Har man ingen uddannelse, kan corona-krisen få alvorlige konsekvenser. Ifølge en analyse fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) er der risiko for 25.000 tabte arbejdspladser for ufaglærte i 2020 og 15.000 i 2021. I alt 40.000 færre job til den gruppe af arbejdere.

Sidst vi så en nedgang i den størrelse, var under finanskrisen i 2008 og 2009. Ifølge Niels Westergaard-Nielsen, professor ved CBS, har vi nogle af de samme tendenser denne gang.

- Ved finanskrisen så vi, at virksomhederne ansatte medarbejdere, som var mere veluddannede end de ufaglærte. Det kan godt være, at firmaer, der har været ramt af corona-krisen, fortsætter med samme produktion, men i en krise sker der altid et skift. Selv i nedgang ser vi, at nogle virksomheder vokser, men de har måske brug for en anden type arbejdskraft, end de lukkede virksomheder har frisat, siger han.

Mistede tre års fremgang på et kvartal

Ifølge analysen fra AE kostede corona-krisens første tre måneder næsten 95.000 arbejdspladser her i landet. Det svarer til, at tre års jobfremgang blev tabt på blot ét kvartal.

Fem procent af de ufaglærte lønmodtagere mistede jobbet i marts, april og maj 2020. Det samme gjaldt for godt to procent af de ansatte med en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Ny taktstok fra tyskerne

På et afgørende punkt er der dog ifølge Niels Westergaard-Nielsen mere håb for de ufaglærte end under finanskrisen:

- Sidst dirigerede tyskerne taktstokken med besparelser på stats- og kommunebudgetter. Det var med til at forlænge krisen. Denne gang har de lært lektien og dirigerer den anden vej med en løsere finanspolitik.

Med andre ord: Nu bliver de offentlige udgifter øget med investeringer i anlægsprojekter som vedligehold af skoler og nye broer, ligesom politikerne poster flere penge ud til danskerne ved for eksempel at udbetale feriepenge.

- Det er alt sammen med til at øge efterspørgslen på arbejdskraft og dermed også ufaglært arbejdskraft, siger Niels Westergaard-Nielsen.  

Omskoling på den rigtige måde

Hvor virksomhederne i forbindelse med finanskrisen outsourcede i stor stil, er den tendens ifølge Niels Westergaard-Nielsen formentlig bremset ret meget op. Til gengæld kører automatiseringen videre for fuld styrke. Her kan efteruddannelse være en god idé. Men kun hvis det foregår på den rigtige måde:

- Hvis man forsvinder ud fra arbejdsmarkedet for at komme på skolebænken, kan det være svært at finde det helt rigtige job bagefter - og dermed svært at se effekten af den ekstra uddannelse. Det fungerer langt bedre, hvis omskoling sker samtidig med, at man er i arbejde, siger han.

Analysen fra AE viser også, at de faglærte faktisk har tabt endnu flere job i 2020 end de ufaglærte. Men her er forventningen, at jobtabet i 2021 vil være på nogle få tusinde. De faglærte bliver altså ikke nær så hårdt ramt, som de ufaglærte.