Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

3F's forbundssekretær Søren Heisel hylder den danske model i sin 1. maj-tale. Vi skal investere os ud af corona-krisen, ikke spare, lyder budskabet.

Joachim Rode

For bare ét år siden kunne vi fejre 1. maj i lyset af en økonomisk højkonjunktur. 

Dengang diskuterede vi, hvordan vi skulle få de sidste med.  

I år er situationen en helt anden. Nu diskuterer vi social afstand, masker, virus, karantæne, ensomhed og økonomisk krise.  

Det er altså ingen floskel, når vi siger, at verden er foranderlig, og at udviklingen går hurtigere end nogensinde før. 

Med corona-krisen står vi over for en massiv udfordring, som der hverken findes enkle og entydig svar på. 

Vi arbejder ud fra mottoet: Hvis plan A ikke virker, så har alfabetet heldigvis 28 andre bogstaver. 

 

Måske er det netop fordi, vi i det danske alfabet har tre ekstra bogstaver – æ, ø og å, at Danmark er et af de lande, som indtil videre er sluppet bedst igennem corona-krisen.  

Den danske model - med alle dens muligheder - har vist sit værd i en yderst kritisk situation.  

I en række andre europæiske lande har arbejdere både skulle bekymre sig om sygdommen og om, hvordan de klarer dagen og vejen, hvis de mister deres job.  

I Danmark har vi takket været en snarrådig og handlekraftig regering, godt hjulpet af Fagbevægelsen, formået både at holde smitten nede, humøret nogenlunde oppe og ikke mindst hjulene i gang. Med lønkompensation til virksomhederne og andre hjælpepakker har regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter sikret, at coronaen ikke har slået bundet ud af samfundet.  

Alle har udvist samfundssind, fleksibilitet og vilje til at gå nye veje i en helt ekstraordinær situation.  

Vi har tillid til hinanden.  

Vi stoler på hinanden.  

Og vi søger mod fællesskabet når svære beslutninger skal træffes og løsninger findes. Det er netop det, der gør os til et unikt samfund. 

Men selvom vi har handlet både hurtigt og klogt, så er vi hårdt ramt. En alt, alt for stor del af vores unge lærlinge har eller står til at miste deres praktikplads, og mere end 8000 3F har mistet deres job. 

Når Coronaen hen over sommeren forhåbentligt slipper sit tag i Danmark, så står vi med en gigantisk udfordring. Flere tusinde unge erhvervsskolelever vil stå uden praktikplads og får derfor meget svært ved at gennemføre deres erhvervsuddannelse. Vi risikerer at miste helt op til tre årgange af faglærte, hvis ikke vi straks finder en løsning på problemet. Vi risikerer, at praktikpladskøen netop bliver skamstøtten over et velfærdssamfund, der løste så mange corona-udfordringer så fornuftigt, men så alligevel tabte fremtidens faglærte på gulvet. 

Udover de manglende praktikpladser vil 26.000 3F’ere formentlig være ledige - dem skal vi have tilbage i job hurtigst muligt.  

Vejen til den hurtige genopretning af Danmark går gennem vores aktive beskæftigelsespolitik. Gennem systematisk opkvalificering af vores ledige kan vi hurtigt bringe Danmark på fode.  

Visse borgerlige kræfter vil kræve skattelettelser, sænkning af dagpenge og kontanthjælp, øget kontrol og sanktion over for de ledige, fordi de tror, det skaber job.  

Og de mener også, at øget import af ufaglært og faglært arbejdskraft fra ikke-EU lande er vejen frem. 

Se blot de Radikale, som holder fast i, at virksomhederne her og nu skal kunne importere erhvervsudannet arbejdskraft fra ikke-EU-lande. Og det i en tid, hvor ledigheden eksploderer. Hvad fanden er logikken i det? 

I 3F vil vi noget andet.  

Vi tror ikke på, at vejen til job for vores kollegaer går gennem fattigdom og ydmygelse. Vi tror på, at medlemmerne bliver en god arbejdskraft gennem kompetencer og stolthed. Gennem ordblindeundervisning, krancertifikatkurser, hygiejnebeviser, Lean kurser, kurser i bæredygtigt byggeri, bedre udnyttelse af ressourcer og så videre. 

Vi skal investere os ud af krisen, ikke spare. 

I fagbevægelsen har vi altid haft meget at fejre 1. maj. Vi har nået mange flotte resultater og står i dag som hovedgaranten for et velfungerende velfærdssamfund med ”Plads for os alle, plads for alle, der vil”. I sandhed et Danmark for Folket. 

Men i år bør vi have særligt fokus på at fejre alle de mange hundredtusinder medlemmer af arbejderbevægelsen, som har båret Danmark gennem corona-krisen. 

Hele Danmark skylder jer en stor tak. Mens andre kunne gå i karantæneskjul hjemme, så har det ikke mindst takket være jeres store indsats været muligt både at holde Danmark kørende og pandemien i skak.  

På 3F’s og egne vegne vil jeg takke alle de kollegaer - ikke mindst 3F’s medlemmer - som har stået last og brast om Danmark i denne svære tid. Som hver morgen er gået på arbejde og har udført livsvigtige kerneopgaver. Fjernet vores affald, rengjort vore hospitaler, rykket ud til de syge, sikret produktion af fødevarer og værnemidler, kørt varer over broer og øer og renoveret vore bygninger.  

Tusind tak for jeres indsats.  

Og til alle jer, der helt uforskyldt endte med at blive ledige eller mistede jeres praktikplads vil jeg bare sige en ting.  

Jeres fagforening står, som den har gjort siden Louis Pios og Michael Lyngsies dage, klar til at hjælpe jer.  

Hvad enten det er med vejledning om uddannelse, formidling af job eller måske bare en opmuntrende snak.  

For vores opgave er ikke fuldført, før alle er tilbage i job.  

Vores opgave er ikke slut, før alle har fået en læreplads.  

Danmark har mere end nogensinde før brug for dygtige ufaglærte, dygtige specialarbejdere og dygtige faglærte. Uden jer, intet Danmark. 

 God 1. maj.