Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Som modsvar til regeringens dagpengeforslag er Venstre kommet med deres eget bud - og det vil ikke gavne de faglærte og ufaglærte, viser 3F’s beregninger.

Venstre er en del af forligskredsen på dagpengeområdet og afgørende for, at regeringen kan lave en bred aftale. Derfor er Troels Lund Poulsen som finansordfører en central figur i forhandlingerne.
Arkiv / Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Hvis det står til Venstre, vil meget få faglærte og ufaglærte 3F’ere opleve en stigning i deres dagpenge. Faktisk vil en del få færre penge end i dag.

Akademikerne vil derimod få flere penge ind på kontoen, når de er på dagpenge.

Det viser beregninger, 3F har lavet baseret på det udspil, som Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, lod sig interviewe om i Børsen fredag.

Konkret vil Venstre øge dagpengene for dem, der tjener mere end 40.000-45.000 kroner om måneden.

Forslaget kommer som en reaktion på regeringens forslag om et tillæg til dagpengesatsen de første tre måneder på 5.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Pensionist, ledig eller i job: Det betyder reformen for dig

Venstre: Nødvendigt med mere målrettet indsats

Til Børsen siger Troels Lund Poulsen, at Venstre er åbne for at diskutere en forhøjelse af dagpengesatsen. Men han ønsker den målrettet mere, end regeringens forslag lægger op til.

Venstre mener, at regeringens forslag, der vil hæve dagpengene for mange, er for dyrt og vil koste på arbejdsudbuddet. Altså fjerne for mange hænder fra arbejdsmarkedet.

Venstre foreslår i stedet, at satsen bliver hævet for dem med de laveste kompensationsgrader. Altså dem, som får den mindste andel af deres løn i dagpenge, hvilket er de højestlønnede.

Til gengæld vil ingen lønmodtagere have ret til mere end 70 procent af deres løn i dagpenge.

Derudover vil Venstre skærpe kravet til beskæftigelse.

Regeringen har foreslået, at man skal have været medlem af en a-kasse de sidste fire år og været i arbejde to ud af de sidste tre år. Dette vil Venstre have skærpet til, at man skal have arbejdet to et halvt år af de seneste tre år.

Vil gavne akademikeren

Ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen, der er økonom i 3F og har foretaget beregningerne, vil Venstres forslag have negative konsekvenser for mange 3F’ere.

- Der er flere ting, man skal holde sig for øje i Venstres forslag, som vil ramme 3F’eren. At man skal tjene 40.000-45.000 kroner om måneden betyder, at det gavner de højestlønnede. Derudover vil både et strammere beskæftigelseskrav og 70 procentgrænsen ramme flere 3F’ere, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Beregningerne viser, at kun 18 procent af 3F’erne har en løn, der er høj nok til at få gavn af Venstres forslag. Til gengæld vil 67 procent af Akademikernes medlemmer have en løn, der er høj nok til at få gavn af forslaget.

Beskæftigelseskrav vil især ramme sæsonarbejdere

Det er ikke kun et højere lønkrav, der vil påvirke 3F’erne. Ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen vil et skærpet beskæftigelseskrav især have betydning for en gruppe af 3F’ere.

- Beskæftigelseskravet vil bestemt ramme 3F’erne, fordi mange har sæsonarbejde. Det kunne være i byggebranchen og i hotelbranchen, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

I byggebranchen bliver flere fyret hver vinter, da noget byggearbejde ikke kan udføres, når vejret er for koldt.

Denne gruppe har altså nogle måneder hvert år uden arbejde. Det kan betyde, at de får svært ved at optjene retten til højere dagpenge på grund af det skærpede beskæftigelseskrav, selv hvis lønnen er høj nok.

En ud af fem 3F’ere risikerer fald i dagpenge

Kompensationsgraden på 70 procent er også problematisk, mener Jesper Grunnet-Lauridsen.

- En kompensationsgrad på 70 procent vil underminere vores flexicurity-system, da der ikke vil være den fornødne dækning i vores dagpengesystem. Det er en reel risiko, at nogle af vores medlemmer må gå fra hus og hjem, hvis de kun får 70 procent af deres løn, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Ifølge 3F’s beregninger vil 22 procent af 3F’s medlemmer rent faktisk opleve et fald i dagpengene, hvis Venstres forslag bliver gennemført.

Private lønforsikringer er ikke en løsning for 3F’eren

I Børsen afviser Troels Lund Poulsen, at en lavere kompensationsgrad vil udhule dagpengesystemet. I stedet henviser han til, at mange har tegnet en privat lønforsikring.

Men ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen vil det for mange 3F’ere ikke være en løsning.

- Det er vejen væk fra det solidariske dagpengesystem. Lønforsikringer er typisk meget dyre for 3F’ere og derfor reelt ikke noget alternativ, mens situationen er en helt anden for de mere privilegerede grupper på vores arbejdsmarked. Det er vejen mod et mere opdelt arbejdsmarked i et a- og et b-hold, siger Jesper Grunnet-Lauridsen og henviser til Ceveas analyse Ulige adgang til lønforsikringer.

Fagbladet 3F har forsøgt at få et interview med Troels Lund Poulsen, men han har ikke haft mulighed for at deltage.