Forskere fra et engelsk universitet har kortlagt samtlige protester mod de største app-madleveringstjenester, og det er oftest løn, der udløser urolighederne.
527 gange har madbude valgt at strejke, demonstrere eller på anden vis protestere mod de 19 mest populære leveringsplatforme over hele verden.
Det fremgår af en kortlægning kaldet The Leeds Index, hvor en række forskere har gennemgået baggrunden for samtlige protester fra 2017 og frem til sommeren 2020 hos de største app-baserede leveringstjenester.
- Der er masser af protester blandt de digitale leveringsbude over hele verden. Vores projekt viser, at det ikke bare er enkelte tilfælde, men en generel utilfredshed blandt arbejderne, der ikke er tilfredse med de vilkår, som de bliver budt, siger Vera Trapmann, der som ekstern lektor på Leeds University i England har stået bag projektet.
Utilfredse med løn
I to tredjedele af tilfældene er det hovedsageligt utilfredshed med løn, der fører til protesterne.
At løn er den vigtigste faktor kan virke overraskende, da der har været meget fokus på budenes freelance-status, og at de er underlagt en app, fortæller Denis Neumann, der som ph.d.-studerende også har været med i projektet.
- Dem, som lever udelukkende af lønnen fra platforme, har mere på spil og protesterer længere og mere voldsomt mod dårlig løn, end de studerende, som oftest protesterer ud fra politiske overbevisninger, forklarer Denis Neumann.
Det samme billede tegnede sig herhjemme i februar, da en gruppe på cirka 70 Wolt-bude i København valgte at demonstrere mod et nyt betalingssystem, som ifølge dem ville betyde mindre løn.
27-årige Tomás Caira fra Spanien var en af dem, som stod bag protesterne, da han arbejdede for Wolt i København. Wolt var hans eneste indkomstkilde, ligesom det var for mange andre af de protesterende bude, forklarede han dengang til Fagbladet 3F før protesterne.
- Vi er kede af, at Wolt vil forringe arbejdsvilkårene for os bude. Under pandemien har vi været i frontlinjen. Det er ikke fair, at Wolt ikke spørger os, inden de sætter betalingen ned og fjerner vores eneste grund til at arbejde i weekenden, lød det fra Tomás Caira, der nu er rejst tilbage til Spanien.
Fagforeninger bag halvdelen
Kortlægningen slår fast, at langt de fleste protester bliver sat i værk af en gruppe af arbejdere.
Protestaktionen mod Wolt på Kongens Nytorv blev da også drevet frem af en række utilfredse bude, der selv havde arrangeret strejken gennem de sociale medier. Men samtidig fik de også støtte af græsrodsfagforeningen Wolt Workers Group, som sammen med 3F forsøger at organisere budene.
Og fagforeninger spiller en væsentlig rolle, når det kommer til at støtte protesterne, fortæller Denis Neumann.
- Fagforeninger har været involveret i lidt over halvdelen af alle protesterne. Alt lige fra at hjælpe med at printe flyers ud, til at stå for juridiske sager. Det viser, at fagforeninger spiller en vigtig rolle ved at tilbyde budene hjælp til de ting, de ikke selv kan klare, forklarer han.
Uformelle fagforeninger spiller særlig rolle
De traditionelle fagforeninger spiller en væsentlig rolle, når det kommer til demonstrationer og juridisk hjælp, men når det kommer til strejker, har det oftere været græsrodsfagforeninger, der har været involveret, viser kortlægningen.
Franske Edouardo Bernasse står bag den meget aktive græsrodsfagforening fra Paris, der i daglig tale kaldes The Clap. Han arbejdede selv i 2017 for britiske Deliveroo, der topper listen med flest protester.
Efter gentagne protestaktioner mod et ændret betalingssystem, der ikke førte noget med sig, besluttede Edouard Bernasse at starte græsrodsfagforeningen.
- Vi blev skabt, fordi fagforeningerne ikke gik ind i kampen mod gig-økonomien. De tænkte kun på at forsvare de traditionelle ansatte, og ikke selvstændige arbejdere. Derfor måtte vi selv tage kampen op, fortæller han.
Senest i juni måned arrangerede de en større demonstration for at gøre opmærksom på den diskrimination, som mange madbude fra særligt afrikanske lande oplever i Frankrig. Det skete i kølvandet på, at flere madbude var blevet overfaldet, mens de arbejdede.
- Det er vigtigt, at traditionelle fagforeninger viser platformsarbejderne, der ofte er migranter, at de ikke er alene, og at de kan hjælpe dem. De har brug for hjælp til at forstå, hvordan vores arbejdsmarked fungerer, siger han.
At fagforeninger kan spille en vigtig rolle for bude i platformsøkonomien, konkluderer forskerne også selv i deres projekt.
“Tvister over løn er et klassisk tema for konflikt. Det udgør selve kernen af, hvad de etablerede fagforeninger kæmper for. Vores data antyder derfor et solidt grundlag for, at fagforeninger kan organisere platformsarbejdere i fremtiden,” lyder deres konklusion i rapporten, som kan læses her.
