Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Størstedelen af platformsarbejdere har et andet arbejde ved siden af, viser nye undersøgelser.

Just Eat er en af de platformsvirksomheder, som har tegnet en overenskomst med 3F.
Arkiv: Joachim Rode

Klokken er slået fem. Din krop og dit hoved knirker efter en lang og krævende arbejdsdag. Du glæder dig til gensynet med din sofa og noget dårligt fjernsyn, så du kan lade op til endnu en dag på jobbet. 

Sådan er det dog ikke for alle. Mens de fleste af os hopper i hyggetøjet, skifter andre til nye arbejdsklæder. Det viser undersøgelser i en ny bog, “Digitale arbejdsmarkeder – fra jobs til opgaver”, af Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

I 2019 havde omkring to ud af tre platformsarbejdere nemlig et andet job ved siden af. Tallene dækker både over platformsarbejdere, der er løst- og fastansatte på andre arbejdspladser. 

- Det er begrænset, hvor meget de tjener på platformene. Men noget tyder på, at de bruger det som supplement til anden beskæftigelse, lyder det fra Anna Ilsøe. 

Anna Ilsøe fortæller, at langt de fleste tjener under 25.000 kroner om året gennem platformene. Hun siger, at forklaringen bag de overraskende tal kan findes i, at en del af dem er løstansatte, der supplerer med flere job, og andre er højtuddannede, der prøver at etablere en selvstændig virksomhed gennem freelanceplatforme. 

- Forklaringen bag den sidste gruppe af fastansatte faglærte og ufaglærte kræver videre forskning, afslutter Anna Ilsøe. 

Faglærte, ufaglærte og lavtlønnede dominerer statistikken

I en lignende undersøgelse har de to samme forskere sammen med ph.d.-studerende Jonas Hulgård Kristiansen kigget nærmere på, hvem platformsarbejderne egentlig er.

Her er de kommet frem til, at langt størstedelen af arbejdskraften på platformene er enten faglærte eller ufaglærte. Tilsammen udgør de 71 procent af platformsarbejderne.

Forskerne bag den undersøgelse har også studeret, hvilken indkomstgruppe platformsarbejderne tilhører. Her er der en overvægt af personer, der tjener under 150.000 kroner om året, og som omfatter næsten halvdelen af arbejdskraften. Disse tal inkluderer dog også studerende, pensionerede og personer på overførselsindkomster. 

- Især studerende og løst ansatte ser ud til at bruge platformsarbejdet som et vigtigt supplement til deres hovedindtægt, lyder det fra Anna Ilsøe. 

Lav organisering besværliggør overenskomstmodel

Ifølge Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsens analyser er to veje ved at forme sig for platformsøkonomiens fremtid i Danmark.

Den ene er CVR-modellen, hvor platformsarbejderen er registreret som selvstændig virksomhed. Den anden er overenskomstmodellen, hvor arbejderen anses som lønmodtager og er omfattet af en overenskomst, som kendt fra den danske model. 

Overenskomstmodellen byder på mere sikkerhed for arbejderen, da de ansatte blandt andet vil være dækket af arbejdsmiljøloven, være garanteret en vis minimumsløn og sociale bidrag som ferie. 

Men udfordringer med at organisere platformsarbejdere spænder ben for overenskomstmodellen. Meget få af de ansatte er medlem af fagforeninger, og det gælder især de fagforeninger, der har forhandlet overenskomsterne.

Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen peger på, at platformsarbejderens anden beskæftigelse kan være en hæmsko for organisering, da de få arbejdstimer og den lave ekstra indtjening gør det svært for platformsarbejderen at identificere sig med den gældende fagforening.