Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der findes fattigdom i Danmark, og det er politikernes ansvar. Det mener en stor del af danskerne ifølge en ny rundspørge.

Modtagerne af de lave ydelser har for store fysiske og psykiske helbredsproblemer til at kunne tage et vilkårligt job, mener lektor. Derfor virker de ikke efter hensigten. (Arkivfoto)
Foto: Linda Kastrup/Scanpix

72 procent af danskerne mener, at der findes fattigdom i Danmark, og ifølge næsten halvdelen er det politikerne, der har skabt den fattigdom.

Det viser en ny rundspørge, som Voxmeter har lavet for Kirkens Korshær.

Og det har de ret i, mener Jørgen Elm Larsen, som er lektor i sociologi ved Københavns Universitet.

- Det er fuldstændigt politisk. Det er kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, der har skabt flere fattige, især flere fattige børn, og det er op til politikerne, om de vil ændre på de ydelser, siger Jørgen Elm Larsen.

Ifølge Danmarks Statistik var næsten 260.000 danskere fattige i 2017 - en stigning på 26 procent siden 2015.

Integrationsydelsen blev indført i 2015, kontanthjælpsloftet i 2016, begge med det argument, at de skulle motivere modtagerne til at komme i job.

Ifølge Jørgen Elm Larsen er problemet, at det er syge mennesker, der er blevet ramt af de lave ydelser.

Motivationen virker ikke, fordi modtagerne af de lave ydelser har for store fysiske og psykiske helbredsproblemer til at kunne tage et vilkårligt job.

- Og det ved politikerne efterhånden godt, men man vil åbenbart gerne holde fast i de lave ydelser. Men risikoen er jo, at især børnene kommer til at mærke konsekvenserne, siger Jørgen Elm Larsen og tilføjer:

- Vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom har større risiko for ikke selv at få job som voksne, deres indtægt bliver lavere, og deres helbred bliver dårligere. Så vi kan ende med de samme problemer i fremtiden.

Over 64.000 børn lever i fattigdom i Danmark ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Noget, der også kan mærkes i Kirkens Korshær, hvor medarbejderne møder de mennesker, der rammes af de lave ydelser.

- Vi er ærlig talt meget overvældet over den fattigdom vi allerede har været vidne til i vores første år som varmestue, siger Maria Benzon, leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde på Lolland og Falster, der åbnede i 2017.

- Familierne tager kontakt til mig, og så aftaler vi, hvad de har brug for, hvilket altid er mad, fortæller hun.

Desværre ser det sådan ud over hele Danmark.

- Vi ser regulær fattigdom. Det vil sige folk, der ikke har penge til mad, mennesker der vitterligt ikke kan noget, fordi de ganske enkelt ikke har nogen midler, siger Britt Garn-Larsen, regionschef for Kirkens Korshærs sociale arbejde i Syd- og Sønderjylland og på Fyn.