Efter årevis med rod i den danske skatteopkrævning er danskernes samlede gæld til det offentlige igen steget. Denne gang med knap ni milliarder kroner fra 2017 til 2018.

Ubetalt skat, forsømte politibøder og en lang række af mangelfulde indbetalinger får de offentlige restancer op på 117 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Det er super problematisk for finansieringen af vores velfærdssamfund og krænkende for retsfølelsen for alle, som betaler deres skat, moms og regninger, at der er nogle, som ikke betaler deres gæld og tilsammen skylder det offentlige milliarder af kroner, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Mangler kontrol

Per Nikolaj Bukh peger på de omfattende problemer med det digitale inddrivelsessystem EFI som den væsentligste årsag til, at Skat ikke har styr på inddrivelsen af gæld til det offentlige. Men han mener også, at det danske skatte- og afgiftssystem har været for uigennemskueligt. 

- Så længe restancerne til det offentlige bliver ved med at stige, er problemerne ikke løst, siger han.

Den stigende gæld får også Tom Vile Jensen, direktør i FSR – danske revisorer, til at reagere. Han mener, at politikerne bør bruge flere penge på forebyggende kontrol ude i virksomhederne, da det ifølge ham kun er omkring tre procent af virksomhederne, der kontrolleres.

- Men fanger man virksomheder i sjusk eller snyd i en forebyggende kontrol, er det langt nemmere at få pengene ind, end hvis de først får bygget en stor gæld op til det offentlige, siger han.

Retningen er rigtig

Skats egne krav i form af eksempelvis ubetalt moms, person- og virksomhedsskat udgør godt 79 milliarder af de 117 milliarder kroner. De resterende 38 milliarder skyldes andre restancer til det offentlige. Det dækker alt fra manglende licensbetaling til ubetalte parkeringsafgifter og politibøder. 

Men selvom gælden stiger, mener Tom Vile Jensen, at der i dag bliver gjort mere end tidligere for at inddrive den offentlige gæld.

- Skatteforvaltningen har været helt nede og suge grundvand og været lagt ned af problemer. Nu går det så småt den rigtige vej. Men vi skal undgå, at det fører til en negativ spiral, når folk og virksomhedsejere kan se, at man bare kan lade være med at betale skat eller moms. Uden at det tilsyneladende har nogle konsekvenser, siger han.

Af den samlede stigning i gæld fra 2017 til 2018 oplyser Gældsstyrelsen under Skatteministeriet i et notat fra marts i år, at nystiftet gæld udgør omkring tre fjerdedele. Resten af beløbet skyldes først og fremmest, at der tilskrives renter på gæld, som allerede er stiftet.

Styrelsen vurderer, at størstedelen af de 117 milliarder kroner i øjeblikket er “ikke-inddrivelige”. Det kan enten være, fordi de gældsplagede borgere har så få penge, at Gældsstyrelsen ikke kan tvinge dem til at betale. Eller fordi kravet ligger i en virksomhed, der er gået konkurs. 

Frygter for skattemoralen

Rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet, Christen Amby, frygter, at virksomhedernes og borgernes regelefterlevelse falder, når gælden til det offentlige stiger.

- Lysten til at betale skat falder, når inddrivningssystemet ikke fungerer ordentligt, siger han.

Men eftersom Skat også opkræver penge på vegne af andre offentlige myndigheder, går det ifølge Christen Amby også ud over regelefterlevelsen i andre dele af samfundet.

- Det kan være evnen til at betale en politibøde eller afgifter for at køre med toget uden billet. Lysten til at betale her falder også, når indkrævningen svigter, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Gældsstyrelsen inden redaktionens deadline.