Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fire tillidsrepræsentanter på Coops lager i Hasselager er bortvist, væltet eller købt ud af jobbet på tre år. Det er helt galt, mener 3F, der anklager Coop for en ekstremt hård og konfrontatorisk linje. Coop afviser blankt. Nu venter en faglig voldgift.

- Grunden til bortvisningen er angiveligt, at han havde besøg af en medarbejder fra den lokale 3F-afdeling i 38 minutter uden at have spurgt om lov først. Det er en uhyre tynd bortvisning, siger forhandlingssekretær i 3F Transport, Karsten John Kristensen.
arkiv

3F Transport er stærkt kritisk over for, at der er forsvundet fire tillidsrepræsentanter på natholdet på Coop’s lager i Hasselager på tre år – et problematisk højt antal, der underminerer tillidsrepræsentant-institutionen. Coop afviser kritikken og mener, at samarbejdet fungerer fint.  

Senest blev en fællestillidsrepræsentant bortvist 21. marts 2020. Forinden var to tillidsrepræsentanter blevet købt ud af jobbet af Coop med en frivillig aftale og en pose penge, mens en enkelt tillidsrepræsentant blev væltet af kollegaerne.

Den bortviste fællestillidsrepræsentant føler sig stærkt uretfærdigt behandlet af Coop. Han ønsker ikke at udtale sig i sagen, før den er blevet afgjort ved en faglig voldgift.

Et tilbud, du ikke kan afslå

- Grunden til bortvisningen er angiveligt, at han havde besøg af en medarbejder fra den lokale 3F-afdeling i 38 minutter uden at have spurgt om lov først. Det er en uhyre tynd bortvisning, siger forhandlingssekretær i 3F Transport, Karsten John Kristensen, og fortsætter:

- Der har været holdt elektronisk mæglingsmøde i sagen uden resultat. Kollegaerne i Hasselager er naturligt nok meget frustrerede over situationen.

Karsten John Kristensen mener, at tillidsrepræsentanter fra 3F er ildeset af ledelsen.

- Hvorfor i alverden skulle Coop ellers vælge at bruge en stor pose penge på at slippe af med dem? Nogle af tillidsrepræsentanterne har kæmpet med ledelsen fra dag ét om stort set alt. Det er ikke underligt, at de til sidst kaster håndklædet i ringen og accepterer en ordning. Den kan man da godt kalde frivillig, siger han og uddyber:

- Men de er blevet presset ud af en ledelsesstrategi, der skal begrænse lønmodtagernes indflydelse mest muligt.

De frivillige fratrædelsesaftaler er omfattet af en tavshedsklausul, så det er ikke muligt at få detaljer om aftalerne.

I strid med aftalerne

Han nævner som eksempel, at Coop ikke ville anerkende, at medarbejderne har ret til at vælge en fællestillidsrepræsentant.

- Det er i strid med 3F’s aftaler i Coop, der først anerkendte retten, efter at sagen blev sendt til fællesmøde. Coop krævede også, i strid med overenskomsten, at tillidsrepræsentanten skal bede om lov til at udføre tillidsrepræsentantarbejde i arbejdstiden. Sagen er sendt til behandling ved fællesmøde. Den ledelsesfacon undergraver hele tillidsmandsinstitutionen, siger han.

Der er omkring 400 3F’ere ansat hos Coop i Hasselager, og Thorkil Jansen, der er formand for 3F Transport, Logistik og Byg Århus, har været tæt på forløbet.

- Antallet af 3F-medlemmer, der inden for de sidste tre år er blevet fyret, har fået advarsler eller er blevet købt ud, taler sit eget sprog. Vi har ingen andre virksomheder, der kan matche den historik. Vi oplever en virksomhed, hvor ledelsen ikke ønsker, at samarbejdet skal virke, og hvor vores tillidsvalgte og menige medlemmer, der åbner munden, mødes med en ekstremt hård og konfrontatorisk linje fra ledelsen, siger Thorkil Jansen

Coop afviser kritik

Fagbladet har forelagt Coop i Hasselager kritikken. Logistikdirektør Nicolaj Boysen ønsker kun at svare på mail og kan ikke udtale sig om personalemæssige sager.

- Jeg vil meget gerne understrege, at Coop har et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med 3F på alle lagre og et velfungerende overordnet samarbejdsudvalg. Der vil fra tid til anden opstå uoverensstemmelser mellem 3F og Coop. For så vidt angår langt hovedparten af disse er vi i stand til at finde løsninger via det almindelige fagretslige system, hvor sagerne behandles hurtigt og effektivt, skriver Nicolaj Boysen.

Han pointerer, at han generelt oplever et godt samarbejde med de tillidsvalgte, og at der er et velfungerende samarbejdsudvalg mellem ledelse og medarbejdere på tværs af alle faggrupper i Hasselager.

- Vi kan ikke genkende en hård og konfrontatorisk linje, men alene en linje om, at vi gensidigt overholder vores aftaler. At der undervejs har været uenighed, ser vi som en naturlig ting, og der har vi heldigvis et velfungerende fagretsligt system til at håndtere det, såfremt det ikke løses lokalt, siger Nicolaj Boysen.