17. november 2018 går tusindvis af vrede franskmænd på gaden iklædt gule trafikveste. Gnisten, der har antændt en gul streppebrand af vrede, der breder sig over hele landet fra Paris til Toulouse, er en afgiftsstigning på diesel og benzin.

Siden demonstrerer og aktionerer De Gule Veste utrætteligt uge efter uge – i storbyer og ved rundkørsler. Ofte fredeligt, nogle gange voldeligt.

Bagved ligger en fortælling om frustrationer over en stigende social ulighed og et ønske om at have mere indflydelse på den førte politik. I en ny bog – “De gule veste har ordet” – beskriver forfatter Mads Christoffersen den bevægelse, som han mener, at vi aldrig har lært at forstå i Danmark.

- De Gule Veste repræsenterer de ikke-privilegerede franskmænd. Det er en bevægelse imod sociale forringelser og en bevægelse, der ikke føler sig hørt af den politiske og økonomiske elite, siger Mads Christoffersen.

Det delte Frankrig

For at forstå, hvorfor en protestbevægelse som De Gule Veste er opstået, er man nødt til at forstå det franske samfund, mener Mads Christoffersen. 

Ifølge den franske økonom Thomas Piketty er skellet mellem rig og fattig i Frankrig ligesom i resten af de vestlige lande steget siden 1980’erne, hvor de rigeste 10 procent af befolkningen bliver rigere og rigere.

Den franske mindsteløn er 1.219 euro om måneden – et nettobeløb svarende til 9.142 kroner. Til sammenligning er gennemsnitslønnen for en 3F’er før skat og inklusive pension 33.500 om måneden.

Men ifølge OECD’s opgørelse over forskellen i indkomst mellem rig og fattig, er der mange andre vestlige lande, som har mere ulighed i indkomsten end Frankrig.

Opgørelsen tager dog ikke hensyn til de enorme regionale forskelle, der er i Frankrig, mener Mads Christoffersen.

Mange rige franskmænd bor i storbyerne, hvor infrastrukturen er i orden, mens mange fattige bor i landområder, som er blevet dybt marginaliserede, og hvor der ingen offentlig transport er.

Derfor er folk nødt til at køre op til flere hundrede kilometer i bil for at komme på arbejde.

- For dem er privatbilismen ikke et behagelighedsgode, det er en livsnødvendighed. Så når De Gule Veste protesterer mod afgiftsstigninger på diesel, er det ikke, fordi de er modstandere af den grønne omstilling – tværtimod. Det er, fordi det vil hive stolen væk under dem rent økonomisk, siger han.

15 procent af franskmændene lever for et beløb under fattigdomsgrænsen – antallet er steget med 1,2 millioner personer i løbet af de seneste tyve år.

Samtidigt er det franske samfund et “stivnet klassesamfund”, forklarer Mads Christoffersen. De sociale klasser har mistillid til hinanden, og der er ikke traditioner for at indgå kompromiser, som man ser på det danske arbejdsmarked. Derfor har man hele vejen igennem Frankrigs historie set store sociale kampe udspille sig.

- I Frankrig kan det betale sig at gøre oprør og være revolutionær. Nogle af de største sociale forbedringer for arbejdstagere er kommet efter markant modstand. Efter generalstrejken i Frankrig i 1968 fik de franske arbejdere en historisk lønstigning på 30 procent, siger han.

Kampen mod eliten

Et af De Gule Vestes største krav er kravet om præsident Emmanuel Macrons afgang.

Emmanuel Macron blev til manges store overraskelse valgt som præsident i 2017 med sit nystiftede parti, La République En Marche (på dansk: Fremad). Macron er blevet hyldet af mange internationalt for sin europæiske politik. Men blandt De Gule Veste er han berygtet – ikke mindst for sin økonomiske politik og sin arrogance over for de lavtlønnede, forklarer Mads Christoffersen.

I 2018 blev Emmanuel Macron kritiseret, fordi han sagde til en arbejdsløs gartner, at han sagtens ville kunne finde et arbejde, hvis bare han gad at gå over på den anden side af gaden for at søge.

Og en af Macrons første gerninger som præsident var at fjerne formueskatten. Derudover har han indført en skat på kapitalindkomster, hvor man kan fradrage det beløb, som man i Frankrig skal betale i afgifter til sociale fonde.

- Det betyder, at de rigeste kan slippe afsted med kun at betale 12 procent i skat af deres kapitalindkomst. Det er lavere, end hvad almindelige franske lønmodtagere betaler i skat af deres arbejdsindkomst, siger Mads Christoffersen.

