Gå til hovedindhold

I Danmark mobiliserer en socialdemokratisk statsminister velfærdsstaten og den danske model. I USA er præsident Trump taget med bukserne nede. Den amerikanske samfundsmodel kan vanskeligt håndtere en omfattende sundhedskrise.

Joachim Rode

I Italien og Spanien er hundredvis allerede døde, og store dele af Europa lukker ned. Corona-virus, der startede på et beskidt kinesisk fiskemarked, er blevet en test af vores samfundsmodeller.

Sygehusene finder respiratorer frem fra kældre, pensionerede sygeplejersker trækker i kitlen, og i Danmark lader regeringen milliarderne rulle for at holde hånden under arbejdspladser og fyringstruede lønmodtagere.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har med stor autoritet sat sig for bordenden. Krisen handler ikke om sundhedsfaglig teknik, men om selve tilliden til staten. I Italien var myndighederne for længe om at reagere, smitten bredte sig, og nu er sundhedsvæsenet tæt på kollaps. Resultat: Italienerne er hundeangste.

Mette Frederiksen vil for enhver pris undgå “italienske tilstande”. Hvis sygehusene ikke kan hjælpe alvorligt syge, rammes hele troen på den socialdemokratiske velfærdsstat. Derfor mobiliseres også den danske model med fagbevægelse og arbejdsgivere.

USA er sårbart

Havde en V-statsminister gjort det samme? Sikkert – men nok ventet lidt længere. I den svære afvejning mellem sundhed og økonomi havde det sidste vejet tungere.

Andre lande har været mere afventede. I USA er præsident Trump taget med bukserne nede. I ugevis nedspillede han corona-krisen, kun ganske få blev testet, og i dag frygtes “italienske tilstande” i USA.

Først om nogle uger er der udstyr til omfattende test. 86 millioner amerikanere har ingen sundhedsforsikring eller stor selvrisiko på forsikringen. Mange vil vælge at se tiden an. USA har ikke et offentligt sundhedssystem som os, og det gør landet sårbart.

Sverige er også mere afventende. Sundhedschef Anders Tegnell tog ligefrem på tjenesterejse til Somalia midt i det hele. Sverige betragter sig selv som en “humanitær stormagt”, men taber let fokus på hr. og fru Svensson.

I Kina har det kommunistiske regime med brutale midler fået epidemien under kontrol, men bærer et kolossalt ansvar for at lukke munden på de læger, der søgte at advare i tide.

Corona-krisen er et prisme, der stiller skarpt på vores ledere og samfundsmodeller.