I perioden fra juli til september er den danske økonomi vokset 4,9 procent.

Det er isoleret set en rekordhøj vækst, oplyser Danmark Statistik i forbindelse med sin første beregning af bruttonationalproduktet for tredje kvartal.

Bruttonationalproduktet – også kendt som BNP – er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Den rekordhøje vækst i tredje kvartal skal ses i lyset af det historisk store fald, der har været i det danske BNP i første halvdel af 2020.

Trods væksten i tredje kvartal er BNP således samlet faldet med 4,1 procent i de første tre kvartaler i år sammenlignet med samme periode sidste år.

Færre uden job

Ledigheden fortsatte ned i oktober, hvor den faldt for femte måned i træk.

Antallet af bruttoledige faldt i sæsonkorrigerede tal til 131.200, hvilket svarer til 4,6 procent af den danske arbejdsstyrke.

Det er 0,2 procentpoint – eller 3.600 bruttoledige – færre end i september, viser tal fra Danmarks Statistik.

Der er dog stadig et stykke vej tilbage til niveauet, umiddelbart inden corona nåede Danmark tilbage i marts.

I februar var bruttoledigheden på 3,7 procent. Det svarer til 103.400 – eller 27.800 færre end i oktober.

Lånt for mange penge

Samtidigt med depositive meldinger om økonomien viser det sig, at den danske stat har lånt langt flere penge, end der har vist sig at være behov for under corona-krisen, vurderer flere økonomer ifølge avisen Børsen.

Statens konto i Nationalbanken er så fuld af lånte kroner, at både Nykredit, Nordea og Danske Bank venter, at finansminister Nicolai Wammen (S) allerede næste år kan afdrage et stort milliardbeløb.

En af de helt store bekymringer, da corona-krisen ramte, var, hvordan staten på kort tid skulle låne et trecifret milliardbeløb til at betale for hjælpepakker, øgede sundhedsudgifter og dagpenge til flere ledige danskere.

Men problemerne udeblev. I stedet er situationen i dag nærmest den omvendte.

- Regeringen har slet ikke fået brug for tilnærmelsesvist alle de penge, som den havde regnet med. Man har lånt en del penge, man ender med ikke at få brug for, og som man så hurtigt kan betale tilbage til investorerne, siger Jens Nærvig Pedersen, senioranalytiker i Danske Bank, til Børsen.

I marts, april, maj og juni var de offentlige finanser under pres, og statens finansieringsbehov var 163 milliarder kroner større end i de samme måneder sidste år.

Men siden har behovet for at låne penge stort set været, som det plejer – og dermed markant lavere end regeringen forventede.

For hele 2020 får staten ifølge Nordeas beregninger brug for 100 milliarder kroner mindre end Finansministeriets seneste vurdering.

/ritzau/