Store selskaber med bånd til det kinesiske statsapparat, der arbejder på private og offentlige milliardbyggerier i Danmark.

Det er en virkelighed, vi lige så godt kan vænne os til.

Sådan lyder det fra to eksperter i kinesiske forhold, efter at Fagbladet 3F i sidste uge kunne fortælle, at et kinesisk statsselskab for første gang har fået en stor ordre på et dansk infrastrukturprojekt.

Det er China Railway Engineering Equipment Group (CREG), der lige nu arbejder på den næste etape af metroen i København, Sydhavnsmetroen, hvor de står for drift og service af to tunnelboremaskiner, som også er leveret af det kinesiske selskab.

CREG er et datterselskab til det enorme statsejede entreprenørselskab China Railway Group Limited, som opfører broer, lufthavne, supermotorveje og anden infrastruktur i hele verden.

- Siden 2012 har China Railway Group haft fokus på at udvide til udlandet og få en international profil, blandt andet ved at danne partnerskaber med entreprenørselskaber i Europa. Et land som Danmark er meget attraktivt for kineserne, fordi her er et godt og stabilt arbejdsmarked og veludbygget infrastruktur, siger Yang Jiang, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), til Fagbladet 3F.

Yang Jiang forsker i kinesisk politik og økonomi, herunder investeringer i udlandet.

Forfølger overordnet strategi

Kina-analytiker Christina Boutrup er heller ikke i tvivl om, at de kinesiske statsselskaber har appetit på flere store kontrakter i Danmark.

- Kinesiske virksomheder har i lang tid haft øjne på det danske marked, og det vil de også have i fremtiden. Det er en virkelighed, vi lige så godt kan vænne os til, og det er ikke nødvendigvis dårligt, for kineserne kommer med investeringer og nye teknologier og har ekspertise på mange områder, siger Christina Boutrup, der har skrevet flere bøger om Kina.

LÆS OGSÅ: Statsligt kinesisk selskab arbejder på dansk kæmpeprojekt

Hun peger på bygge- og anlægsbranchen som et af kinesernes store fokusområder.

- Opbygning af infrastruktur har været en helt central strategi i Kinas enorme vækst de sidste årtier, og de har nogle af verdens største og mest specialiserede entreprenørselskaber. Men der er opstået en overkapacitet, så derfor vil de gerne have deres virksomheder ud i verden at arbejde. Det er ikke kun for at tjene penge, men også for at forfølge Kinas overordnede strategi om at investere og gøre sig mere populære ved at bidrage til lokal vækst i udlandet, siger Christina Boutrup.

Begrænset indflydelse på metroen

Både Christina Boutrup og Yang Jiang vurderer, at der ikke er nogen større risiko ved statsselskabet CREG engagement på metrobyggeriet i København, selvom der er tale om kritisk infrastruktur til milliarder af skattekroner.

- På metrobyggeriet er det kinesiske selskab underentreprenør, og det ligner et rent kommercielt forhold. Det er begrænset, hvor meget indflydelse kineserne vil få på sådan et projekt, siger seniorforsker Yang Jiang.

Hun peger på, at statslige kinesiske selskaber mange andre steder i verden har hovedkontrakten på kæmpe bygge- og infrastrukturprojekter. Ofte kan kineserne også tilbyde en finansiering af sådanne projekter til særligt favorable vilkår.

- De kinesiske virksomheder er enten så store, at de selv har pengene, eller også har de en statslig bank i ryggen. Det har primært været i udviklingslande, at de har brugt den fremgangsmåde, men nu prøver de at komme ind i mere velfungerende lande i Vesten med samme taktik. Det kan skabe en afhængighed og svække det land, de opererer i, forklarer Yang Jiang.

Prisdumping og billig arbejdskraft

Det har vakt bekymring mange steder i verden, hvor de statsejede kinesiske selskaber har gjort deres indtog.

I en række lande, særligt i Afrika, har de sat sig tungt på infrastruktur med investeringer og kinesisk teknologi.

Både USA og store EU-lande forholder sig også kritisk til det store “Vej og Bælt-projekt”, også kendt som Silkevejen, som er den kinesiske præsident Xi Jinpings ambition om at sætte Kina i centrum af de globale handelsstrømme ved at investere massivt i nye havne, jernbaner, broer og anden infrastruktur på tværs af Asien, Europa og Afrika.

Beskyldninger om underbud og prisdumping er fulgt i kølvandet på kinesernes fremtog, hvor de ofte kommer med billig arbejdskraft og næsten ubegrænset kapital fra hjemlandet.

- De kinesiske statsejede virksomheder er ikke altid sat i verden alene for at tjene penge, de skal også tjene Kinas strategiske mål. De kan underbyde, hvor de kommer frem, fordi de har den kinesiske stat i ryggen, og de sætter ikke de højeste standarder i forhold til løn- og arbejdsvilkår. De kommer med et helt andet mindset, som kan give nogle kultursammenstød, siger Christina Boutrup.

Optaget af eget image

Der er dog en generel bedring i kinesernes løn- og arbejdsvilkår, påpeger både Christina Boutrup og Yang Jiang.

Og det hænger i høj grad sammen med kinesernes frygt for at efterlade et dårligt indtryk.

- Kineserne er meget optagede af, hvilket image de får ude i verden, og derfor gør de meget for at følge de lokale regler. Omvendt foretrækker de kinesiske virksomheder ofte at bruge deres egen arbejdskraft, fordi de kender sproget og kulturen. Det kan give problemer, og det har det også gjort, især i lande med en svag regulering af arbejdsmarkedet. I Danmark er den risiko mindre, fordi her er et meget velfungerende system med regler og kontrol, siger Yang Jiang.

Kina-analytiker Christina Boutrup er enig i, at Danmark og andre lande i Europa har så gode arbejdsforhold og stærke fagforeninger, at de bedre kan stå imod presset fra kineserne.