Den danske stat vil stille 1,5 milliarder svenske kroner til rådighed for det dansk-svensk luftfartsselskab.
Det coronaramte luftfartsselskab SAS får en mulig håndsrækning fra Danmark og Sverige.
Selskabet, hvis forretning er sat langt tilbage af coronakrisen, har nemlig fået et lån på tre milliarder svenske kroner stillet til rådighed af landene.
Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.
Danmark og Sverige står hver især for halvdelen af lånet, hvilket svarer til omkring 2,2 milliarder danske kroner i alt.
Likviditeten skal være med til at understøtte selskabet håndtering af coronakrisen, der allerede har kostet luftfartsindustrien dyrt.
- SAS står i en finansiel situation, som er påvirket af, at det forventede niveau af flytrafikkens genopretning er blevet forsinket og stærkt påvirket af en anden bølge af covid-19, skriver ministeriet.
Støtten skal dog først godkendes af EU-Kommissionen på grund af EU's statsstøtteregler.
Finansminister Nicolai Wammen (S) understreger i pressemeddelelsen, at regeringen finder SAS vigtig for Danmarks tilgængelighed.
- Derfor har den danske og svenske stat, som de to største ejere i fællesskab besluttet at støtte op om SAS ved at stille ny likviditet til rådighed for selskabet.
- Og som en langsigtet og ansvarlig medejer vil den danske stat fortsat følge SAS' udvikling tæt, lyder det i pressemeddelelsen.
Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, vurderer, at det for SAS handler om at vinde noget tid.
- Kassen er måske ikke tom, men den begynder at nærme sig et punkt, hvor selskabet er nødt til at overveje næste skridt, siger han.
- Og det her vil være med til at købe SAS noget tid, men heller ikke mere end det.
Senest i september fik SAS en hjælpende hånd fra både Danmark og Sverige, som sammen skulle rejse 8,5 milliarder kroner.
Behovet opstod også dengang, fordi selskabets forretning var hårdt ramt af de rejserestriktioner, der fortsat præger det meste af verden.
Nyheden om et muligt nyt lån kommer bare dagen før, at SAS kommer med regnskab for andet kvartal, der dækker over januar, februar og marts.
I regnskabsårets første kvartal blev det til et underskud på hele 1,5 milliarder kroner.
/ritzau/
