Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Formanden for skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at det er meget alvorligt, at 25 ud af 49 skoler oplever sultne elever i klasserne. Det er et kæmpe problem for læringen, siger han.

I en rundringning har i alt 25 ud af 49 skoler svaret, at de har problemer med, at elever møder sultne op. 
Jens Nørgaard Larsen/Scanpix Ritzau

Meget alvorligt og chokerende.

Sådan lyder reaktionen fra formanden for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, på Fagbladet 3Fs afsløring af, at det er et udbredt problem, at skoleelever møder sultne op og ikke får madpakker med hjemmefra.

Rundspørgen viser, at over halvdelen af de adspurgte skoler har erfaringer med, at elever møder op med rumlende maver og tomme madkasser. Det viser resultatet fra en rundringning til 49 forskellige folkeskoler, som Fagbladet 3F har foretaget.

- Jeg er helt chokeret. Jeg havde ikke regnet med at omfanget var så stort, fortæller Claus Hjortdal.

I rundringningen har i alt 25 skoler svaret, at de har problemer med, at elever møder sultne op. Heraf oplever 18 af dem, at antallet af sultne børn er steget de seneste år.

Det tal bekymrer Claus Hjortdal.

- Det er et meget alvorligt problem. Når børn ikke får mad, kan de ikke trives og lære ordentligt. Det vil ende med at skade deres uddannelse på den lange bane, og jeg frygter, at det vil ende med at øge uligheden blandt børnene, fortæller han.

Kendskab til madordninger

Selvom tallet chokerer, så er Claus Hjortdal bekendt med, at nogle skoler deler mad ud til sultne elever.

- Jeg har hørt, at visse skoler i særligt udsatte områder tilbyder morgenmad eller frokost i skoletiden, fordi nogle elever ikke har haft madpakke med. Men at det er et generelt og stigende problem, har jeg ikke haft kendskab til, siger han.

Skolerne har også forsøgt at imødekomme problemet ved at informere forældrene om, hvor vigtigt det er, at børnene får madpakker med.

- Man skal huske på, at manglende madpakker også kan være et udtryk for, at nogle af de sultne elever kommer fra en anden baggrund. Indvandrerfamilier har ofte ikke kendskab til madpakkekulturen i Danmark. Derfor forsøger flere skoler også at lære børnene selv at smøre deres egne madpakker, siger han og uddyber:

- Men mange gange handler det også om mangel på midler og ressourcer. Og der kan vi desværre som skoler ikke gøre så meget andet end at tilbyde mad.

Kommunens ansvar

Når så mange skoler rapporterer om sultne elever, kalder det på mere opmærksomhed fra kommunerne, mener Claus Hjortdal.

Ifølge ham er det ikke en opgave, som skolerne har økonomi til at kunne klare alene. 

- Hvis skoler skal til at købe mad ind til eleverne, bliver det hurtigt en stor udgift. Derfor må kommunerne og forvaltningerne komme på banen og støtte op om at løse det her problem.