Er der virkelig behov for at sende en 50-årig mand ud i sit andet ressourceforløb, når der allerede findes dokumentation for, at han kun kan arbejde i 10-15 minutter?

Ja, ifølge Ankestyrelsen. I hvert fald i retssagen om Juan Galiano. Her var Juan rundt i det kommunale system i over 20 år, før han blev tilkendt en førtidspension. Ankestyrelsen havde i stedet anbefalet ressourceforløb nummer to. 

Ankestyrelsen er det statslige organ, hvor man som borger kan klage over sin sag inden for social- og beskæftigelsesområdet.

Men Ankestyrelsen lægger også en linje for, hvordan kommunerne skal fortolke lovgivningen.

LÆS OGSÅ: Efter 22 år i systemet har Juan fået førtidspension

Og den linje, Ankestyrelsen lægger, er for stram, når det gælder sager, hvor kommuner skal dokumentere om og hvor meget, en borger kan arbejde.

Sådan lyder kritikken nu fra Emil Kiørboe, der er advokat hos Ehmer Pramming Advokater.

Emil Kiørboe førte sagen for 3F om Juan Galiano mod Ankestyrelsen.

- Ankestyrelsen stiller fortsat urimeligt stramme krav til dokumentationen, når det gælder sager om ret til førtidspension. Og det er faktisk slet ikke den linje, Folketinget vil have, siger Emil Kiørboe.

Massiv kritik blev imødegået i 2018

I 2018 skete der nemlig en præcisering i førtidspensions- og fleksjobreformen.

Her understregede Folketinget, at en borger kun skal sendes ud i et såkaldt ressourceforløb, hvis der kan peges på konkrete indsatser, hvor der er en “realistisk forventning” om, at borgeren kan udvikle arbejdsevnen og komme tilbage i et job og forsørge sig selv.

LÆS OGSÅ: Nu skal det være sværere at sende syge i ressourceforløb

På det tidspunkt modtog kommunerne og Ankestyrelsen massiv kritik. Det skete, fordi jobcentrene sendte borgerne i langvarige og udsigtsløse ressourceforløb. Måske oven i købet flere lige efter hinanden.

Men er der ingen realistisk udsigt til, at borgeren kan udvikle sine muligheder for at arbejde, så vedkommende kan forsørge sig selv, for eksempel i et fleksjob, skal borgeren have førtidspension. Det blev præciseret i 2018.

Svært at se en ny praksis

Men i en sag som Juan Galianos signalerer Ankestyrelsen det modsatte. Nemlig, at der efter næsten 19 år med nyttesløse forsøg på kommunal afklaring og udvikling skal endnu mere dokumentation til, før man kan tilkende ham førtidspension, vurderer advokaten hos Ehmer Pramming. 

- Og så er det i praksis svært at se, at Ankestyrelsen reelt har ændret dokumentationskravet efter Folketingets præcisering, lyder Emil Kiørboes kritik.

Juan Galiano fik ved byretten i Næstved dommerens ord for, at han havde ret til en førtidspension uden at skulle ud i flere afklaringer. Dermed blev Ankestyrelsen underkendt.

LÆS OGSÅ: 3F vinder historisk dom om førtidspension

Det gjorde Ankestyrelsen også i en sag fra 2019, hvor landsretten fandt det ulovligt, at Frederiksberg Kommune og Ankestyrelsen ad to omgange havde afslået at give førtidspension til den tidligere bagageportør Lars Norman Nielsen.

Ankestyrelsen blev også underkendt af retten i Næstved i marts 2021, hvor en 3F’er blev tilkendt førtidspension, selvom kommunens afslag var blevet blåstemplet af Ankestyrelsen.

Bør genoverveje sin praksis

- Alle tre sager viser, at Ankestyrelsen bliver ved med at fortolke for stramt, siden de bliver underkendt ved domstolene, vurderer Emil Kiørboe.

Advokaten er glad for, at domstolene ændrer afgørelserne – men siger omvendt:

- Det er et fåtal af sager, der ender i retten, og det er jo Ankestyrelsen, der lægger linjen i forhold til kommunerne. Så det bør give Ankestyrelsen grund til at genoverveje sin praksis, når man bliver underkendt af domstolene, siger Emil Kiørboe.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at forholde sig til kritikken.