ind på især tømrerfaget og ender i skolepraktik, er der stor mangel på struktørelever, som kan bygge Danmark ud af fremtidens udfordringer. 3F opfordrer virksomhederne til at gøre sig mere umage med at rekruttere elever.
I de kommende år vil der blive brugt flere hundrede milliarder kroner på at bygge Danmark gennem den grønne omstilling og opføre infrastrukturprojekter som veje, broer og kollektiv transport.
Fællesnævneren for projekterne er, at de kræver erfarne betonarbejdere, men der er store problemer med at rekruttere hænder til branchen.
Mens eksempelvis tømrer- og snedkerfaget oplever en stigende popularitet, står det nemlig værre til med struktøruddannelsen, hvor eleverne lærer at lave betonarbejde både under og over jorden.
Det viser tal fra Undervisningsministeriet, hvor man kan se, at der i august i år var 1.157 erhvervsskoleelever i gang på uddannelserne til anlægs- og bygningsstruktør, mens syv gange så mange, 7.721, var i gang med tømreruddannelsen.
Klima og infrastruktur
Udviklingen bekymrer Henrik Friis, der er chef for Dansk Infrastruktur i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI).
- Der mangler i den grad faglærte struktører til fuldstændigt vitale projekter. Den ene del handler om klimatilpasning, hvor vi på grund af havvandsstigninger og stigende grundvand skal bygge os fra at blive oversvømmet med blandt andet skybrudstunneler, opsamlingsbassiner og nye kloaksystemer. Den anden del handler om infrastruktur, så vi kan rejse fra den ene del af landet til den anden, siger Henrik Friis.
I juni i år indgik partierne på Christiansborg en bred aftale om en infrastrukturplan til mere end 160 milliarder kroner, som blandt andet skal bruges på nye veje, letbaner og anden kollektiv transport.
Herudover er der fuld gang i byggeriet af danmarkshistoriens største anlægsprojekt, Femern-tunnelen mellem Lolland og den tyske ø Fehmarn.
Lettere at få læreplads
Jens Kirkegaard, der er uddannelseskonsulent i 3F Byggegruppen, peger på, at der er en skævhed i antallet af elever på de forskellige håndværksuddannelser.
- Det er smaddergodt, at mange unge finder vej til byggefagene, også tømrerfaget, men der er også behov for, at langt flere opdager struktørfaget, hvor det tilmed er lettere at få en læreplads. Vi kæmper for at øge antallet af lærlinge i struktørbranchen, hvor der virkelig mangler hænder, og hvor de unge faktisk kan være med på nogle virkelig spændende projekter, siger 3F-konsulenten.
Ifølge tallene fra Undervisningsministeriet var 562 tømrerelever og 217 elever fra de forskellige snedkeruddannelser i august i år i skolepraktik på en af landets erhvervsskoler.
Til sammenligning var kun fem struktørelever i skolepraktik.
Kommer ud til en rigtig dagligdag
Med andre ord er der stort set garanti for en læreplads i et byggefirma, hvis man går struktørvejen.
Det bekræfter seniorproduktionschef i byggekoncernen NCC, Christian Egemose.
- Betonfaget bevæger sig langsomt mod at blive faglært, og vi kæmper hårdt for at finde elever til vores virksomhed. Vi kan garantere de unge mennesker en læreplads, hvor de kommer ud og møder en rigtig dagligdag i et sjak med deadlines og mulighed for at skabe sig et netværk, siger Christian Egemose.
NCC er lige nu i gang med en længere række store prestigebyggerier rundt omkring i Danmark, blandt andet bolig- og kontorkomplekset Nicolinehus ved Aarhus Havn, et nyt hospital i Hillerød og en helt ny ø i Københavns Nordhavn, Kronløbsøen.
3F: Gør jer mere umage
Ifølge uddannelseskonsulent Jens Kirkegaard fra 3F kan de store byggevirksomheder dog godt skrue op for rekrutteringsindsatsen blandt de unge.
- Der er et hul i anlægs- og betonbranchen, når det kommer til at tage lærlinge. Branchen lider under, at struktørfaget ikke er så kendt, men det handler også om, at nogle af de store virksomheder ikke gør nok for at gøre sig attraktive og rekruttere de unge. Omvendt får de virksomheder, som gør en ekstra indsats med at rekruttere folk, også de lærlinge, de har brug for. For eksempel ved at hive dem ind som ufaglærte og få dem i gang med uddannelsen, når de har fået noget erfaring, siger Jens Kirkegaard.
Infrastrukturchef Henrik Friis fra DI mener derimod, at virksomhederne gør, hvad de kan.
- Jeg er enig i, at vi skal gøre struktørfaget mere lækkert, og man kan altid blive bedre, men jeg synes, arbejdsgiverne gør rigtig meget, siger han.
