Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

På deres egen Facebook-side får Coop tæsk for elendigt arbejdsmiljø på Coops lager ved Aarhus.

- Coop behandler ikke deres ansatte ordentligt, PUNKTUM!

Efter Fagbladet 3F’s afsløringer af det elendige arbejdsmiljø på et af Coops lagere, får andelsforeningen nu digitale tæsk i kommentarsporet på deres egen Facebook-side i et opslag, der ellers handler om noget helt andet.

Opslaget handler om at række en hånd til de mest udsatte i samfundet og dem, som er hårdest ramt af corona-krisen. Det foregår i samarbejde med Røde Kors, som besøger 12 danske byer sammen med Coop.

Men det er ikke coronaens ofre, der fylder i kommentarfeltet på Coops Facebook-side.

Det er derimod dårligt arbejdsmiljø på Coops lager i Hasselager ved Aarhus, som Fagbladet 3F beskrev tidligere på ugen:

Et stort flertal af lagerarbejderne oplever overvågning, stress samt for højt arbejdspres og har sendt et nødråb til ledelsen. 

Her et udpluk af kommentarerne på Facebook:

- Jeg handler primært i Coops butikker, da jeg finder andelstanken sympatisk. Men hvis arbejdsmiljøet stinker så meget, som jeg har læst mig til, klipper jeg mit Coop-kort.

- Se at få renset ud i ledelsen på lageret, og begynd at behandle dem, som skaber jeres værdi, ordentligt... boykot herfra.

- Røde Kors og Coop – tror sgu, jeg finder et andet sted at købe ind!