Det er okay, at du som borger bliver vurderet på baggrund af kunstig intelligens og algoritmer, når du møder op i jobcenteret for at få hjælp til at få et arbejde.

Så længe der i sidste ende er en sagsbehandler, der tager en beslutning om, hvordan du bedst hjælpes i job.

Det vurderer Datatilsynet i et nyt høringssvar, efter at tilsynet i maj højst usædvanligt besluttede at genvurdere en netop vedtaget lovtekst.

LÆS MERE: Datatilsyn: Ny lov om udpegning af ledige kan være ulovlig

Det skete, efter at at Datatilsynet i maj blev gjort opmærksom på, at Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik, der blev vedtaget 30. april, blandt andet giver jobcentre mulighed for at samkøre flere data på borgere om blandt andet alder, herkomst, sundhed, tidligere beskæftigelse og uddannelse til brug i et såkaldt “profileringsværktøj”.

Det skal hjælpe sagsbehandleren med at spotte de nyledige, der er i fare for at blive langtidsledige.

Men den del af lovteksten havde Datatilsynet “på grund af tidspres” ikke fået tilsendt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), da tilsynet skulle afgive høringssvar forud for lovens vedtagelse.

Men fordi en sagsbehandler er inde over og giver sin vurdering af borgernes risiko for at blive langtidsledig, er det okay at bruge automatisering af data som led i sagsbehandligen, vurderer Datatilsynet nu. Dermed er det ikke i strid med databeskyttelsesforordningens artikel 22 om, at en borger ikke må udsættes for en afgørelse baseret udelukkende på automatiseret data.

Genbrug af data kan skabe mistillid

Catrine Søndergaard Byrne, advokat med speciale i persondataret og medstifter af tænketanken Dataethics, var en af de argeste kritikere, da lovteksten blev vedtaget uden at have været i høring. Men ingen har været i tvivl om, at artikel 22 blev overholdt, som Datatilsynet også bekræfter, påpeger hun.

Men det undrer hende, at Datatilsynet ikke tager stilling til genbrugen af offentlige data i en anden sammenhæng, end de oprindelig var indsamlet, med det mål at profilere sårbare borgere.

- Vi bevæger os ind på et område, der er helt nyt, og det kræver en tæt juridisk analyse og politisk diskussion af, om det er det samfund, vi vil have.

Hun peger på et eksempel fra et forsøg i Gladsaxe Kommune med at udpege udsatte børn gennem en lignende profilering: Hvis en forældre misser sit barns tandlægetid, så bliver den data brugt til at opskrive barnet til en ny tid inden længe. Men i Gladsaxe-modellen blev den data også pludselig brugt til at indgå i en vurdering af, om vedkommende var en god forælder, påpeger Catrine Søndergaard Byrne.

- Det betyder, at vi kan risikere, at folk holder op med at have tillid til læger, sagsbehandlere og offentlige myndigheder. For hvad kan det, jeg fortæller dig, blive brugt til i en anden sammenhæng?

Er det reelt frivilligt?

Samtidig står det ikke klart i hvor høj grad, det reelt er frivilligt at underlægge sig profileringsværktøjet i jobcenteret, påpeger lektor i digital forvaltningsret, Hanne Marie Motzfeldt. Udover samkøring af data, skal borgeren nemlig også udfylde et spørgeskema om blandt andet sin motivation i forhold til at finde et nyt arbejde.

Datatilsynet påpeger, at det er frivilligt at deltage, men den reelle frivillighed er uklar for Hanne Marie Motzfeldt.

- Hvad er konsekvensen af at takke nej, og vil man blive profileret, uanset om man udfylder spørgeskemaet eller ej. Har det nogen betydning for det væld af sanktioner, der er på beskæftigelsesområdet, hvis man stiller sig på bagbenene og nægter at blive profileret? Det er uklart for mig.

Hun kalder værktøjet både ekstremt vidtgående overfor ledige og svært at gennemskue, særligt fordi det er uigennemsigtigt, hvilke data STAR har til rådighed.

Beskæftigelsesminister og STAR fastsætter spilleregler

Det er i sidste ende nu beskæftigelsesministeren og STAR, der skal fastsætte reglerne for, hvad jobcentrenes profileringsværktøj må basere sig på, og det vil så ske i en eventuel bekendtgørelse fra ministeriet.

Heri vil det stå klarere, hvilke data, der vil blive indsamlet hvorfra, forventer Hanne Marie Motzfeldt og Catrine Søndergaard Byrne.

I sit høringssvar understreger Datatilsynet, at det forventer at blive hørt, når bekendtgørelsen udarbejdes.