Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Ansatte i staten må nu gå 0,25 procent ned i løn, fordi coronaen har givet et tilbageslag i hele økonomien. Ærgerligt, men uundgåeligt, lyder det fra 3F.

Lige op til, at formanden for CFU, Rita Bundgaard, og skatteminister Morten Bødskov skal i gang med at forhandle nye løn- og arbejdsvilkår for de statsansatte, skal de alle gå 0,25 procent ned i løn pr. 1. februar.
Arkiv/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er udsigt til, at en helt almindelig 3F’er ansat i staten fra 1. februar får cirka 60 kroner mindre i løn – og når beløbet er fratrukket skat, er det cirka 40 kroner. 

Det skyldes, at der 1. februar er økonomisk smæk til alle ansatte i staten i form af en lønnedgang på 0,25 procent.

At alle statsansatte må gå ned i løn, er et resultat af, at de privatansattes lønudvikling har været væsentligt lavere end forventet. Og det skyldes udelukkende coronaens negative effekt på økonomien.   

- Det er bestemt ikke sjovt, at man mister omkring 60 kroner om måneden. Men det er i en størrelsesorden, som vi har vurderet, at man kan leve med, selvom det er ærgerligt, siger Hanne Gram, der er forhandlingssekretær i 3F’s Offentlige Gruppe og medlem af CFU’s Forhandlingsudvalg.

CFU er de statsansattes sammenslutning, der forhandler overenskomster og aftaler med Skatteministeriet.

Reguleringsordningen spiller ind

At de privatansattes løn nu meget konkret spiller ind på de statsansattes løn, skyldes den såkaldte reguleringsordning.

Den gør, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked følger udviklingen på det private område nogenlunde.

Reguleringsordningen sagde man ja til under de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 og har været en del af det offentlige lønsystem i årevis.

- Reguleringsordningen sikrer, at de privatansatte i gode tider ikke kan stikke helt af lønmæssigt i forhold til de offentligt ansatte. Så den er god, når der er fremgang på det private område, men den gør så også, at vi kommer til at betale, når der er nedgang, siger Hanne Gram.

Det kan hentes hjem igen

Hun understreger dog også, at de offentligt ansatte netop står over for at skulle forhandle om nye løn- og arbejdsvilkår for de næste år.

- Så vi forventer, at de statsansatte henter pengene hjem pr. 1. april – og gerne mere, siger Hanne Gram.

De offentlige overenskomstforhandlinger blev officielt skudt i gang før jul, men drøftelserne mellem parterne går først rigtigt i gang nu.

Oprindeligt stod de statsansatte faktisk til en lille lønstigning pr. 1 februar 2021 – en lønstigning, der var forhandlet på plads under de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018.

Men alene at annullere denne lønstigning var altså ikke nok til, at lønreguleringen “kom i balance”.

Ren røv at trutte i

CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som forhandler på statens vegne, har de seneste måneder drøftet, om lønnedgangen blot skulle regnes ind i de kommende overenskomstforhandlinger.

- Men til sidst blev vi enige om, at det var et bedre udgangspunkt at have ren røv at trutte i inden forhandlingerne, frem for at skulle starte med at afregne en gæld, siger Hanne Gram.

De cirka 60 kroners lønnedgang er regnet ud fra, at en 3F’er ansat i staten gennemsnitligt tjener cirka 25.000 kroner, og når beløbet er fratrukket skat, er det cirka 40 kroner.

Hvordan reguleringsordningen spiller ind på lønudviklingen på det kommunale og regionale område er endnu ikke endeligt på plads.