Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nye cykelbudsfirmaer starter op over hele verden med hjælp fra franskmænd, der har et mål om at skabe en mere fair branche som modsvar til store platforme.

Med dansk ladcykel fragter Juan Lattore "stort set alt" rundt i de snævre gader i Vitoria-Gasteiz i Baskerlandet for det kooperative cykelbudsfirma Eraman.
Mario Lezaun

Fra Berlin til Vancouver. Paris til Birmingham og snart også i Mexico.

Over hele verden er små cykelbudsfirmaer dukket op på verdenskortet med rasende fart siden corona-nedlukningen. Fælles for de nu mere end 70 cykelbudsfirmaer er, at de alle er medarbejderejede eller såkaldte kooperative virksomheder.

Det sker i en tid, hvor de mastodontiske madleveringsplatforme som børsnoterede Deliveroo fra England eller Wolt fra Finland har oplevet enorm vækst ved hjælp af såkaldt selvstændige bude, der ikke skal have pension, feriepenge eller løn under sygdom som almindelige lønmodtagere. Som modsvar forsøger den franske 'federation' Coop Cycle at tage ejerskabet tilbage til budene, forklarer en af folkene bag.

- Vi gør det for at skabe en mere fair branche som modsvar til de multinationale platforme, der ikke betaler ret meget skat og udnytter budenes arbejdskraft, siger Adrien Claude fra byen Nantes, der arbejder fuldtid med at få flere cykelfirmaer under paraplyen hos Coop Cycle.

En attraktiv app

Folk fra hele verden ringer til Coop Cycle for tiden. Cykelbude fra Georgien og Portugal drømmer om at få adgang til Coop Cycles' app, som computer-programmøren Alexandre Segura har skabt. Han deltog i 2016 i store protestaktioner i Frankrig mod ulighed og hjalp med at lave en hjemmeside til bevægelsen ‘Nuit Debout’, der, løst oversat, betyder, ‘opstand om natten’. 

Men da hans fætter mistede sit job som cykelbud, fordi en belgisk madleveringsplatform gik konkurs, fik han lyst til at gøre noget ved de dårlige vilkår for cykelbude i gig-økonomien.

Det lykkedes ham at få adgang til softwaren bag den belgiske leveringsplatform. Ved hjælp af den, er det muligt for kunden at bestille mad fra restauranter, der samtidig får besked på at lave ordren, mens cykelbudet bliver bedt om at hente og aflevere maden.

Men for at få adgang til at bruge appen kræver folkene fra Coop Cycle, at firmaerne skal være et kooperativ, altså en slags andelsselskab, hvor medarbejderne har medbestemmelse, forklarer Adrein Claude.

- Vores app er kun én del af federationen. Vi tilbyder hjælp og støtte til hinanden samtidig med, at vi råber op om ordentlige arbejdsvilkår for bude, siger han.

Skal være billigere end platformene

- Hemmeligheden er appen. Uden den ville det være umuligt at kæmpe imod platformene, fortæller Mattia Carraro fra sin lejlighed i Berlin. Han har lige fået fri fra arbejdet, hvor han dispatcher – altså styrer – de 25 cykelbude hos firmaet Khora fra Berlin.

For et lille cykelbudsfirma som Khora ville det være alt for dyrt at få adgang til den slags softwareløsning, der sammenkobler hele værdikæden. Derfor giver det særligt mening, at mange små firmaer deler udgifterne til at udvikle på softwaren, så den passer til deres behov. 

Men kan et lille cykelbudsfirma som Khora i Berlin overhovedet konkurrere mod multinationale madleveringsplatforme med milliarder af kroner i kapitalindsprøjtning?

- Vi kan ikke bekæmpe dem, for de spiller med helt andre regler end os. Men vi har en række restauranter, som kun er på vores platform. Deres kunder er loyale og vil gerne betale mere for levering, fordi de ved, at restauranten så ikke taber penge på maden, fortæller Mattia Carraro.

Vejen frem for de små cykelbudsfirmaer er altid at være billigere for restauranterne end de store platforme. Hos Khora tager de i alt 9 euro – cirka 70 kroner – for en levering, men lader det være op til restauranten, hvor meget kunden skal betale. 

Derfor vil deres model være forbeholdt et klientel af mere velhavende kunder, der ønsker at handle med bedre smag i munden, fortæller Mattia Carraro. Han tjener selv omkring 11.000 kroner om måneden efter skat med en arbejdsuge på mellem 25-30 timer. 

Det er, forklarer han, ikke prangende, men heller ikke dårligt for ufaglært arbejde i Tyskland. Før arbejdede han for platformen Deliveroo, hvor han kunne tjene mere end hos Khora.

- Men jeg blev træt af usikkerheden. Nu har jeg et stabilt og sikkert arbejdsliv, der giver mig mulighed for at udvikle mig som menneske, fortæller Mattia Carraro, der både arbejder som bud, dispatcher og med marketing hos Khora.

Med italiensk baggrund var det svært at finde arbejde i Tyskland for Mattia Carraro. Derfor begyndte han som cykelbud hos platformen Deliveroo, inden han startede i kooperativet Khora.
Med italiensk baggrund var det svært at finde arbejde i Tyskland for Mattia Carraro. Derfor begyndte han som cykelbud hos platformen Deliveroo, inden han startede i kooperativet Khora. FOTO: Mario Lezaun

Mere end et arbejde

I Baskerlandet i det nordlige Spanien har cykelbudsfirmaet Eraman fået gode erfaringer med at levere takeaway om aftenen, samtidig med at de har faste leveringer som morgenaviser eller pakker i løbet af dagen.

De 14 bude, der alle ejer en anpart, mødes hver måned og drøfter beslutningerne. Som regel kan det klares uden at stemme, fortæller Juan Lattore fra firmaets kontor i byen Vitoria-Gasteiz, hvor der hænger flere af de danske ladcykler Omnium på væggen.

Juan Lattore boede og studerede til diplomingeniør i Aarhus. Samtidig arbejdede han som cykelbud, hvor han fik øjnene op for de danske ladcykler. 

- Jeg var dybt fascineret af, hvordan ladcykler kunne være mere effektive end lastbilerne i byen, forklarer han.

Mens han var i Danmark, blev han introduceret til den særlige kultur og sammenhold, der hersker blandt cykelbude i hele verden. Arbejdet betyder mere end bare løn, fortæller Juan Lattore, der samtidig slår fast, at det er hårdt arbejde at drive en demokratisk virksomhed.

- Det egner sig ikke for enhver. Men der er en stolthed ved, at vi selv bestemmer, hvordan vi tjener penge, forklarer han. Hos Eraman tjener budene omkring 9.000 kroner om måneden. Men i forhold til betalingen på platformene, er det meget bedre, fortæller Juan Latorre. 

Samtidig med at de små medarbejderejede cykelbudsfirmaer vokser frem, er der over hele verden faldet domme, der peger på, at cykelbude hos platformene skal anses som lønmodtagere. Senest i Spanien, hvor regeringen har besluttet at alle platformene skal ansætte deres bude. Alligevel tvivler Juan Lattore på, at forholdene bliver forbedret, fordi platformene hele tiden finder nye måder at undgå fastansættelser.