Gå til hovedindhold

Det kom til at koste Christina Hedemann dyrt, at hun fik arbejde midt i en måned. Hun gik glip af 3.000 kroner i dagpenge, fordi hun skulle arbejde i weekenderne.

- Efterhånden har jeg fået reglerne forklaret. Men det er helt ulogisk, siger Christina, efter at hun mistede flere tusinde kroner i dagpenge på grund af en teknisk finte i reglerne.
Tao Lytzen

Det kom til at koste dyrt for 30-årige Christina Hedemann, at hun i juli måned sagde ja tak til et job som tjener på en café i Nordjylland.

Da hun fik arbejde, afmeldte hun sig som ledig på jobnet.

Nu regnede hun derfor med at få dagpenge for den periode, hvor hun var ledig i begyndelsen af måneden. I alt 85,83 timer. Det ville give hende cirka 10.200 kroner i dagpenge, før skat.

Så da der kun gik 7.300 kroner før skat ind på kontoen, blev Christina både overrasket og ked af det.

- Jeg ringede grædende til a-kassen, for jeg blev helt ulykkelig. Jeg har en stram økonomi, fortæller Christina Hedemann, der bor i Tversted.

- Først forstod jeg det ikke. Men efterhånden har jeg fået reglerne forklaret. Det er bare helt ulogisk, mener hun.

“Falske timer” på kortet

Der er to grunde til Christinas dagpengekoks: Hun har haft skæve arbejdstider, og hun kom i arbejde midt i en måned.

De første uger i juli var Christina ledig. De sidste uger var hun i arbejde. Christina havde 37 timer om ugen, fordelt på både hverdage og weekender. Men hun havde også fri på hverdage, som det er normalt i blandt andet restaurationsbranchen.

Det er her, det kokser. For ifølge dagpengereglerne, så er a-kassen tvunget til at lægge 7,4 “timer” på dagpengekortet på hverdage, hvor der hverken er arbejdstimer eller meldt ledig på jobcenteret. I Christinas tilfælde gav det 24 ekstra “arbejdstimer”.

Det er timer, hun ikke kan få dagpenge for. Og det er dét, der koster hende cirka 3.000 kroner.

- Uden de penge kneb det at betale mine faste udgifter. Så det endte med, at jeg trak på min kassekredit, og så blev der heldigvis udbetalt løn tidligt, så jeg fik lidt allerede sidst i juli, fortæller hun.

Da det gik op for Christina Hedemann, hvordan reglerne er skruet sammen, blev hun vred:

- Det kan da ikke være rigtigt, at man skal straffes for at arbejde i weekenderne frem for på hverdage, siger Christina.

Nu klager hun

Hendes a-kasse i 3F Aalborg har nu hjulpet Christina Hedemann med at klage. Først til a-kassen selv, som proceduren er, og nu skrives der også på en klage til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det er ikke første gang, at a-kasseleder Dan Oxholm har set sådan en sag. De begyndte at dukke op, efter at dagpengesystemet blev månedsbaseret for nogle år siden efter dagpengereformen. I de gamle regler kunne man kun “belægges” op til 37 timer om ugen. Derfor slog det ikke så hårdt igennem som nu, hvor timerne gøres op på en hel måned.

Problemet opstår, hvis man så at sige er ledig en halv måned.

- Der må have siddet nogle og tænkt, at man kun kan arbejde mandag til fredag – og at ingen bliver fyret midt i en måned. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Vi har bragt det op før – og tabt. “Sådan er reglerne”, har vi fået at vide. Men nu prøver vi igen. For jeg gad godt høre den politiker, der kan forklare os, hvorfor folk, der arbejder på skæve tidspunkter, skal have en særlig straf i dagpengesystemet, siger Dan Oxholm.

- Christina har faktisk mistet penge på at sige ja til at gå i arbejde midt i måneden, sammenlignet med hvis hun var fortsat på dagpenge måneden ud. Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal tabe penge, fordi man siger ja til et arbejde. Det er et åbenlyst paradoks, påpeger Dan Oxholm.