Gå til hovedindhold
Danmark skraber bunden, når det kommer til antal elever på erhvervsuddannelserne.
Arkiv / Søren Bidstrup / Billedbureaet Ritzau/Scanpix

Danmark ligger fjerdelavest sammenlignet med OECD-landene i antal unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det viser en undersøgelse fra tænketanken DEA.

Vi plejer ofte at måle os med vores nordiske naboer, når det kommer til levestandarder og økonomi. Men når det kommer til unge og erhvervsuddannelser, halter Danmark gevaldigt bagefter.

Kun 11 procent af de 15-19-årige i Danmark påbegynder en erhvervsuddannelse. Det viser tal, som uddannelsestænketanken DEA har indsamlet blandt OECD-landene.

Dermed indtager Danmark en bundplacering som landet med den fjerdelaveste andel af unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse.

Tallene kommer lige op til regeringens nyeste erhvervsskoleudspil, som præsenteres i morgen. 

Her vil man fremlægge nye tiltag for erhvervsuddannelserne, så det gøres muligt at opfylde målet i den seneste reform om, at 25 procent af alle unge i 2020 skal uddanne sig til faglærte. 

En kvote, som lande som Norge og Finland for længst har opnået. 

I Norge vælger 29 procent af de 15-19-årige en erhvervsuddannelse, mens hele 40 procent af de unge finner søger mod håndværksfagene. 

 

Det store spring mellem Danmark og vores nordiske naboer skyldes blandt andet landenes forskellige uddannelsessystemer, forklarer DEA’s chefkonsulent, Sidse Frich Thygesen.

- Der er markant forskel på, hvordan vi i Danmark har opbygget vores grundskole i forhold til lande som Schweiz og Finland. Erhvervsuddannelsessystemet i Finland er blandt andet kendetegnet ved gode muligheder for videreuddannelse, mens man i Schweiz allerede begynder at inddele eleverne i boglige- og praksisorienterede linjer i 6. klasse, siger Sidse Frich Thygesen og uddyber:

- I Danmark har vi ikke haft held med at få talt erhvervsskolerne op, og så har vi heller ikke været hurtige nok til at udforme og tilbyde alternative erhvervsuddannelser som EUX. Det har de en længere tradition for i lande som Norge og Tyskland, og det lokker altså også nogle flere unge til fadet. 

Når landsgennemsnittet på de danske erhvervsuddannelser stadig er 19,4 procent, skyldes det, at flere vælger at starte senere. Faktisk er gennemsnitsalderen på erhvervsskoledimittender i Danmark 27,1 år.

Det er en meget høj gennemsnitsalder sammenlignet med Schweiz, hvor dimittenderne i gennemsnit er 22 år. 

Dårligt politisk arbejde

Formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, er dog stadig langt fra tilfreds med undersøgelsens resultat, som hun kalder et resultat af dårligt politisk arbejde.

- Nu ligger politikerne, som de har redt. I så mange år har man talt et videnssamfund op og erhvervsskolerne ned, og det kan man høste frugten af nu. Man har simpelthen ikke postet nok ressourcer i området, til at udviklingen kan vende, siger Hanne Pontoppidan. 

Men selvom det er et trist resultat, så er det ikke selve placeringen, der bekymrer Hanne Pontoppidan.

- Problemet er jo, at vi rent faktisk står og mangler rigtig mange faglærte unge i Danmark. Så vi kan ikke bare slå det her hen, siger hun.

Uddannelsernes kvalitet undergraves

Samme bekymring deler 3F, der kræver mere politisk handling fra regeringens side.

- I 3F mener vi, at regeringen med meget stor fordel kan afskaffe omprioriteringsbidraget, da det undergraver kvaliteten af uddannelserne. Samtidig skal vi sikre bedre vejledning i folkeskolen, så flere unge bliver sporet ind på at vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Han håber, at regeringens nyeste erhvervsskoleudspil formår at lappe nogle af de huller, som den tidligere reform lod tilbage.