Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En ny vejledning slår fast, at smitte med corona-virus kan være en arbejdsskade, der kan give en erstatning. Det er ikke nødvendigt at dokumentere med en positiv test.

Det er ikke et krav, at man er testet positiv for smitte med corona-virus. Det er alene nok, at man har et arbejde, hvor der er en stærk formodning om, at man er blevet udsat for smitte.
Der kan være tale om en arbejdsskade, hvis læger, sygeplejersker, sosu-assistenter eller portører og rengøringspersonale på intensivafdelinger bliver syge af smitte med corona-virus. Og det vil give dem ret til en erstatning.

Det fastslår beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og oplyser, at der er udsendt en ny vejledning på området.

Det er ikke et krav, at man er testet positiv for smitte med corona-virus. Det er alene nok, at man har et arbejde, hvor der er en stærk formodning om, at man er blevet udsat for smitte.

Sager, hvor personer er alvorligt syge som følge af smitte med corona-virus, skal hastebehandles. Det fremgår også af den nye vejledning.

- Det er vigtigt, at det er krystalklart, at man kan få anerkendt corona-virus som en arbejdsskade, hvis sygdommen skyldes arbejdet, siger ministeren i en pressemeddelelse.

- Det er selvfølgelig altid en konkret vurdering, men er man i frontlinjen på et sygehus, er det meget sandsynligt, at man kan være blevet smittet der. Der skal tages hensyn til det i sagsbehandlingen, og det er dét, som vi understreger med vejledningen.

Det sker blandt andet, efter at den 36-årige sosu-assistent på Bispebjerg hospital Dennis Sørensen er død af corona-virus. I går kunne Fagbladet 3F også fortælle om et helt tømrersjak, der viste symptomer på Covid-19, hvoraf den 53-årige tømrer Martin Andersen på tragisk vis døde.

3F: Positivt at man ikke skal vise positiv test

I 3F er hovedkasserer og ansvarlig for det arbejdsmiljøpolitiske arbejde, Ulla Sørensen, meget tilfreds med ministeriets nye vejledning.

- Mange af vores medlemmer har været på arbejde under corona-krisen og gør en kæmpe indsats for at holde Danmark kørende. Hvis de bliver smittet med Covid-19, skal det selvfølgelig anerkendes som en arbejdsskade, siger hun og fremhæver det positive i, at det ikke er nødvendigt at stille med en test, da det i nogle perioder har været svært at få adgang til at blive testet.

- Det er vigtigt, at for eksempel rengøringspersonale på intensivafdelingerne ikke skal gå og frygte for, om de kan få erstatning, når de i forvejen står i en svær situation, siger hun.

Ud over sygehuspersonale, heriblandt rengøringspersonale, kan det ifølge ministeriet også være 3F-fag som buschauffører, der er udsatte.

Fagforeninger: Anerkend Covid-19 som arbejdsskade

En række fagforeninger har netop slået på tromme for, at Covid-19 skal kunne anerkendes som en arbejdsskade. Det skete efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som behandler arbejdsskadesager, i marts meldte ud, at smitte med Covid-19 som udgangspunkt ikke er en arbejdsskade.

Det skyldtes, at der er en “betydelig risiko” for at blive smittet uden for arbejdet. AES påpeger dog, at sundhedspersonale, der til daglig er udsat for en særlig risiko i forbindelse med deres arbejde, kan få anerkendt sygdommen som en arbejdsskade.

I den ny vejledning fra Beskæftigelsesministeriet er det altså præciseret, at flere medarbejdergrupper skal kunne få Covid-19 anerkendt som arbejdsskade – også selvom den sygdomsramte ikke har en positiv test i hånden.