Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ufaglærte og faglærte er ofte dårligere stillet end akademikere, når deres børn bliver sendt hjem fra daginstitution eller skole på grund af corona-virus. Der er en ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til, hvem der har mulighed for at arbejde hjemme, siger professor.

Muligheden for at passe børn hjemme er skævvredet på arbejdsmarkedet. Det ses nu, hvor covid-19 tvinger forældre til at blive hjemme og passe deres børn.
Arkiv / Ida Guldbæk Arentsen / billedbureauet Ritzau Scanpix

Mange steder i landet oplever forældre for tiden, at deres børn bliver sendt hjem fra skolen eller daginstitutionen grundet udbrud af corona-virus.

Ikke alle børn er nødvendigvis syge, men de mindste har alligevel brug for pasning. Og det er en kæmpe udfordring for de forældre, som ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra.

- Alene i Aarhus er 90 skoleklasser for tiden sendt hjem. Hvis der er 24 elever i hver klasse og to forældre til hver elev, er det 4.320 forældre, som er berørt. Og det er bare én by, så det løber hurtigt op, siger Signe Nielsen, der er formand for Forældrenes Landsorganisation (FOLA).

Forældre skal sikres mod fyring

Hun fremhæver, at det især er de ufaglærte og faglærte, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen samt at kombinere børnepasning og job.

- Det er for eksempel 3F’erne, håndværkerne samt social- og sundhedsassistenterne. De kan ikke bare arbejde hjemme. Jeg vil gerne se en lille tømrervirksomhed overleve, hvis halvdelen af de ansatte er nødt til at gå hjemme og passe deres børn, siger Signe Nielsen.

Ifølge Signe Nielsen er det i dag op til forældrene selv at finde pasning til deres syge eller hjemsendte børn. Enten ved at lave en aftale med deres arbejdsgiver om at arbejde hjemme, holde ferie eller holde fri uden løn.

Økonomisk kompensation

Og hun mener, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er nødt til at finde en løsning.

- De må give os forældre en rettighed, som sikrer, at vi ikke risikerer at blive fyret, hvis vi er nødt til at gå hjemme og passe vores syge eller hjemsendte børn, siger Signe Nielsen.

- Og de må sikre os en økonomisk kompensation, hvis vi er nødt til at passe børnene uden at få løn, siger hun.

Ulige vilkår

Det er et forståeligt krav og en relevant problemstilling, mener Thomas Bredgaard, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Der er en ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til, hvem der har adgang til at arbejde hjemme, hvis deres børn er syge. Mange ufaglærte og faglærte med manuelle job på en fabrik eller virksomhed har ikke de samme muligheder for at tage jobbet med hjem som en akademiker, siger Thomas Bredgaard.

- Vi er i en situation, hvor smittetrykket i Danmark er lavere end i foråret, men der er løbende lokale corona-udbrud og nedlukninger af daginstitutioner og skoler. Så det er oplagt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter sætter sig ned og prøver at finde en løsning for de forældre, der er udfordret i forhold til både at skulle passe deres børn og deres arbejde, siger han.

En svær situation

Landsorganisationen Skole og Forældre mener også, at der er behov for at finde en løsning.

- Som forældre vil vi gerne tage et ansvar og være med til at mindske smittespredningen i samfundet, og vi støtter myndighedernes strategi om test, opsporing og isolation. Men mange står i en svær situation, når hele skoleklasser eller årgange bliver sendt hjem, fordi der er konstateret corona-virus eller er mistanke om det, siger landsformand Rasmus Edelberg, Skole og Forældre.

- Mange forældre har allerede brugt feriedage på at passe deres børn under nedlukningen af landet i foråret. Så der er behov for en løsning. Om den skal findes via en aftale eller lovregulering er ikke så vigtigt, siger han.

Ventetiden skal ned

Børn, der har symptomer på corona-virus, må ikke komme i institution eller skole, før de er blevet testet. Og for tiden er der så stort pres på regionernes testkapacitet, at der kan gå op til tre dage, før man kan få tid til en test. Og to dage til, før der kommer et svar på den.

Det betyder, at mange forældre er nødt til bede deres arbejdsgiver om fri, hvis de ikke kan arbejde hjemme.

- Der er masser af spildtid i at vente på at få sine børn testet og få et svar. Ventetiden skal være kortere, siger Rasmus Edelberg.

Minister: Åben for gode idéer

Forældre har i dag mulighed for at få en godtgørelse svarende til satsen for sygedagpenge, hvis deres barn er alvorligt sygt. Men det kræver, at barnet er under 18 år, og at sygdommen er så alvorlig, at barnet skal passes for eksempel i hjemmet eller på et hospital i 12 dage eller mere.

I forhold til pasning af hjemsendte eller syge børn under corona-krisen er reglerne mindre klare, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil indkalde Folketingets partier til et møde for at drøfte situationen.

- Jeg har stor forståelse for den svære situation, mange forældre står i – det kan være svært at få enderne til at nå sammen, når børn oven i al den almindelige sygdom sendes hjem fra institution for at undgå spredning af corona-virus. Og det er selvfølgelig en situation, der ikke er blevet lettere her efter sommerferien, hvor hverdagen er tilbage med arbejde og skolestart, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Peter Hummelgaard til Fagbladet 3F.

Ministeren henviser til, at der i Danmark er en lang tradition for, at det er arbejdsmarkedets parter, der fastsætter løn og arbejdsvilkår.

- Det gælder også for rettigheder til fravær, for eksempel ved børns sygdom. Man kan også lokalt på arbejdspladser lave aftaler om for eksempel hjemmearbejde, når det er muligt. Når det er sagt, er vi åbne over for gode idéer til, hvordan vi kan hjælpe forældre i den svære situation, udtaler Peter Hummelgaard.