Allerede fra første april får danske lønmodtagere i det offentlige råd til lidt flere fornøjelser.
For de seneste uger er der blev indgået overenskomstforlig, der sikrer de offentligt ansatte lønstigninger hen over de næste par år.
Desuden stiger rigtig mange privatansatte i løn allerede 1. marts.
Men anderledes ser det ud for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og andre grupper på overførselsindkomst.
Med de nye lønstigninger vil uligheden nemlig vokse blandt forskellige grupper i samfundet.
Det forklarer Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.
– Der vil være en stigning i uligheden i de næste år, indtil man får indhentet den her lønstigning – og det er under forudsætning af, at man får indhentet den fuldt og helt, og der ikke sker noget andet undervejs, siger han.
Reguleres helt anderledes
Satsen for overførselsindkomster som dagpenge, kontanthjælp, pension og SU bliver nemlig reguleret helt anderledes end for lønmodtagere.
En dagpengemodtagers ydelse bliver kun reguleret én gang om året. Men det sker på en måde, så stigningen matcher det niveau, som lønmodtagerne havde for to år siden.
Derfor kan uligheden godt udligne sig, da lønmodtagernes løn kun bliver reguleret ved overenskomstforhandlinger hvert andet eller tredje år.
– På den korte bane betyder de nye lønstigninger noget for uligheden, men det behøver ikke at betyde noget for uligheden på længere sigt, siger Bent Greve.
Ikke noget nyt problem
At uligheden vokser er bestemt ikke nogen ny udfordring, ifølge forskeren.
– Ser vi over de sidste mange år, så har folk på overførselsindkomst ikke fået del i den reallønsstigning, der har været i det danske samfund, siger Bent Greve.
Det skyldes ikke kun, at ydelserne bliver reguleret med to års forsinkelse. Det skyldes blandt andet også, at lønmodtagerne de sidste par år har fået et højere beskæftigelsesfradrag.
Og beskæftigelsesfradraget hjælper kun folk, der er i arbejde, forklarer Bent Greve.
Vil undgå at regulere nedad
Selvom folk på overførselsindkomst bliver stillet dårligere end lønmodtagerne de næste par år, er der en fornuftig logik bag reguleringsordningen, mener Bent Greve.
Argumentet er, at hvis man regulerede de offentlige ydelser hurtigere, og lønudviklingen så til gengæld ikke var så stor, som man oprindeligt havde troet, så kunne man risikere, at regulere nedad igen.
– Det vil man gerne undgå, for det kan være svært for folk med lave indkomster pludselig at have færre penge, siger Bent Greve.