Gå til hovedindhold

Over 50 procent af danskerne erklærer sig uenige i, at offentlige myndigheder må bruge deres adgang til vores private data på sociale medier og streamingtjenester til at opsnuse socialt bedrageri. Ekspert efterspørger mere vejledning til kommunerne.

Det er meget udbredt at myndighederne overvåger borgernes adfærd på nettet.

Må de offentlige myndigheder overvåge danskernes private data hos streamingtjenester som Netflix og sociale medier for at påvise socialt bedrageri? Svaret er ja, men en spørgeskemaundersøgelse lavet for Fagbladet 3F, hvor 1.083 danskere er blevet spurgt til det, viser, at mere end 50 procent af de adspurgte er uenige i denne praksis.

I undersøgelsen svarer 54 procent af de adspurgte nemlig, at de er helt eller delvist uenige i, at myndighederne skal have adgang til private data fra streamingtjenester og sociale medier for at kunne tjekke for socialt bedrageri. Det er særligt den unge gruppe af 18-29 årige, der ikke mener, at myndighederne skal have adgang til borgernes private data fra internettet.

Men sandheden er, at praksissen, hvor myndighederne overvåger borgerne på nettet, er “meget, meget udbredt”. Det fortæller vicedirektøren i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, der blandt andet har undersøgt, hvordan og hvor meget kommunerne bruger danskernes data til at undersøge, om de begår socialt bedrageri. Hun er ikke overrasket over, at de adspurgte danskere er så uenige i praksissen.

- Selvom det er lovligt, at de offentlige myndigheder kigger med i de offentligt tilgængelige data, så er det jo en del af et større overvågningsbillede. Jeg tror, borgerne er blevet mere bevidste om det, og det bliver debatteret så meget i øjeblikket, siger Birgitte Arent Eiriksson.

De unge deler mere

Det giver også god mening, at det særligt er den unge del af befolkningen, der er skeptiske over for myndighedernes overvågning, mener vicedirektøren.

- Jeg forstår godt, at de unge er meget imod det her. De om nogen lever jo et meget digitalt liv. I meget højere grad end resten af befolkningen. De udleverer dermed også langt flere oplysninger end de fleste andre. Både om hvad de laver, hvor de opholder sig og hvem, de er sammen med. Så jeg forstår godt, at de ikke er så glade for at tænke på, at det kan havne i de forkerte hænder, siger hun.

Men overvågningen af borgere på nettet er inden for skiven, siger vicedirektøren:

- Ombudsmanden har godkendt, at offentlige myndigheder går ind og kigger på privatpersoners offentligt tilgængelige profiler på sociale medier. Så der er sådan set ikke noget i vejen for det. Der er heller ikke noget i vejen for, at medarbejderne noterer i deres journaler, at de har gjort det. Det, som jeg gør mig til fortaler for, det er, at myndighederne i højere grad også er opmærksom på det proportionalitetskrav, der generelt gælder for alt, hvad de offentlige myndigheder foretager sig, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Dårligt for alle

Onsdag bragte tænketanken Justitia også en analyse, der vurderer, at Udbetaling Danmark går alt for langt i deres behandling og brug af danskernes oplysninger - og tilmed får meget lidt ud af det.

Vicedirektøren peger derfor på, at det er den manglende vejledning på området, der gør, at kommunerne ofte går over grænsen, når de undersøger borgerens privatliv på internettet.

- Borgeren står i en situation, hvor personens retssikkerhed er truet, men kontrolmedarbejderne står også i en dårlig situation, hvor de faktisk ikke kan finde ud af, hvad grænsen for, hvad de må, er. Nogle gange kan der være et ret stort pres oppefra, for at medarbejderne “fanger” så mange snydere som muligt, siger hun.

Når det kommer til overvågning af de sociale medier fra de offentlige myndigheders side af, så går grænsen sådan set kun ved, hvad der er offentligt tilgængeligt, og hvad der ikke er. Hvis det er offentligt tilgængeligt, så kan man rigtig meget. Man må bare ikke bruge det som decideret beviser, har Ankestyrelsen og Ombudsmanden slået fast, fortæller vicedirektøren.

- Men det ser jeg også eksempler på, at kommunerne kommer til i praksis. Der må som sagt gælde nogle proportionalitetskrav, og det bør udfoldes i en samlet vejledning til kommunerne, som skal omfatte alle former for overvågning, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Hvis man som borger finder det ubehageligt, at myndighederne kan bruge vores private data på nettet til at overvåge os, anbefaler vicedirektøren, at man sørger for, at ens Facebookprofil er lukket, og at ens indhold kun er tilgængeligt for de mennesker, som man er venner med på det sociale medie.