Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Efter 10 år med økonomisk krise og velfærdsreformer ønsker flere danskere nu mere lighed mellem indkomster, viser stor undersøgelse af danskernes værdier.

Efter krisen i 2008 faldt tiltroen til de økonomiske tilskyndelser og ønsket om mere økonomisk lighed er steget siden, fortæller lektor i sociologi. (Modelfoto)
Foto: Colourbox/Free

Efter 10 år med velfærdsreformer i økonomiens tegn efterlyser stadigt flere danskere nu mere lighed mellem indkomster. Også blandt de bedst uddannede og højest lønnede.

Det skriver Mandag Morgen.

Udviklingen fremgår af data fra den store undersøgelse af danskernes værdier, der netop er udkommet som bog med titlen “Usikker modernitet - Danskernes værdier fra 1981 til 2017”.

En særkørsel foretaget for Mandag Morgen viser, at fra 1990 til 2008 faldt andelen af danskerne, der erklærede sig enige i udsagnet “der skal være større indkomstmæssig lighed”.

Men siden 2008 er andelen steget igen - fra mellem 11 og 20 procent, afhængigt af indkomstgruppe, til mellem 19 og 30 procent i 2017.

- Frem til krisen i 2008 mente flere og flere, at der skal være større økonomiske tilskyndelser til den enkelte, siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Morten Frederiksen, forskningsleder for værdiundersøgelsen og hovedforfatter til den nye bog, til Mandag Morgen.

- Efter krisen satte ind, har mange danskere oplevet, at det ikke hjalp dem, når det virkelig gjaldt. Efter krisen falder tiltroen til de økonomiske tilskyndelser og ønsket om mere økonomisk lighed stiger, fortsætter han.

Det er især reformer på arbejdsmarkedet, der har påvirket danskerne, vurderer Morten Frederiksen.

Set med en økonoms briller kan reformerne give god mening, men for de danskere, der kan få brug for velfærdssamfundets sikringsordninger, er historien en anden.

- Reformerne har justeret på det sikkerhedsnet, der skulle beskytte borgerne, hvis det gik galt, og de blev arbejdsløse eller syge, siger Morten Frederiksen.