Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den eneste måde, vi som samfund kan beskytte vores værdier, er ved at holde fast på ordnede forhold for alle ansatte - også for netbutikker. Derfor er det afgørende, at Coop fører an og indgår overenskomst for sine chauffører hos Coop.dk Mad - modsat Nemlig.com, siger 3F's formand, Per Christensen.

Coop og 3F Transport er enige om overenskomst, der skal sikre ansvarlig onlinehandel. Fremadrettet bliver varer fra Coop.dk Mad leveret med overenskomst hele vejen fra lageret og ud til kundens dør.
Arkiv/Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det kan sagtens lade sig gøre at lave en god forretning ud af at bringe mad ud til danske kunder – og samtidig behandle sine ansatte ordentligt, og give dem en retfærdig løn.

Sådan lyder budskabet fra 3F’s formand, Per Christensen, efter Coop.dk Mad har indgået overenskomst for alle sine chauffører.

- Det er godt for alle, når arbejdsgivere står sammen med fagforeningerne for at skabe gode vilkår for lønmodtagerne. Det gælder også de nye digitale platformsvirksomheder. Det hjælper både de ansatte, men også arbejdsgiveren selv i sidste ende, siger han.

Coop og 3F Transport er blevet enige om en overenskomst, der dækker chaufførerne i de varebiler, der kører dagligvarer fra Coop.dk Mad til private husstande såvel som erhvervskunder, kommuner og øvrige kunder.

Aftalen er kommet i stand, efter at Coop har besluttet at ansætte chauffører direkte. Hidtil har Coop benyttet en række underleverandører, men nu samles størstedelen af distributionen direkte under Coop.

LÆS OGSÅ: Ordnede forhold for de ansatte: COOP og 3F indgår overenskomst for chauffører

I forvejen er Coops ansatte på lagerområdet dækket af overenskomst, og dermed er hele distributionskæden hos Coop.dk Mad nu dækket af overenskomst – fra lager til kundens dør.

Og det møder store roser fra 3F’s formand, Per Christensen.

Han var selv ude og besøge Coops lager i Brøndby natten til onsdag for at tale med natholdet, der står for at pakke varer til Coop.dk Mad.

- Mit budskab var, at vi skal rose Coop.dk for at indgå en overenskomst med deres chauffører, som bringer mad ud. Men også at vi skal passe på de andre, som Nemlig.com, der ikke ønsker at tiltræde en overenskomst, siger han.

Nemlig-ansatte presset af overvågning og bødesystem

Nemlig.com har været i vælten i flere måneder, efter det kom frem, at de ansatte chauffører havde få minutter til at aflevere varer, ellers blev de ramt af bøder, som kunne være større end deres dagsløn.

LÆS OGSÅ: Chauffører hos Nemlig.com straffes med store bøder for få minutters forsinkelse 

Samtidig er det kommet frem, at de ansatte på Nemlig.coms lagre kun har ni sekunder til at pakke en vare. Ellers bliver de advaret om, at de er for langsomme af et overvågningssystem, der giver dem farver efter, hvor effektive de er. Rød farve kan føre til en fyreseddel.

LÆS OGSÅ: Nemlig.com-ansatte under ekstremt tidspres: Har ni sekunder til at finde en vare 

- Hvis vi ikke kæmper imod, risikerer vi at ende med de samme vilkår som hos Nemlig.com flere steder, hvor ansatte ender med 0-timers kontrakter, horrible vilkår og usikre ansættelser. Og disse løstansatte bliver ramt på flere måder end bare på lønnen og timerne. De kan heller ikke låne penge i banken, fordi de er så løst tilknyttet. Det sætter sig hele vejen ned, når vi behandler mennesker på denne måde, siger Per Christensen.

Kongevejen eller slyngelvejen

Ifølge Per Christensen står de mange nye selskaber, der blomstrer på digitale platforme, med et stort valg i disse år: Enten kan de vælge at skabe en grobund for, at hele samfundet vokser. Eller også vælger de det, som 3F-formanden kalder “slyngelvejen”:

- Man kan vælge kongevejen eller slyngelvejen. Firmaer som Amazon og Nemlig.com tror, at slyngelvejen er den rette vej at gå. Men der skal arbejdsgiveren tænke sig rigtig godt om, for de ender med at udkonkurrere hinanden på dårlige vilkår – og hvem kan de så ansætte til sidst? spørger Per Christensen.

LÆS OGSÅ: Københavns Kommune: Omfattende løndumping hos Nemlig.com

- Alle bliver fattigere af dårlige løn- og arbejdsvilkår, og de ansatte er jo også forbrugere. Det svarer til at spille en fodboldkamp, hvor halvdelen ikke følger reglerne, og resten gør. Det ender ikke godt, siger han.

3F-formand: Nemlig.com må forvente lang konflikt

Siden starten af juni har 3F Transport varslet konflikt mod Nemlig.com og over 130 af deres underleverandører. 

Ved porten til Nemlig.coms lager står fagforeninger repræsenteret dagen lang, og Per Christensen har selv været forbi demonstrationen og tale.

LÆS OGSÅ: Demonstration ved Nemlig.com: Det er nu, vi skal sætte foden ned

- Jeg tror, det er gået op for Nemlig.com, at 3F ikke giver op. Vi er der, og vi bliver ved, indtil der en aftale på plads, siger han.

Fagbladet 3F spurgt Nemlig.com om en kommentar, men selskabet ønsker ikke at medvirke.