Selvom skatteborgerne udstedte den største check i danmarkshistorien, da virksomheder var presset i knæ af corona, så har den efterfølgende kontrol været for dårlig.

Sådan lyder Rigsrevisionen og statsrevisorernes kritik af Erhvervsministeriets kontrol med udbetalinger af økonomiske hjælpepakker under corona-krisen. Det har ført til, at nogle virksomheder modtog økonomisk støtte, som de ikke var berettiget til. Enten på grund af snyd eller fejl.

- For hver dag, der går, bliver chancen for at få betalt pengene tilbage igen mindre, siger statsrevisor Frank Aaen (EL).

Har udskudt kontrol i næsten et år

Kontrollen med hjælpepakkerne til virksomhederne har i høj grad være baseret på en såkaldt efterkontrol, fordi pengene skulle udbetales hurtigt, da store dele af Danmark lukkede i marts 2020. Men efterkontrollen er ikke blevet tilstrækkeligt gennemført endnu. I stedet er den blevet udskudt med op til cirka 11 måneder.

Samtidig er der ikke fulgt godt nok op på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i daglig tale bagmandspolitiet.

- Det kan ikke nytte noget, at ministeriet skubber kontrollen til langt ude i fremtiden. Så er pengene væk, siger Frank Aaen.

Skurkene er smuttet

Det er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh enig i.

- Hvis man ikke reagerer hurtigt, bliver det svært at få pengene igen. Der er virksomheder, som har handlet i god tro, men uretmæssigt fået udbetalt kompensation. Men vi ved også, at der er virkelig kriminelle skurke, der har begået svindel, taget pengene og er smuttet, siger Per Nikolaj Bukh.

- Udbetalingerne er sket så hurtigt, at det ikke har været muligt at kontrollere alle sager. Derfor er det vigtigt, at der er en efterkontrol, siger han.

Per Nikolaj Bukh påpeger, at hjælpepakkerne har været baseret på virksomhedernes egne nøgletal.

- Det er store beløb, som er blevet brugt på at holde hånden under virksomhederne. Mange har berettiget modtaget økonomisk kompensation. Men der er også virksomheder, som i forvejen ikke havde en fremtid, ikke ville kunne få et banklån eller er blevet så hårdt ramt af corona-krisen, at de er gået konkurs, som har fået penge, siger han.

Gik hurtigt med udbetalinger

I forbindelse med nedlukningen af landet på grund af covid-19 satte Folketinget godt 102 milliarder kroner af til at holde hånden under erhvervslivet i form af lønkompensation, kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger.

Erhvervsministeriets modtog godt 214.000 ansøgninger fra virksomheder og erhvervsdrivende, og det lykkedes på kort tid og under vanskelige forhold at sikre en hurtig udbetaling af hjælpepakker.

Frem til oktober i år er der blevet udbetalt godt 48 milliarder kroner, men ministeriet har ifølge statsrevisorerne ikke gjort nok for at minimere risikoen for fejl i udbetalingerne og snyd med de tre største kompensationsordninger.

Hensyn til virksomheder

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) understreger, at hjælpepakkerne er skyld i, at dansk økonomi i dag er i vækst og står stærkt, og at udskydelsen af efterkontrollen skete af hensyn til virksomhederne.

- I efteråret 2020 stod vi alle i en situation, hvor corona blussede op igen og lukkede store dele af Danmark. I min optik ville det ikke være rimeligt, hvis vi med den ene hånd fortsatte med at udbetale kompensation, mens vi med den anden krævede dele af pengene tilbage som led i en efterkontrol, udtaler Simon Kollerup i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

- Hvis ikke vi havde udskudt efterkontrollen, så kunne vi heller ikke behandle de mange nye ansøgninger om kompensation, der kom, siger ministeren.

400 politianmeldelser

Erhvervsministeriet oplyser til Fagbladet 3F, at efterkontrollen nu er i fuld gang, og at størstedelen af virksomhederne har indberettet deres oplysninger for de første kompensationsperioder.

Ifølge ministeriet foretager Erhvervsstyrelsen en kontrol både manuelt, ved brug af teknologi og i tæt samarbejde med skattemyndighederne og SØIK, når virksomhederne søger om økonomisk kompensation. 

Det har blandt andet ført til cirka 400 politianmeldelser, oplyser ministeriet.