Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En tredjedel af dyrepasserne hos Den Blå Planet er blevet fyret. Heriblandt to tillidsvalgte, og det møder hård kritik fra 3F.

Den 44-årige dyrepasser og 3F'er Mette Kvist Nielsen er blevet fyret som tillidsrepræsentant hos Den Blå Planet.
Privat

Det er ikke kun ledelsen for Zoologisk Have i København, der har fyret en tillidsrepræsentant.

Det samme har ledelsen hos Danmarks nationale akvarium, Den Blå Planet på Amager.

Nordeuropas største akvarium har fyret tre ud af i alt ni dyrepassere på arbejdspladsen. En af de fyrede var tillidsrepræsentant for dyrepasserne, mens en anden havde beskyttelse som tillidsrepræsentant, fordi han var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Fyringerne har fået 3F til at rejse en sag mod Den Blå Planet.

Sagen er endt med, at de to tillidsvalgte har fået en ubetinget fritstilling og seks måneders løn samt en særlig godtgørelse på i alt 351.000 kroner, hvilket svarer til fire og en halv månedsløn til hver.

LÆS OGSÅ: Zoo i København: Dyrepassere demonstrerer mod fyring af tillidsmand 

3F Kastrup førte sagen for de tillidsvalgte, som er medlemmer af fagforeningen.

- Det er meget trist, at Den Blå Planet fyrer tillidsvalgte. Det virker, som om ledelsen benyttede corona-krisen til at skille sig af med de tillidsvalgte med en begrundelse opfundet til lejligheden, siger faglig sekretær Lars Brogaard.

- Den Blå Planet er i økonomiske vanskeligheder, men åbenbart ikke mere, end at de har råd til at betale flere hundrede tusinder i godtgørelse for usaglige afskedigelser af de tillidsvalgte. Det er en uanstændig handling, som i den grad ikke klæder ledelsen, siger han.

Befolkningen betalte millioner

Den Blå Planet har – ligesom Zoologisk Have København – modtaget lønkompensation fra staten under corona-krisen. Desuden blev der i løbet af blot fem dage i maj samlet 2,3 millioner kroner ind hos befolkningen til akvariet i Kastrup, fremgår det af en pressemeddelelse fra Den Blå Planet.

Blandt de fyrede er 3F’er Mette Kvist Nielsen. Hun arbejdede som faglært dyrepasser hos Den Blå Planet i syv år og var tillidsrepræsentant i de tre.

I slutningen af juni blev hun fyret. Den officielle begrundelse var økonomiske nedskæringer som følge af corona-pandemien.

Ifølge Mette Kvist Nielsen blev de tre fyrede dyrepassere afskediget, fordi de fik færrest point på et skema, som ledelsen hos Den Blå Planet præsenterede medarbejderne for et par dage efter fyringsrunden.

LÆS OGSÅ: Zoo i København får kritik for at fyre tillidsrepræsentant

- Jeg føler, at skemaet var lavet efter, hvem man gerne ville af med. Det handlede om, at de især ville af med det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem og mig, fordi vi var kritiske over for ledelsen, når der var behov for det. Det handlede ikke om vores faglige kompetencer, siger Mette Kvist Nielsen.

- Jeg synes, at ledelsen har håndteret sagen dårligt. Den har slet ikke involveret medarbejderne eller mig som tillidsrepræsentant i processen. Og det er en grim tendens, at tillidsrepræsentanter bliver fyret for tiden. Det gør andre kollegaer i branchen bange for at tage posten som talerør for medarbejderne, siger hun.

Fagbladet 3F har forsøgt at få kommentarer til fyringerne og kritikken fra direktøren for Den Blå Planet, Jon Diderichsen.

Men akvariets presseafdeling oplyser, at han ingen kommentarer har til sagen.

Ny karriere 

Efter fyringen er dyrepasser Mette Kvist Nielsen blevet optaget på uddannelsen til pædagog.

- Det er meget svært at få arbejde som zoologisk dyrepasser i København. Som pædagog er man nærmest sikret job. Jeg vil gerne kombinere et arbejde med børn og dyr, når jeg bliver færdig som pædagog, siger hun.