Gå til hovedindhold

Forhandlere fra kommission, ministerråd og EU-parlament har i dag landet en aftale, som gør det muligt for udlændinge at modtage dagpenge efter kun én måned her i landet. Det møder hård kritik fra 3F.

Forretningsfører i 3FA, Eva Obdrup, er stærkt utilfreds med de nye dagpengeregler, der er på vej i EU.
Joachim Rode

Fremover vil rumænere, franskmænd og bulgarere kunne se frem til at få dagpenge i Danmark efter kun at have snuset ganske kort til det danske arbejdsmarked.

Nye EU-regler er rykket et stort skridt nærmere. I de såkaldte trilogforhandlinger er der tirsdag indgået en aftale, som sænker perioden, man skal arbejde her i landet, fra tre til én måned.

- Dette er et vigtigt skridt for social beskyttelse af vores vandrende indbyggere og arbejdere, skriver beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen på Twitter.

For at få dagpenge skal man også have opfyldt de danske optjeningskrav i sit hjemland. Det vil først og fremmest sige, at man skal have arbejdet, hvad der svarer til ét års fuldtid, før turen går til Danmark.

De nye regler gør det også muligt at tage sine dagpenge med til udlandet i seks måneder - i stedet for de nuværende tre måneder.

Det er dog mindre vidtgående end EU-parlamentets forslag om, at man skulle kunne modtage dagpenge efter kun én dag.

3F: Nødbremse nødvendig

Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse, er dybt skuffet over den nye aftale:

- Vi er bekymrede for, at aftalen kan true det danske dagpengesystem og åbne en ny dør til social dumping. Vi frygter, at spekulanter vil hente underbetalt arbejdskraft til landet i en måned under løfter om seks måneders efterfølgende forsørgelse på høje danske dagpenge i hjemlandet, siger Eva Obdrup.

Hun opfordrer derfor regeringen til at overveje at bruge den såkaldte nødbremse i traktatens artikel 48. Det er en mulighed, de enkelte lande har for at få EU til at genoverveje lovgivning, som griber for omfattende ind i det pågældende lands velfærdsydelser.

Modstand i ministerrådet

Dagens aftale er dog ikke det samme som, at forordningen er vedtaget.

Det kræver, at aftalen bliver godkendt i de tre centrale EU-institutioner - parlament, kommission og ministerråd. Og her er der en del skepsis i Rådet, hvor Danmark sammen med en række øvrige lande vil stemme nej til aftalen, når den kommer på bordet.

Hvis der er nok modstandere til, at aftalen kan falde på gulvet på grund af manglende opbakning fra Ministerrådet, kan det ikke nåes at vedtage den, før valget til EU-parlamentet til maj.