Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

I både sagen med Storstrømsbroen og it-giganten Atea kan korruption accepteres uden konsekvenser for firmaernes milliardkontrakter. Der er meget elastik i reglerne, og det offentlige skal turde sanktionere hårdere, siger eksperter.

Når det offentlige Danmark sender store byggeprojekter og andre opgaver til milliarder af skattekroner i udbud på det private marked, er reglerne så tilpas bøjelige, at virksomheder kan slippe afsted med selv korruption uden større konsekvenser.

Sådan lyder det fra lektor og ekspert i udbudsret Carina Risvig Hamer fra Syddansk Universitet (SDU).

Fagbladet 3F kunne i sidste uge fortælle, at et af de tre italienske byggefirmaer, der er blevet tildelt kontrakten på at bygge Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen, for 2,1 milliarder kroner, har begæret sig konkurs.

I forvejen er firmaet, Condotte, sammen med et af de øvrige selskaber fra det italienske byggekonsortium tiltalt for korruption i det italienske retsvæsen.

LÆS OGSÅ: To italienske firmaer ramt af korruptionssag: Nu skal de bygge Storstrømsbroen

Men hverken konkurs eller korruptionstiltale vil formentlig få nogen konsekvens for det italienske konsortiums mulighed for at bygge for den danske stat.

Det siger Carina Risvig Hamer:

- Rent udbudsretligt vurderer jeg ikke, at den nye udvikling med konkursen vil få nogen betydning for Storstrømsbroen. Der skal meget til, for at et firma bliver frataget sin kontrakt og bliver smidt ud af et offentligt projekt. I det her tilfælde er to af firmaerne også involveret i en korruptionssag, men de er ikke dømt, og der er udbudsreglerne klare - så er det ikke mulighed at smide dem ud.

Mange undtagelser

Det er i udbudsloven og EU’s udbudsdirektiv, at reglerne for offentlige udbud findes.

Her er oplistet en række såkaldte obligatoriske udelukkelsesgrunde, som med det samme udelukker et firma fra at kunne få tildelt kontrakter med det offentlige - blandt andet bestikkelse, svig og anden erhvervskriminalitet. Det, der i det daglige forstås som korruption.

LÆS OGSÅ: Gav konkurstruede brobyggere milliardkontrakt: Undersøgte ikke økonomien

Men udbudsreglerne indeholder også en lang række undtagelser og mulighed for at slippe for større sanktioner.

Mistanke eller anklage om korruption er således ikke nok til at udelukke en virksomhed, og hvis virksomheden endelig dømmes for korruptionslignende kriminalitet, er der altid mulighed for at placere skylden hos enkelte medarbejdere, ligesom udbudsreglerne giver virksomheden mulighed for at ‘rense sig selv’ ved at gøre forskellige tiltag, der skal råde bod på synderne.

‘Meget stort spillerum’

I tilfældet med Storstrømsbroen valgte Vejdirektoratet med Kammeradvokaten og transportministerens velsignelse at indgå kontrakt med de tre selskaber i det italienske byggekonsortium - velvidende at der hang både korruptionsanklager og en truende konkurs over konsortiet.

LÆS OGSÅ: Italienske firmaer ramt af korruptionssag: Nu skal de bygge Danmarks tredjestørste bro

- Jeg kan godt forstå, at man sidder udefra og tænker ‘hvad skal der egentlig til, for at det får konsekvenser?’ Udbudsretligt er der et meget stort spillerum, hvor det ikke har nogen større konsekvenser for en virksomhed, at de har været involveret i korruption, siger udbudsekspert Carina Risvig Hamer og peger på en ny dansk sag om korruption:

- Det ser vi også ved Atea-sagen nu. Der er nogle chefer, der er blevet dømt, men det offentlige opsiger ikke sine aftaler med Atea, og de kan indgå nye aftaler i fremtiden.

I Atea-sagen blev syv personer sidst i juni idømt fængsel for bestikkelse, og it-virksomheden selv fik en bøde på 10 millioner kroner for at have bestukket offentligt ansatte for at få fingre i store it-kontrakter med staten.

‘Samfundsskadelig aktivitet’ lød det i rettens dom, men staten har ikke ophævet sine kontrakter med it-giganten, og i starten af juli fik Atea så tildelt en ny, treårig kontrakt med staten og kommunerne til en værdi af en halv milliard skattekroner.

Har ansvar for skatteborgernes penge

Professor ved Roskilde Universitet og ekspert i offentlige udbud Ole Helby Petersen understreger, at det offentlige som ordregiver har et ansvar for skatteborgernes penge.

- Samtidig skal det offentlige sikre, at de private virksomheder ikke kæmper mod ulige vilkår. Det er det, vi har udbudsloven til. Men der er noget elastik i reglerne, og i tilfældet med Storstrømsbroen og Atea argumenterer man på samme måde - at det er enkelte medarbejdere, der har brudt loven, ikke hele virksomheden, siger Ole Helby Petersen.

LÆS OGSÅ: Storstrømsbroen: Italienske brobyggere sparket ud af milliardbyggeri i Norge

Det offentlige har dog mulighed for at træde i karakter og sanktionere virksomheder, der ikke overholder reglerne, og det kan have store konsekvenser, siger Ole Helby Petersen:

- Hvis offentlig ordregiver vælger den ultimative sanktion og annullerer en kontrakt eller udelukker en privat leverandør, er det et stort slag, fordi det offentlige er en meget stor indkøber, og det kan mærkes på indtjeningen.

Skal turde at sanktionere

Ifølge Carina Risvig Hamer fra SDU er det op til de offentlige myndigheder at sætte et eksempel.

- Ordregiverne skal være strikse i de krav, de stiller, når de sætter et byggeri eller en anden opgave i udbud. De kan godt stille krav om, at hvis der opstår sager om korruption eller anden erhvervskriminalitet, så bliver de smidt ud af opgaven. Og myndighederne skal også turde at være klar til at sanktionere hårdt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Storstrømsbroen: Politikere undlod at smide italienere ud

Vejdirektoratet, der er bygherre på den nye Storstrømsbro, fastholder over for Fagbladet 3F, at sagerne om konkurs og korruptionstiltale i det italienske byggekonsortium ikke vil få nogen konsekvenser for opførelsen af Storstrømsbroen. Først hvis firmaerne bliver dømt, vil Vejdirektoratet tage stilling til, hvad der skal ske.