Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Dårlige løn- og arbejdsvilkår er begrundelsen for, at et stort antal sæsonarbejdere har droppet at plukke jordbær for en storleverandør til Coop Danmark. 3F mener, at Coop bør kontrollere, om leverandører overholder overenskomsten.

Coop Danmark ønsker ikke at kommentere en sag, hvor udenlandske jordbærplukkere er utilfredse med løn- og arbejdsvilkårene hos en af Danmarks største jordbæravlere.
arkiv

Over 50 udenlandske plukkere er de seneste uger flygtet fra nordjyske marker, fordi de er stærkt utilfredse med løn- og arbejdsforholdene hos en af Coop Danmarks store leverandører af jordbær, Føltved.

Men den store detailhandelsvirksomhed med over 1.000 butikker over hele Danmark ønsker ikke at udtale sig om forholdene for jordbærplukkerne.

- Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag. Men i Coop går vi naturligvis ud fra, at alle vores leverandører overholder regler og overenskomster, skriver kommunikations- og analysechef hos Coop Danmark, Lars Aarup, i en e-mail til Fagbladet 3F.

Jordbæravler har ikke tegnet overenskomst

Føltved fra Nordjylland er en af Danmarks største producenter af jordbær. Ifølge Føltveds egen hjemmeside har firmaet leveret varer til omkring 60 supermarkeder i Nordjylland og 20 af firmaets egne boder. Firmaet leverer også ærter og kartofler til Coop-butikker.

Det er bemandingsfirmaet Vitokan Danmark, der leverer udenlandsk arbejdskraft til Føltved. De to selskaber deler adresse ved Gandrup nær Aalborg, og ejeren af Vitokan Danmark er gift med ejeren af Føltved.

3F har forgæves forsøgt at få Vitokan Danmark til at tegne en overenskomst for medarbejderne, fordi fagforbundet mener, at plukkernes løn- og arbejdsforhold er alt for dårlige. På den baggrund har 3F tidligere på året iværksat en konflikt mod selskabet. 

3F ønsker, at medarbejderne tjener en timeløn på cirka 152 kroner, som er taksten ifølge fagforbundets overenskomst med arbejdsgiverforeningen GLS-A for gartneriarbejde i drivhuse og på friland.

Føltved: Ingen respekt for 3F

Ejeren af Føltved ApS, Peter Jakobsen, har over for Fagbladet 3F givet udtryk for, at plukkerne har det “udmærket”.  

12. juni kunne man på Føltveds egen Facebook-side læse om firmaets kritiske syn på 3F og om forholdene for de mange voksne udlændinge, der ifølge firmaet plukker dets jordbær.

“Vores respekt for 3F er ikke bare lav, den findes ikke. Under ingen omstændigheder vil vi tvinges til at samarbejde med nogle mennesker og en organisation, der tror, de skal diktere vores gøren og laden.”

“Det at plukke jordbær var i tidernes morgen et job for unge skolebørn og har aldrig været et job for voksne danskere,” skrev Føltved på Facebook-siden og oplyste, at firmaet i løbet af de seneste ti år frivilligt har fordoblet lønniveauet for deres plukkere.  

(Artiklen forstætter under billedet)

Facebook-opslag fra Føltved.
Facebook-opslag fra Føltved.

Plukkere: Vi har tjent 45-60 kroner i timen

Arbejdet med at plukke jordbær og ærter er akkordlønnet hos Vitokan Danmark, viser plukkernes ansættelseskontrakter. En kasse med 5,2 kilo jordbær eller 6,1 kilo ærter udløser en løn på 45 kroner per styk. Mens arbejdet med kartofler giver en løn på 120 kroner i timen.

Flere af de udenlandske sæsonarbejdere hos virksomheden fortæller til Fagbladet 3F, at de siden 1. juni har plukket jordbær i ofte ni timer om dagen uden pause i marker fyldt med ukrudt. Og at de sommetider har tjent ned til 45 til 60 kroner i timen før skat.

Vitokan Danmark skriver i ansættelseskontrakter, at akkordlønnen kan blive sat 20 procent ned, hvis medarbejderen ikke bliver i jobbet indtil en aftalt dato i sæsonen. Eller hvis firmaet opsiger kontrakten med medarbejderen på grund af samarbejdsproblemer eller problemer med kvaliteten af plukningen.

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger er en del af de plukkere, som selv har forladt Vitokan Danmark i løbet af den seneste måned, blevet erstattet af plukkere fra Rumænien.

Fagbladet 3F har tidligere afsløret, at Vitokan Danmark har leveret underbetalt rumænsk arbejdskraft til det kæmpe østjyske gods Frijsenborg. Rumænerne fik typisk under 30 kroner i timen for at klippe pyntegrønt og binde kranse i oktober og november 2009.

3F: Coop er nødt til at kontrollere

Hos 3F Aalborg håber man, at Coop Danmark hurtigt vil være med til at sikre sæsonarbejderne bedre vilkår, mens de arbejder for detailvirksomhedens leverandør af jordbær, ærter og kartofler:

- Det er en god holdning, at Coop forventer, at deres leverandører følger overenskomsten. Men det er helt afgørende, at Coop også kontrollerer, om leverandørerne i virkeligheden følger overenskomsten. Ellers kan man ikke bruge kodekset til ret meget, siger formanden for Den Grønne Gruppe, Kasper Johansen.   

Coop Danmark har ikke svaret på Fagbladet 3F’s spørgsmål om, hvorvidt forholdene for sæsonarbejderne får nogen konsekvens for virksomhedens samarbejde med Føltved. Eller hvorvidt Coop Danmark fortsat vil aftage og sælge jordbær, ærter og kartofler fra firmaet.