Gå til hovedindhold

Pensionsalderen er netop steget herhjemme igen. Men i forvejen er danskerne blandt dem, der har det længste arbejdsliv sammenlignet med andre EU-lande.

Danskerne hører til dem, der har EU's længste arbejdsliv.
Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Trænger du snart til at stille sikkerhedsskoene, lægge kitlen eller stemple ud fra fabrikken, men er stadig ikke helt gammel nok til pension?

Så skulle du måske have været italiener. For så havde du kun behøvet at arbejde i 32 år i gennemsnit, mens en dansker i gennemsnit arbejder i 40 år.

Det viser tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat. Tallene dækker 2019.

Fra 1. juli i år tog danskernes pensionsalder endnu et nøk op. Nu kan man først få folkepension fra den dag, man fylder 66 år. Arbejdslivet bliver dermed endnu et halvt år længere.

Hårdtarbejdende danskere

- I Danmark har vi altid ligget højt på tilbagetrækningsalder. Vi er et hårdtarbejdende samfund og er ikke kommet sovende til tingene. I hvert fald i 30-40 år har vi haft flere i beskæftigelse i 55-64 års alderen end de fleste andre europæiske lande har, siger professor og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

I gennemsnit arbejder europæerne 35,9 år, viser tallene, der dækker 2019.

Danskerne er blandt de folk i EU, der har det længste arbejdsliv med 40 år, kun overgået af hollænderne med 41 år og svenskerne med 42 år. Island ligger endnu højere.

Der er en klar øst-vest-forskel mellem EU-landene, viser tallene fra Eurostat. Dog med Italien som en klar undtagelse. Italienerne arbejder nemlig kun 32 år i gennemsnit. Også Belgien og Luxembourg har ret korte arbejdsliv.

Ellers er det i Østeuropa, at man har de korteste arbejdsliv, med typisk 33-34 år på arbejdsmarkedet.

Kvinder trækker op

Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), mener, at der er flere faktorer, som forklarer forskellene mellem Danmark og Nordeuropa sammenlignet med Syd- og Østeuropa.

- En af dem er levealder. Levealderen i flere øst- og sydeuropæiske lande er kortere end hos os, hvilket forkorter arbejdslivet. En anden faktor er selve arbejdsmarkedssystemet. Eksempelvis har nogle lande haft mange fastansatte med gode vilkår, herunder lav pensionsalder, siger Rasmus Nørlem.

Han forklarer, at de fleste europæiske lande i dag diskuterer stigende pensionsalder ligesom i Danmark.

- En stigende andel af ældre er en udfordring i de fleste europæiske lande. Samtidig har EU i forbindelse med hjælp til blandt andet Grækenland, Italien og Portugal efter finanskrisen krævet, at pensionsalderen sættes op. Men i nogle lande er det en udfordring. For eksempel i Spanien, hvor ungdomsledigheden er høj, påpeger han.

I næsten alle EU-lande er det mændene, der må pukle længst. På Malta og i Italien arbejder mændene mere end ni år længere end kvinderne.

I Italien arbejder kvinderne i gennemsnit 27,3 år, mens de svenske kvinder passer deres arbejde i 41 år.

- Ligestillingen er en kæmpe faktor for, at vi i norden har et langt arbejdsliv. I vores lande trækker kvindernes lange arbejdsliv gennemsnittet op, siger Rasmus Nørlem.

Europæisk problem

Ifølge Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet er det ikke kun i Danmark, at der foregår en politisk diskussion om bagsiden ved en høj pensionsalder – for eksempel nedslidning.

- Det diskuterer andre lande også. Der er også andre lande, som har indekseret pensionsalderen efter forventet restlevetid. Men der er ikke andre, der har udsigt til en så høj pensionsalder for en 30-årig, som vi har. Danmark er i en særgruppe med hensyn til, hvor højt vi har sat grænsen, siger han.

- Men det er et universelt europæisk problem, at one-size-fits-all ikke dur for pensionsalder, siger han.

Pensionsalder vedtages i år

Formelt steg pensionsalderen herhjemme til 66 fra årsskiftet. Men da den gælder for personer født i andet halvår 1954, slår stigningen først igennem i andet halvår i år. Personer født i første halvår 1954 har en pensionsalder på 65,5 år og kunne derfor sige farvel til arbejdsmarkedet allerede fra efteråret 2019.

Frem til 2030 har politikerne allerede aftalt, at pensionsalderen stiger til 68. Planen er, at pensionsalderen i fremtiden vil stige, til den er oppe i 70’erne. Det er endnu ikke endeligt aftalt politisk, men pointen er, at stigende levealder skal følges af stigende pensionsalder.