Macron er af flere andre end De Gule Veste blevet beskyldt for at være i lommen på den økonomiske elite. I 2019 udgav sociologerne Michel Pinçon og Monique Pinçon-Charlot en bog med titlen “De ultrariges præsident”, som kritiserer ham for selvsamme.

Mange Gule Veste anser også de etablerede medier for at være fjender af bevægelsen.

- 9-10 milliardærfamilier ejer størstedelen af de franske medier. Mange medier har kørt en smædekampagne mod De Gule Veste og beskrevet dem som voldspsykopater. Og under Tour de France blev der klippet væk, hver gang De Gule Veste protesterede i tv-billedet, siger Mads Christoffersen.

Flere folkeafstemninger

De Gule Veste er ofte blevet beskrevet som en bevægelse, der hører til på den yderste højrefløj. Men det er ikke korrekt, siger Mads Christoffersen.

Faktisk erklærer kun fire procent af De Gule Veste sig tilhængere af højrefløjspartiet Rassemblement National, som ledes af Marine Le Pen. Omkring 28 procent bekender sig til partier på venstrefløjen, mens over halvdelen af de adspurgte svarer, at de ikke bekender sig til nogen af de etablerede partier.

De Gule Veste er en flydende bevægelse uden nogen officiel ledelse. Bevægelsen har defineret en række officielle krav, som er blevet prioriteret, ved at 12.000 Gule Veste har stemt på de krav, de synes er de vigtigste.

Og et krav fra bevægelsen er, at borgerne skal inddrages mere i den politiske proces.

- Et centralt krav fra bevægelsen er, at hvis 700.000 borgere underskriver en erklæring om, at de ønsker et spørgsmål sendt til folkeafstemning, skal parlamentet tage det op, optimere det og sende det til en reel folkeafstemning, siger Mads Christoffersen.

Grundet det franske valgsystem blev Macron valgt som præsident i 2017, selvom kun 24 procent havde stemt på ham i første runde af præsidentvalget. Ved valgets anden runde fik han dog 66 procent af stemmerne.

Hele 98 procent af De Gule Veste mener ikke, at det franske demokrati fungerer godt.

- Bevægelsen vil have magten flyttet tilbage til folket. Ved folkeafstemninger skal der kunne afsættes politikere, omstødes lovgivning og ændres i forfatningen, siger Mads Christoffersen.

Politivold og corona

I starten nød De Gule Veste enorm opbakning – både blandt den franske befolkning, men også i antallet af folk, der deltog i demonstrationerne. Især på Champs Élysées i Paris har der været enorme demonstrationer, og Gule Veste besatte omkring 3.000 rundkørsler i Frankrig i bevægelsens begyndelse. 

Men hvad har De Gule Veste – en bevægelse, som opstod på sociale medier i protest mod en afgiftsstigning på benzin, men som senere har nedskrevet en lang række krav, som ikke er blevet imødekommet – egentlig opnået?

- Afgiftsforhøjelsen er taget af bordet, mindstelønnen er blevet hævet, og regeringen har fjernet en række forringelser. Og deres hovedkrav om mere direkte demokrati og flere folkeafstemninger er der rimelig politisk tilslutning til. Bare ikke i Macrons parti, siger Mads Christoffersen.

Og hvor er bevægelsen så nu?

- De er derhjemme, fordi de er ramt af nedlukninger, ligesom resten af den franske befolkning, siger Mads Christoffersen.

Et militariseret politi bevæbnet til tænderne og en række lovtiltag, der har kriminaliseret De Gule Vestes protestaktioner, har haft succes med at slå bevægelsen tilbage, mener Mads Christoffersen.

Amnesty International har kritiseret lovtiltagene for at være i modstrid med forsamlings- og ytringsfriheden i menneskerettighedskonventionen.

- Man har nærmest ført krig mod sin egen befolkning. Flere demonstranter har mistet synet af de gummikugler, politiet har beskudt dem med, eller fået revet hånden af af en tåregasgranat. Når man hører om det, har man ikke lyst til at deltage i den næste demonstration, siger han.

11 har mistet livet, siden bevægelsen første gang gik på gaden. 4.439 er blevet såret – heraf 2.445 demonstranter og 1.944 politifolk. 21 demonstranter har mistet synet, og fem demonstranter har fået revet en hånd af som følge af skader, politiets våben har forårsaget.

Men Mads Christoffersen vil alligevel på ingen måde kalde det sikkert, at vi har hørt det sidste til De Gule Veste.

- Bevægelsen eksisterer og lever stadig på sociale medier. Jeg vil ikke udelukke, at vi ser dem på gaden igen en dag, siger han.