Som 15-årig bliver du digitalt myndig, men mange unge har svært ved at hitte ud af de offentlige systemer, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er et billede, man kan nikke genkendende til i Aarhus Kommune, siger chef for kommunens borgerservice Lene Hartig Danielsen.

- Vi oplever mange unge, som opsøger os, fordi de har problemer med offentlige systemer og ikke lige har nogen i omgangskredsen til at hjælpe, siger hun og tilføjer:

- Typisk er det de lidt kringlede offentlige termer, de har svært ved at forstå, og derfor ved de heller ikke, hvad de skal foretage sig, siger hun.

Også fagkoordinator i Københavns Kommunes borgerservice Carina Ludvigsen peger på, at sproget er en forhindring.

- Det kan være, at de ikke ved, hvad ‘indkomst før skat’ eller ‘indkomst efter træk af AM-bidrag’ betyder, når de skal søge boligstøtte. Og det spænder ben for både unge, men også socialt udsatte og folk med læsevanskeligheder, siger hun.

Ifølge en rapport fra Digitaliseringsstyrelsen er det blandt andet unge og ufaglærte eller kortuddannede, man skal have fokus på, fordi de har det svært med de efterhånden allestedsnærværende offentlige it-tjenester.

Også ældre og borgere med anden etnisk baggrund har det svært, viser rapporten.

Problemer med MitID

En af de tjenester, som ifølge Lene Hartig Danielsen volder problemer, er MitID.

- Det kan godt være svært for nogle at opsætte MitId, hvis ikke de har deres pas ved hånden. Så det er der en del, der får hjælp til og også til at genaktivere det, når de for eksempel har glemt deres kode til MitID, siger hun.

Også det første fritidsjob for de unge kan være en anledning til at søge hjælp hos Borgerservice.

- Så får de deres første lønseddel og får feriepenge – men hvordan får man lige fat i dem? Det hjælper vi dem også med, siger Lene Hartig Danielsen.

- Man skal jo også begynde at tænke på skat, når man får sit første fritidsjob. Her skal nogle have hjælp til at lave deres forskudsopgørelse på skat.dk, hvor der er mange nye ord, du skal lære, siger Carina Ludvigsen. 

Besvær med at flytte hjemmefra

Det er især, når unge flytter hjemmefra, at de kommer i berøring med det offentlige, lyder det.

- Her er det sværere at ignorere den offentlige kontakt, og der er meget, du skal foretage dig på en gang. Så hjælper vi for eksempel med at melde flytning eller søge om boligstøtte og boligindskudslån, siger Carina Ludvigsen. 

At få de unge til at reagere på kommunikation med myndighederne – og ikke gøre problemerne større – er netop en udfordring, mener Lene Hartig Danielsen.

- Der er en del, der ikke forstår, hvorfor de skal holde øje med deres digitale post, eller hvorfor de ikke bare kan ignorere en kontrolafgift for eksempel. At de kan gå glip af vigtige beskeder, eller at en kontrolafgift eller biblioteksbøde kan blive endnu større, hvis ikke de reagerer, siger hun.

Vil have hjælp fra forældre

Hos Københavns Kommune oplever de, at mange unge stadig gerne vil have forældrenes hjælp, efter de er fyldt 15 år. 

- Vi har jo ikke et fag i folkeskolen, der gør unge klar til kontakten med de offentlige myndigheder. Det betyder, at det langt hen ad vejen forældrenes rolle at hjælpe dem, siger hun og tilføjer:

- Derfor hjælper vi også unge med at give forældrene læseadgang til digital post eller digital fuldmagt, så de kan se deres sundhedsdata for eksempel. Det er en hjælp for mange, at forældrene også kan logge ind med deres eget MitID og hjælpe dem, siger Carina Ludvigsen.