Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Mange seniorer oplever at være på sygedagpenge, når de er i 50'erne: Blandt lønmodtagere i middel- og arbejderklassen er det hver anden. Der er brug for en ny nødudgang fra arbejdsmarkedet, mener eksperter.

I arbejderklassen og middelklassen, der dækker både den ufaglærte, den faglærte, sygeplejersken og skolelæreren, er det hver anden, der oplever at modtage sygedagpenge i seniorårene fra 50-59 år.
arkiv

Er du tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent eller arbejder på slagteri, og er du i 50’erne?

Så er sandsynligheden for, at du har oplevet at få sygedagpenge i en periode, temmelig stor.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser nemlig, at 55 procent af faglærte og ufaglærte oplever at være på sygedagpenge i løbet af deres seniorår.

I middelklassen – blandt andet skolelærere, pædagoger og sygeplejersker – er det hver anden, der får sygedagpenge i en periode, når de er i 50’erne, viser tallene fra AE.

Til gengæld er der et spring op til højere middelklasse og særligt til overklassen. Her er det henholdsvis 29 procent og 17 procent, der oplever at få sygedagpenge i en periode.

Dermed er der stor forskel på helbredet i seniorårene. Arbejdsforholdene er en del af forklaringen, mener AE-direktør og ledende cheføkonom i AE-rådet Lars Andersen.

- Arbejdsmiljøet er jo forskelligt. Mens arbejderklassen ofte har hårdt fysisk arbejde, har middelklassen måske et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Der vil også være andre faktorer, der spiller ind – blandt andet kost og motion - men tingene er viklet ind i hinanden. Kommer du hjem helt bombet efter en dag i børnehaven, er der måske ikke overskud til at gå i fitnesscenter, siger Lars Andersen.

AE-chefen mener, at rapporten understreger behovet for at finde en politisk løsning:

- Vi har haft en efterlønsordning, der gav mulighed for tidlig tilbagetrækning for dem, der ikke var syge nok til en førtidspension. Med udfasningen af efterlønnen kommer man i klemme, hvis man ikke er syg nok til førtids- eller seniorpension, men ikke kan holde til pensionsalderen. Det gælder særligt i den gruppe, vi kalder arbejderklassen, siger han.

- Problemet er, at den stigende pensionsalder ikke tager højde for forskellene på, hvor mange år vi har været på arbejdsmarkedet, eller hvor hårdt arbejde vi har haft. Der er brug for en form for nødudgang fra arbejdsmarkedet, siger Lars Andersen.

I dag er efterlønsalderen kraftigt på tilbagetog. Sidste år var der godt 59.000, der fik efterløn. Men for 10 år siden var der næsten 178.000.

Professor: Limbo mellem efterløn og ny ordning

Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet, som er ekspert og forsker i tilbagetrækning, har forudsagt, at den stigende pensionsalder vil medføre større ulighed i alderdommen. Også han mener, at efterlønnen egentlig burde genopfindes:

- Der sker det, at når en mulighed lukkes, som for eksempel efterløn, så må de, der har behov, finde andre løsninger, som for eksempel dagpenge eller sygedagpenge. Men alternative muligheder for tilbagetrækning er også strammet op, og derfor ser vi i dag, at flere og flere står med håret i postkassen. Problemet med den nye seniorpension er, at folk ikke er glade for at stå med hatten i hånden og fremstille sig selv som svag over for offentlige myndigheder. Med udsigten til efterløn strammede folk hellere ballerne et ekstra år på arbejdsmarkedet for at få en værdig tilbagetrækning, siger Per H. Jensen.

Han mener, at vi er i en form for limbo lige nu, hvor efterlønnen er på vej ud, og der stadig mangler en anden, dækkende løsning for dem, der har haft et langt arbejdsliv.

Forudsætningerne holdt ikke

- Man hæver pensionsalderen, selvom man udmærket godt ved, at alle ikke kan blive på arbejdsmarkedet, indtil de kan få pension. Da man med reformen i 2006 vedtog at hæve pensionsalderen, var det en forudsætning, at der både var en efterløn til dem, der ikke kunne holde til en stigende pensionsalder – og at arbejdsmiljøet blev bedre. I dag er arbejdsmiljøet ikke blevet nævneværdigt bedre, og efterlønnen er på vej ud. Forudsætningerne holder ikke længere, påpeger Per H. Jensen:

- Derfor haster det med at finde en løsning eller opgive 2006-reformen, siger han.

Professor Per H. Jensen fortæller i øvrigt, at mens mekanismen herhjemme er, at ét gennemsnitligt stigende leveår betyder, at pensionsalderen skal stige med ét år, så har andre lande vedtaget mere lempelige reguleringer, for eksempel at ét stigende leveår skal medføre, at pensionsalderen stiger med otte måneder.

Regeringen har tidligere meldt ud, at det er en topprioritet at finde en løsning for lønmodtagere, der har haft et langt og nedslidende arbejdsliv.

I øvrigt skal politikerne i år igen vedtage, om pensionsalderen skal fortsætte med at stige efter 2035.