Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De kommunale forhandlere er netop kommet ned ad trappen i Forligsen og har landet en aftale for omkring 500.000 kommunalt ansatte - både på LO-forbund, FTF-organisationerne og akademikerne.

Lærerne - tjek, løn - tjek, frokostpause - tjek.

De kommunale topforhandlere har fredag lidt i 12 skrevet under på en aftale om løn- og arbejdsvilkår for omkring en halv million kommunalt ansatte.

Aftalen gælder de næste tre år og har en lønramme på omkring 8,1 procent. Både LO-forbundene, akademikerne og FTF-organisationerne er med denne gang.

20.000 3F’ere får gavn af forliget.

- Jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi nu har en overenskomst for alle. Vi har fået svar på alle de knaster, vi har arbejdet på i fem måneder. Det er en kolossal lettelse, at indsatsen ikke har været forgæves, lyder det fra de kommunalt ansattes chefforhandler, Anders Bondo Christensen.

Det har været svært

Michael Ziegler, der er Kommunernes Landsforenings topforhandler, siger for foden af trappen:

- Vi har nu faktisk et samlet forlig for hele det kommunale område. Det er ikke bare en mæglingsskitse. Det er et ganske almindeligt overenskomstforlig. Det har været et vanskelig forløb, og vi har mærket årstiderne skifte herinde i Forligsen. Det er fordi, det har været svært, siger Michael Ziegler.

En god mavefornemmelse

Hos 3F’s forhandler, Ellen K. Lykkegård, er der også en rigtig god fornemmelse i maven:

- Det er et helt fantastisk resultat, som vi har arbejdet for så længe. Ind imellem har det hængt i en tynd tråd. Nu er vi i hus, og det vigtigste er, at vi har fået et resultat, der opfylder hovedkravene, nemlig reallønsfremgang og en lønudvikling, der svarer til de private, siger Ellen K. Lykkegård.

FOA’s formand, Dennis Kristensen, takkede blandt andre forligsmanden for at give det hele en chance til, da det så håbløst ud.

- Vi har set ketchupeffekten, hvor det handler om at få det første gennembrud. Først kom regionerne og nu kommunerne. Jeg vil gætte på, at det ender med et samlet forlig hos regionerne også, siger han.

Når det gælder løn, ligner aftalen det delforlig, som LO-forbundene og Danske Regioner skrev under på natten til onsdag. Lønrammen er på 8,1 procent, der bliver spredt hen over de næste tre år. Samtidigt er det forhadte privatlønsværn kastet væk. Det vil sige, at de kommunalt ansattes lønninger fremmover justeres i forhold til de privat ansatte.

I forhold til lærerne er der lavet en løsning, som lærernes formand Anders Bondo Christensen først vil fortælle om i detaljer, når han har præsenteret det for sit bagland.

Styr på spisepausen 

Spisepausen er faldet på plads på den måde, at LO-forbundene får de samme betryggende formuleringer, de også sagde ja til på regionernes område. De formuleringer har de så at sige fået gratis.

Det har været vigtigt for FTF-grupperne, at det fremstod endnu mere tydeligt i aftalen, at deres frokostpause er en del af arbejdstiden. Det er der fundet en løsning for nu.

Lars Qvistgaard, formand for akademikerne, understreger, at hans grupper nu har fået skrevet spisepausen ind i overenskomsten.

- Vi er gået efter en eksplicifisering - som i folkemunde er en overenskomstsikring af spisepausen, sagde Lars Qvistgaard til pressemødet, men var ikke helt konkret i sin formulering af, hvad akademikerne har betalt for denne sikring.

Et skridt væk fra konflikt

Med det netop indgåede forlig er man trådt et kæmpe skridt væk fra den konflikt, der har stået til at lamme den offentlige sektor fra begyndelsen af maj.

Tilbage står dog stadig hele det statslige område. Forhandlerne er mødt ind i Forligsen fredag formiddag for at gå videre. Men lige fra overenskomstforhandlingernes start har der været meget langt mellem netop de statslige forhandlere. Især den betalte spisepause volder problemer.

Artiklen opdateres